Læsetid: 3 min.

Aarhus Universitet accepterer forbudte pesticider i Indien

Aktionæren Aarhus Universitet "har fuld tillid" til Cheminova, men kan ikke leve med, at anklagerne imod virksomhedens indiske fabrik "står unimodsagt". Rektoren ser dog ingen grund til at stoppe produktionen af de farligste kemikalier
21. juni 2006

Det er ikke nemt at være Cheminova-aktionær i disse dage. Først kom ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og i går eftermiddag måtte også Aarhus Universitet melde ud, at man vil have klarlagt de anklager imod Cheminovas indiske fabrik, der blev fremsat i DR-dokumentaren Når Tilbud Dræber mandag aften.

"Vi vil bede Cheminova om at redegøre for forholdene i Indien. Vi har fuld tillid til, at produktionen foregår ansvarligt, men vi kan ikke leve med, at påstandene står uimodsagt," sagde rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.

Universitetets forskningsfond har aktiemariotet i Cheminova og ejer således den fabrik, der beskyldes for at forurene og sælge livsfarlige pesticider til indiske bønder uden at oplyse om sikkerheden.

Giftige, men nødvendige

Dokumentaren viste, hvordan syv af de stoffer, som Cheminovas indiske fabrik producerer - bl.a. de såkaldte organofosfater - er ulovlige herhjemme, fordi de er skadelige for både miljø og mennesker. Det ser Holm-Nielsen dog ingen grund til at reagere på.

"Jeg kender en del til tropelandbrug, og det er virkeligheden, at der er brug for de pesticider for at få noget til at gro," siger rektoren.

Jesper Bælum, overlæge på Odense Universitetshospital med speciale i arbejdsmedicin, har i mange år studeret sundhedseffekterne af pesticide-brug på danske gartnerier. Han kalder fire af stofferne fra Cheminovas indiske katalog for "meget kraftige sager."

"Vi bruger ikke længere de fleste af de her stoffer, fordi de er akut giftige. Der er risiko for nerveskader ved konstant påvirkning, og der er dokumenteret alvorlige fosterskader," siger Jesper Bælum. Han mener, at det er "uansvarligt" at sælge pesticiderne, hvis der er risiko for, at de bliver brugt uden tilstrækkelig beskyttelse.

"Men selv hvis de indiske bønder følger sikkerhedsanbefalingerne, udgør de en risiko. Stofferne bliver jo ikke lige der, hvor de sprøjtes. De breder sig, og ofte er det sådan i Den Tredje Verden, at folk bor lige ved siden af, og børnene render og leger ved markerne. Samtidig er stofferne voldsomt dræbende over for vanddyr og fisk," konkluderer arbejdsmedicineren, der oplyser, at et af stofferne på listen er rubriceret som "muligt kræftfremkaldende" af FN.

I dokumentaren peger flere indiske fagfolk på, at der er en sammenhæng mellem pesticiderne og kræftfrekvensen i landområderne. Che-minovas direktør, Bjørn Albinus, forsikrede i gårsdagens Information, at ingen af virksomhedens produkter udgør en kræftrisiko for bønderne.

Virksomhedsansvar

Ifølge Lauritz B. Holm-Nielsen er det vanskeligt, at bebrejde Cheminova for, at de producerer kemikalier, der er lovlige i Indien.

"Så længe vi ikke har internationale regler under f.eks. WTO, må virksomhederne følge de regler, der eksisterer."

- Skal jeg forstå det sådan, at Aarhus Universitet mener, at så længe det er lovligt i Indien, er det ok?

"Nej, naturligvis har en dansk virksomhed også et ansvar for, hvordan deres produkter bruges i praksis. Vi har nogle store udfordringer på hele det område," konkluderer Holm-Nielsen.

Miljøminister Connie Hedegaard er på rejse i Sydafrika og har ikke haft lejlighed til at se filmen. Hun vil dog gerne kommentere sagen principielt.

"Vi skal fortsætte med at arbejde for ambitiøse miljøregler både nationalt og internationalt," siger miljøministeren, der understreger, at vi ikke får global bæredygtighed uden virksomhedernes medvirken.

"I mine øjne er det helt klart, at danske virksomheders miljøansvarlige holdning bør følge med over grænserne. Vi kan simpelthen ikke være andet bekendt," siger miljøminister Connie Hedegaard.

Enhedslisten opfordrede i går ministeren til at gå ind i sagen om Cheminovas indiske produktion og opfordrede studerende og ansatte på Århus Universitet til at lægge pres på deres ledelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her