Læsetid: 3 min.

Århundredets ansigt

30. december 2000

»Det er med Lasten fuld af Lig, at Menneskehedens Skib sejler ind i det ny Aarhundrede«
Georg Brandes, den 31. december 1900

MÆRK TIDEN. Årstallet 2000 smagte af champagne og folkefest, mens årstallet 2001 er den matematisk korrekte start på det tredje millennium – teknokraternes nytår efter følelsesorgierne.
Filmen ’Rumrejsen år 2001’ forudsagde menneskets befrielse fra teknologiens overherredømme og dets forening med kosmos. En smuk tanke, værdig for oprørsåret 1968, da filmen havde premiere. Men desværre forkert. Mennesket vil give sig teknologien mere i vold end nogensinde før, med mobiltelefonens Internet i inderlommen, gensplejset mad i mavesækken og et diskret raketskjold over hovedet.

MÅSKE SKAL profeterne – bortset fra de flittige korttidsforudseende i Informations årlige konkurrence – blot melde pas, stillet over for en forandringshastighed, som kan blæse hovedet tomt for tanker hurtigere end de melder sig.
Det er mange – for eksempel 100 – år siden, at udviklingen skete i et tempo og med en tendens, som berettigede detaljede fremtidsbud. Den 1. januar 1901 opridsede Politiken et billede af København hundrede år senere. Man forestillede sig, at der i århundredets løb skete en udvikling, »hvor Menneskene boede i Hundredetusinder af Villaer, og hvor der i enhver Villa fandtes Telefon, elektrisk Motor, Rørpost og Avtomobil, og hvor Slægtens Ældste med kinesisk Omsigt dyrkede Havebedene, mens de Unge kørte ind og virkede i City, Arbejdsbyen, som var det eneste, der var bleven tilbage af den gamle By.«
Prognosen har nu stået sin prøve over for tidens strenge dommer, som naturligvis godskriver den der med ’rørpost’, bladet mente vel ’e-post’. Ganske pænt gået i det danske landbrugsland var også forudsigelsen af metropolens fordobling i forstad og centrum, denne byplanmæssige og trafikale katastrofe, som med blind iver er udløst ikke blot i København, men mange andre større byer.
Avisen trådte derimod grundigt i spinaten med hensyn til bedene, her forstået som nyttehaver, der jo ikke fik en chance på grund af landbrugets industrialisering, supermarkedernes fremvækst – og kostvanernes forfald til uvaner, idet grøntsagerne har måttet afgive for megen tallerkenplads til fedt og sukker.

MERE FORSIGTIG var Georg Brandes, da han på det 19. århundredes sidste dag, den 31. december 1900, i Politiken causerede over fantasiens foregangsmænd i de seneste hundrede år. Mest opildnet omtaler han »Operakunstner« Richard Wagner, der spås fortsat stor indflydelse i Tyskland. Det blev som bekendt tilfældet, takket være nazisternes interesse for Wagner – men hvad vidste Brandes om det i 1900, da Adolf H. blot var en sød lille dreng på 11 år?
Georg Brandes vover sig ikke ud i håndfaste scenarier for fremtiden, men bekymrer sig dog stærkt for religionens, militærets og adelens magtmænd, der sættes i direkte forbindelse med den lastfuld lig, der trækkes ind gennem nytåret i det indledende citat. Og så slutter han: »Det eneste Sikre, vi ved om det tyvende Aarhundrede, er, at det er det Aarhundrede, hvori vi skal dø.«
Ja, dette skæbnestik tager han hjem med knusende selvfølgelighed, og sådan kunne man fristes til også at slutte dette århundrede.

MEN NEJ, vi kan ikke længere vide os sikre på døden inden 2100. Kort før jul tillod det britiske parlament, som omtalt i Information, at forskere må bruge to uger gamle fostre til kloning af stamceller, som kan erstatte syge eller slidte celler. Så er det kun et spørgsmål om, hvor mange penge, man har til kroppens reservedele og dermed til at udskyde alderdom og død. Vil vi gøre hele millenniet med, i lommen på medicinalindustrien? Eller som slaver af de overkloge robotter, som Sun Microsystems forskningsdirektør, Bill Joy, i foråret advarede om kan tage magten fra os?
Vil du have et billede af fremtiden, skrev George Orwell i 1984, så »forestil dig en støvle, som knuser et menneskeansigt«. Dette dagblad opstod i det nu opbrugte århundrede under kampen mod et sådant billede. Fra lokalerne i Store Kongensgade, hvor førhen det nazistiske dagblad Fædrelandet holdt til, skal hermed ønskes et godt nytår, med forsæt om i det nye århundrede vedvarende at forsvare friheden.

lieb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her