Hvis man er musiker, og man er kommet ud over det stadium, hvor man spiller jobs på gymnasier, og man måske har skaffet sig en booker og en manager. Så kan man være sikker på, at der er en sætning, der på et tidspunkt vil dukke op: "Måske ville det bare være smartere, hvis du flyttede til København".
Tæt på spillestederne, pladeselskaberne, journalisterne og musikerne. Branchen.
Singer/songwriteren Pernille Gunvad havde været opsat på en karriere som professionel musiker i et par år, da hun lyttede til rådet og flyttede til København. Men det fungerede ikke rigtigt.
"Det var i Århus, jeg havde dyrket musikken, og det begyndte først at føles rigtigt, da jeg kom tilbage. Hele stemningen i byen er anderledes. Det er svært at forklare, men der er bare et eller andet magisk ved Århus," siger Pernille Gunvad.
"Alle kender jo alle her, så det er nemt at danne en god musikalsk base. Desværre har det jo været sådan i nogle år, at mange af dem, der bryder igennem vælger at flytte til København, men jeg tror, det er ved at vende igen."
Hun tænker især på Århus-fænomener som Morningside Records, der er et af de mest respekterede af de nye uafhængige pladeselskaber, der har vundet frem de seneste år. Det er en anderledes måde at tænke på, og det er netop hvad Århus er rigtig god til, mener Pernille Gunvad: at finde alternative retninger.
"Og jeg spurgte mig selv, hvilke midler er der her i Århus, som jeg kan bruge? Og svaret er jo oplagt: Kaospiloterne."
Alternative retninger
Kaospiloten Anders Lindegaard arrangerede sammen med Pernille Gunvad en
workshop, hvor de samlede repræsentanter fra alle hjørner i branchen: Pladeselskabet Playground Music, musikmagasinet Gaffa, musikerforeningen ROSA og en del fra Kaospiloterne.
"Så brainstormede vi over spørgsmål som: 'Hvordan gør vi Pernille berømt?', siger hun med et nervøst grin, men
tilføjer, at hun tror, at det var lærerigt og inspirerende for alle deltagerne, og noget som man burde dyrke noget mere. Det styrkede hende i troen på, at hun havde truffet den rigtige beslutning: At gøre det hele selv.
Hendes band EDB var gået i opløsning og senere valgte hun selv at forlade bandet Mofus. I et par år, havde hun mistet lysten til en professionel karriere. "Jeg sad bare derhjemme og skrev musik. Jeg havde brug for en form for renselse, tror jeg. Det var meget hemmeligt det hele, men det gik op for mig, at jeg havde fat i noget rigtigt. Jeg havde selv kontrol over det, jeg lavede, og det ville jeg have hele vejen igennem."
Selv om hun hele tiden havde arbejdet for at få en pladekontrakt, så havde hun på et eller andet plan vidst, at hun burde gøre det selv. Hun stiftede eget pladeselskab, GoGreatGuns Records, indspillede debutpladen Fire, og fik en distributionsaftale med Playground Music.
Gode distraheringer
Men at drive eget pladeselskab er krævende, og af og til kan hun godt blive bange for at glemme musikken.
"Der er så mange ting, der skal gøres, og nogle gange er
det en distrahering, man er lidt for glad for. Det er hårdt
at skrive musik. Det er jo en følelse, en stemning, man har
i hovedet, der skal gøres konkret, og så er det bare nemmere lige at ringe til et spillested mere end at sætte sig ned med guitaren. Jeg har ikke skrevet en sang i over et år."
Men tankerne omkring den nye plade er alligevel begyndt at forme sig. Lidt tungere og lidt mere af det elektroniske univers, der gør stemningerne på Fire og Pernille Gunvad til meget mere end bare endnu en singer/songwriter.
Hun kan ikke lade være med at arbejde, og den dedikation nyder hendes hjemby også godt af. For nylig deltog hun i et møde med kulturminister Brian Mikkelsen for at diskutere det kulturelle miljø i Århus.
"Jeg har mange ambitioner på Århus' vegne, og jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i, at vi gør tingene lidt anderledes her. Vi bør fungere som et netværk, hvor vi hjælper hinanden - også påkryds og tværs af kulturelle retninger."
Århusianske bands
Festugens Pop up-koncert på søndag er et godt eksempel, mener hun. Her trækker Kashmir, Tue West og Thomas Helmig et stort publikum til, og arrangørerne ROSA og Musikhuset lader århusianske navne som Spleen United og Pernille Gunvad selv spille for det publikum. Og i festugen er programmet for koncertscenen Univers ganske vidst fyldt med etablerede navne som Mikael Simpson, Peter Sommer og Moi Caprice, men ind i mellem disse navne finder man foreksempel Stuen th., January Jaunt og Turbulens, der alle er interessante upcoming århusianske bands.
Der arbejdes i hærdigt for, at Århus skal være mere end bare Københavns lillebror.
Og det går ikke alene at have events som Spotfestivalen og Festugen. Det kræver en konstant indsats, for sådan nogle arrangementer har det med at vokse sig for store.
"Jeg er holdt op med at dyrke festugen. Problemet er, at når noget får succes, så udvider og udvider man, og til sidst glemmer man måske, hvad det var, man egentlig ville. Det er jo ikke helt forkert, når folk siger, at festugen er blevet til en stor byfest," siger hun, men skynder sig at tilføje, at koncerten på søndag også er en kæmpe chance for hende.
Hun virker splittet mellem at fortælle om den by, hun elsker, og det som alle branchefolkene råder hende til at tale om i interviews: Hendes plade. Men det er svært at sige hvor grænserne går mellem de to ting for Pernille Gunvad. Stemningerne på Fire er også et produkt af den stemning, hun kommer i, når hun kigger ud af vinduet.
"Jeg elsker København, men jeg kommer aldrig til at bo der. Det her er min by. Hvis Steffen Brandt kan, så kan jeg vel også," siger hun og griner.
Hun glæder sig til, at århusianerne skal lære pladen at kende i morgen, hvor hun har et større band end normalt.
"Jeg tager hele min lyd med, og jeg vil vise, at jeg har meget at byde på live. Jeg tror på en måde, at min plade afspejler den proces, jeg har været igennem. Den er min, og den følelse håber jeg, at jeg kan videreformidle."
Det er jo musikken det handler om, og Pernille Gunvad skal i gang igen. Forsøge at glemme telefonopkald, mail og møder i Århus' kulturliv. Og i stedet skrive.
"Jeg kan mærke, at jeg trænger til at fordybe mig i mig selv igen. Finde inspiration og fokus og skrive sange. Det er jo trods alt det, jeg lever af og for som kunstner."
