Læsetid: 3 min.

Årets mand

28. december 2001

TIME MAGAZINE turde ikke. Det velrenommerede amerikanske ugemagasin udnævner hvert år ved denne tid en ’Årets person’. Ikke nødvendigvis årets bedste, mest hæderværdige person, men den person der mest af alle har sat sit præg på den fælles dagsorden. Diverse drillepinde fra konkurrerende medier havde i år forhåndsudpeget den åbenlyse kandidat til Årets person: Den 44-årige saudiarabiske mangemillionær og superterrorist, den gråskæggede Osama bin Laden. Manden der den 11. september ændrede verdens gang og den globale dagsorden og siden har været den halve verdens hadeobjekt nr. ét.
Men Time udnævnte ikke bin Laden til Årets person. Det var for kontroversielt. Det ville ude i den store – bl.a. muslimske – verden såvel som på den patriotiske hjemmefront kunne opfattes som en slags anerkendelse af mandens magt og betydning. Og det var mere, end Time ville lægge ryg og magasinpapir til. I stedet valgte man New Yorks borgmester Rudy Giuliani, der efter både skandaler og sygdom blev politisk genfødt i ruinerne af World Trade Center og hurtigt fremstod som byens helt og samlingspunkt.
Hvor uretfærdigt! Netop Giulianis person er ét illustrativt eksempel på den enorme betydning, Osama bin Laden har haft siden 11. september. Midt i tragedien kan Giuliani meget direkte takke bin Laden for, at han på tirsdag den 1. januar ikke skal give borgmesterembedet videre til efterfølgeren Mike Bloomberg som en skandaliseret, besejret og forbitret mand, men derimod, som Time skriver, »på toppen af sin popularitet.«
Tilsvarende med Giulianis republikanske partifælle, præsident George Bush. Denne temmelig ignorante, industrifinansierede politiker, der startede i embedet samtidig med USA’s økonomiske nedtur og på mange punkter kom galt fra start, blev torsdag i en amerikansk Gallup-undersøgelse karakteriseret som »den mest beundringsværdige mand nogensinde« – foran John F. Kennedy, Kofi Annan, Nelson Mandela, Dalai Lama, paven m.fl. Takket være Osama bin Laden.
Opbakningen bag den krigsførende præsident og det nypatriotiske sammenhold i USA er en afgørende årsag til, at det nationale og internationale civilsamfunds kritik af Bush-regeringen for hensynsløs liberalisme på bekostning af denne verdens fattige, det globale klima, USA’s eget miljø m.m. næsten er forstummet. Den massive protest, som ved store demonstrationer i USA og Europa mødte Bush såvel som andre statsledere er – i det mindste for en tid – næsten forstummet. Det er i øjeblikket ikke politisk legitimt at hæve stemmen og ikke muligt at vinde opbakning i protest mod en præsident og et styre, der har lidt så tragiske tab og nu står midt i en retfærdig krig mod den personificerede ondskab. Hvad kampudrustede politistyrker i Seattle, Washington, Nice, Gøteborg og Genova ikke magtede, har Osama bin Laden sikret med et terroristisk trylleslag.

PÅ ET NOK så betydende, internationalt plan er det bin Ladens direkte fortjeneste, at USA har kunnet forstærke sin militære tilstedeværelse og magtposition en række steder i verden. F.eks. er det for første gang nogensinde lykkedes USA at vinde militært fodfæste på gammelt sovjetterritorium i form af egne nye baser og troppetilstedeværelser i Usbekistan.
Og det er måske – den nærmste fremtid vil vise det – blevet politisk muligt for USA at gå på militær jagt efter arvefjender og terrorister – reelle eller blot potentielle – i lande som Irak, Sudan, Somalia, Yemen... Ligesom det er blevet muligt for andre – læs: Sharon i Israel og Putin i Tjetjenien – at intensivere jagten på fjender med henvisning til alliancen med USA i »krigen mod terror«.
I den forstand er der ingen tvivl om, at Osama bin Laden er årets mand. I tilgift til al den smerte, han har forvoldt, har han – mod sin hensigt – cementeret den amerikanske magtposition på kloden.
Selv er han blevet usynlig. Torsdag erklærede ubekræftede rygter ham død af en ubehandlet lungesygdom et sted i Tora Bora-bjergene. Samtidig udsendte al-Jazeera tv-stationen endnu en video – formentlig flere uger gammel – hvor bin Laden vedligeholder det vestlige fjendebillede af ham med nye trusler. »Terrorismen mod USA bør prises,« lød forbandelsen.
Kan han leve videre en tid endnu som usynligt, virtuelt ikon på fundamentalistisk ondskab, kan USA m.fl. komme langt i bestræbelsen på at vende den afgrundsdybe smerte efter 11. september til nye triumfer for ’the american way of ruling the world.’

jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu