Læsetid: 4 min.

Aarhus-rektor: Regeringen scorer selvmål i global videnskamp

Internationaliseringen af universiteterne skal gennemtænkes fra bunden, ellers taber vi kampen, siger rektor Lauritz Holm-Nielsen, der kritiserer, at udlændinge skal betale for uddannelse i Danmark
4. oktober 2005

Regeringen er godt i gang med at lægge gift ud for internationaliseringen af de danske universiteter med loven om, at udenlandske studerende uden for EU skal betale for deres uddannelse i Danmark.

Det mener den nyansatte rektor for Aarhus Universitet (AU), Lauritz Holm-Nielsen.

"Det er et selvmål. Som et lille sprogområde har vi i forvejen svært nok ved at tiltrække de bedste udenlandske studerende. Konsekvensen er, at vi ser frem til en nedgang i internationaliseringen - måske får vi allerede ikke de bedste studerende undtagen nogle få steder som f.eks. IT-byen Katrine-bjerg her i Århus, der ikke har problemer med at rekruttere," siger han.

Holm-Nielsen er ikke hvem som helst, når det drejer sig om at få danske universiteter frem på banen internationalt. Han fik stillingen som den første ansatte rektor på AU, bl.a. på baggrund af sit kendskab til dansk forskningspolitik og sin mangeårige internationale erfaring fra arbejdet som Verdensbankens leder af uddannelsesprogrammer i Latinamerika. Den 58-årige rektor og tidligere biologistuderende ved Aarhus Universitet kender til uddannelsessystemer. F.eks. det australske. Australien investerer en halv milliard dollar om året i internationaliseringen af deres uddannelser, og uddannelsesinstitutionerne har folk ansat, som ikke laver andet end at rekruttere udenlandske studerende.

"Det, der er galt med regeringens lov, er, at den bare ændrer et lille hjørne. Man er nødt til at se internationaliseringen som et hele og så gennemtænke det. Man er godt i gang med at gennemføre Forskningskommissionens anbefalinger med hensyn til at flytte balancen fra universiteternes basismidler til, at forskerne skal konkurrere mere om midlerne. Der mangler samme gennemgribende analyse af SU'en og internationaliseringen," siger Holm-Nielsen.

Dette arbejde er utrolig vigtigt for at klare sig i fremtidens globale videnskapløb, påpeger rektoren. Alle lande uanset BNP er i øjeblikket i gang med at vurdere deres forsknings- og uddannelsessystemer for at udpege satsningsområder, styrker og svagheder.

"Det handler om at analysere den globale dagsorden, og det er som at gå på italiensk restaurant. Man kan ikke vælge alle menupunkter, men det handler om at vælge rigtigt," siger Lauritz Holm-Nielsen, som selv har haft fingrene nede i forarbejdet til den nye universitetslov fra 2003, der med ansatte ledere og eksternt styrede bestyrelser, reformerede det gamle universitetsdemokrati.

Brugerbetaling muligt

F.eks. kan Danmark vælge at indføre brugerbetaling på uddannelserne. Argumentet om, at den høje SU kombineret med fri adgang til uddannelse skulle bryde den negative sociale arv, har nemlig vist sig ikke at holde stik. Det er mellemklassens børn, der fylder op på de videregående uddannelser.

"Der er en tendens til, at den sociale skævhed ikke er blevet forbedret," påpeger Holm-Nielsen.

Han henviser igen til Australien, hvor man i princippet har indført brugerbetaling men på en måde, så ingen i praksis skal have en krone op ad lommen. I stedet oparbejder den studerende en gæld til den australske stat med et loft over, som så skal betales tilbage efter endt uddannelse. Tilbagebetalingen sker efter social graduering. En læge betaler altså mere tilbage end en brødløs filosof.

"Brugerbetaling ville ramme middelklassen, som ville opfatte det som en ekstra skat - de rige køber alligevel bare, hvad de vil ha'. Men jeg tror godt, man kunne skrue et studielånssystem forsvarligt sammen, så man ikke skabte gældsfælder for de studerende. Jeg vil bare advare mod at gøre noget, før man har vendt hver en sten. Og igen - det arbejde har jeg ikke set udført i Danmark," siger rektoren, der dog ikke tror på, at det vil kunne løse problemet med universiteternes underfinansiering.

For selvfølgelig går universitetsrektoren også og venter på de 10 milliarder kroner, regeringen har lovet at kanalisere ud i systemet inden Bologna-målet i 2010. Han er "100 procent" overbevist om, at pengene nok skal komme. Imens ville det være rart at blive fri for endnu mere bureaukrati end det universiteterne i forvejen tumler rundt med. Et eksempel er statsminister Anders Fogh Rasmussens forslag om, at danske studerende skal kunne tage deres SU med til udlandet.

"Sådan er det jo allerede. Her på AU har alle studerende ret til hente point i udlandet i et helt år. Hvis de har fået forhåndsgodkendt det, de vil studere, så får de også SU med. Universitetet vil selvfølgelig have lov til at stille kvalitetskrav. Man kan jo heller ikke bare smække nogle barakker op, kalde det et universitet og så få udbetalt STÅ'er (staten udbetaler penge i forhold til studenterårsværk, red.). Men statsministerens forslag er et slag i den blå luft, og jeg frygter, at det kommer til at betyde flere regler for noget, vi allerede selv gør udmærket," siger Lauritz Holm-Nielsen.

Hvis danske studerende skulle have mulighed for at tage en fuld uddannelse i udlandet på en SU, kræver det derimod et omfattende stipendiesystem på alle niveauer, som udenlandske studerende kan søge i Danmark, ellers vil det stille universiteterne ulige i konkurrencen om de bedste hjerner. Vi ville miste de bedste, og ikke få nogen igen, mener Aarhus-rektoren.

"Det er igen et eksempel på, at politikerne er nødt til at tænke hele komplekset igennem, før de kommer med løsrevne forslag," siger Lauritz Holm-Nielsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her