Læsetid: 2 min.

Årets biblioteksafgift udløses i dag

149 millioner fordeles mellem 8.564 personer. 13.220 tilmeldte får et rundt nul
Forfatteren Bjarne Reuter er topscorer på årets liste over biblioteksafgiftsmodtagere.

Forfatteren Bjarne Reuter er topscorer på årets liste over biblioteksafgiftsmodtagere.

Jens Dresling

30. juni 2007

Så oprandt den dag i året, der i forfatter-, oversætter-, illustrator-, billedkunstner- og komponistkredse altid imødeses med spænding, nemlig dagen for udbetalingen af bibliotekspengene.

149 millioner kroner er der til fordeling i år. Samtidig offentliggør Biblioteksstyrelsen Top 100, listen over de 100 forfattere, der modtager flest penge, hvilket også gør dagen til et kighul ind til de mest lukrative forfatterskabers pekuniære forhold.

Bjarne Reuter, Cecil Bødker og Benny Andersen ligger højest med henholdsvis 752.059,82 kroner; 571.046,08 kroner og 536.879,77 kroner. Samtidig erfarer man, at Bjarne Reuter hedder Bertram til mellemnavn, Cecil Bødker hedder Skaar og Benny Andersen Allan. Den ukendte forfatter Kirsten Johanne Høybye, der åbenbart i al ubemærkethed har sneget sin indtægt op på 470.281,36 kroner, viser sig at være bedre kendt under navnet Kirsten Holst.

Det er imidlertid de færreste, der får udbetalt biblioteksafgift i den størrelsesorden. Der er ikke færre end 8.564 personer om at dele de 149 millioner. Næsten halvdelen af dem - 4.049 personer - får mindre end 5.000 kroner i biblioteksafgift. 1.792 personer, eller ca. 21 procent, får mellem 5.000 og 10.000. Beløb under 1.737 kroner udbetales ikke, hvilket i praksis betyder, at mere end halvdelen af de i alt 21.784 tilmeldte til biblioteksafgiften ikke får del i årets bevilling.

De 268 personer, der modtager mere end 100.000 kroner udgør ca. 3 procent af de berettigede. I alt modtager denne gruppe 54.892.812 kroner Det svarer til ca. 37 procent af den samlede bevilling. De 5.841 personer, ca. 68 procent, der får mindre end 10.000 kroner, deler 24.854.284 kroner, ca. 17 procent af bevillingen.

Antal og point

Biblioteksafgiften gives udelukkende til skabere af dansksprogede, litterære værker i enten bogform eller på lydbånd. Beløbets størrelse afhænger af flere ting. Dels af, hvor mange eksemplarer af bogen eller lydbogen, bibliotekerne har stående, dels af hvilken kategori en bog klassificeres i. For hver kategori har man et pointsystem, hvor eksempelvis skønlitterære værker honoreres med flere point pr. side end faglitterære. I år har bibliotekerne knap 61 millioner bøger og lydbøger, fordelt på 675.583 forskellige titler.

ksy@information.dj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her