Læsetid: 5 min.

Århusianske havnebisser

Solidariteten blandt de europæiske havnearbejdere blev i denne uge sat på en hård prøve. De demonstrerede midt i ugen foran Europa-Parlamentet for deres rettigheder - og vandt. Godt 200 af dem har deres gang på Århus Havn, hvor Information stillede til morgenmønstringen
21. januar 2006

Tiden, hvor fattige studerende fra byens læreranstalter stillede til mønstring blandt havnebisserne på Århus Havn for at tjene til weekendens eskapader, sommerrejserne på de europæiske jernbaneskinner eller huslejen i den indre by, er en saga blot.

Der var ellers gode penge i det, om man opnåede de brovtende barske mænds accept gennem klar tale og hårdt fysisk arbejde - de var nemlig totalt ligeglade med, om de var i sjak med en litteratur-, jura eller medicinstuderende, når blot skoledrengen, piger var der ingen af, kunne tage fra uden at kny.

Piger er der stadig ikke, kny gør man stadig ikke, og penge er der stadig blandt havnens håndlangere:

"Man skal være noget af en doven satan for ikke at tjene 350 kilo (350.000 kr., red.) om året," fastslår Gunnar Lind, der engang spillede venstre back på byens bedste fodboldhold.

I dag er han løst ansat havnearbejder, som de andre mænd med kaffekopper i hænderne her i varmestuen, hvor formanden fra Århus Stevedore Kompagni netop har fordelt dagens 'lunser' af arbejde på et af Nordeuropas helt store trafikknudepunkter, der årligt anløbes af 800 skibe med 10 millioner ton varer og gods fra hele verden.

Og det er disse dockworkers, som avisen International Herald Tribune i denne uge titulerede dette særegne folkefærd på forsiden, der skal tage fra.

Derfor gav det også genlyd, da 35.000 af dem gik i strejke og omkring 10.000 drog til Europa-Parlamentet i Strasbourg for højlydt at protestere mod et omstridt EU-havnedirektiv, der truede havnens frie fugle på deres status. Det var til afstemning i onsdags og faldt med et brag.

Ingen kinesere her, tak

Godt 200 af disse dockworkers holder til i Århus.

"Vi vil da ikke have kinesere og alle mulige andre underbetalte søfolk rendende rundt på kajerne og forstyrre vores arbejde, " tilføjer Gunnar, der ser noget klatøjet ud efter busturen til Frankrig.

Der er intet arbejde til ham på dagen efter hjemkomsten, hvilket i øvrigt passer ham helt fint, for så kan komme hjem og sove og hente ungerne tidligt.

Jens Andersen er derimod en af de 27 mænd med de rigtige papirer og de rigtige forbindelser, der har fået en dagstjans. Ja, det vil sige, at lige her og nu sidder den tidligere rørlægger med ostemad, kaffe og en rygende smøg på stand by, som havnearbejdere ofte gør, når skibe er forsinket, kraner går i stykker eller andet er anderledes end planlagt, og taler om arbejdskamp, solidaritet, sønnen på 15 og de "for vilde skiferier blandt glade mennesker" med havnekammersjukkerne i Canazei i Italien.

Lastrummet han skal ud og feje er endnu ikke tømt, så tiden fordrives med samvær i den af Århus Havn og stevedoren fælles drevne og økonomisk støttede mandskabsstue uden alkoholsalg i den lave grå stenbygning ude nær Østhavnen, hvor lastbiler en masse pisker gennem snesjappet mod den yderst effektiviserede Maersk-terminal.

Kører man den modsatte vej hen forbi stanken fra Oliemøllen kommer man til købmanden henne i Mindet.

Uden for hænger logoet fra havnearbejder Linds gamle klub, AGF, side og side med Ceres-bryggeri-signaturen.

"Du er jo i Århus mand," proklamerer manden med den røde næse, som var at syne til morgenmønstringen, og hopper ind i en varm bil med en kold pils med lokalt rygmærke på flasken.

I samme bygning som provianteringsbiksen sidder havnearbejdernes formand, Carsten Grav, tilbagelænet i stolen inde hos Havnearbejdernes Fagforening, hvor lokalerne emmer mere af historie end storhed.

Kræver ikke råstyrke

"Der findes godt 200 aktive havnearbejdere her. Nogle er fastansatte - og dermed sikret arbejde hver dag, mens andre er løsere ansat og møder ind til morgenmønstringen. Alle har de det godt, og det skal de blive ved med at have," fastslår formanden, der ved, at der er mange, som står i kø for at komme ind og få del i goderne i 'klubben'.

For som han siger: "I dag behøver man nemlig ikke at være stor og stærk."

Men som alle andre steder i samfundet af i dag, så skal man også her kende nogen, der kender nogen for at blive lukket ind til friheden i fællesskabet. Ind i et fælles rum med egne regler, hvor betingelser og spilleregler hele tiden ændrer sig.

"Det gør de, men det skal nu ikke være søfolk fra fjerne kontinenter, der skal stjæle vores arbejde. De vil nok heller ikke få lov til at kravle op i havnens kraner, der koster millioner af kroner," forudser de lokale århusianske havnearbejderes frontfigur, der trods modstand fra EU og arbejdsgivere ser fortrøstningsfuldt på fremtiden:

"Verden ændrer sig hele tiden, og vi er parat til udfordringen. Jeg er ikke så pessimistisk, for kineserne kan vel ikke overkomme det hele selv."

Formanden retter derefter opmærksomheden mod overenskomstforhandlingerne med de lokale arbejdsgivere - Århus Stevedore Kompagni

På dagen et vigtigere projekt end afgørelsen på havnedirektivet længere sydpå, hvorfra også den tidligere Greenpeace-aktivist, nu havnearbejder gennem to årtier, Christian Børsting er dukket op.

Vi er effektive

Han serverer sort kaffe i fagforeningens kaffestue.

"Vi vil sgu ikke finde os i at blive tromlet over ende af bureaukraterne. Solidariteten blandt havnearbejdere er til at tage og føle på, selvom det er et meget individuelt folkefærd. Tiden med druk og smadret gods, der blev fordelt mellem sjakkene, er overstået. Effektiviteten har også ramt vores erhverv, så de fleste er i dag helt almindelige familiefædre, der passer deres arbejde, tjener deres hyre (ofte mellem 400- og 500.000 kr. årligt, red.) og tager hjem til familien."

Og det vil de gerne blive ved, med globalisering eller ej, og derfor er det heller ikke sikkert, at det er sidste gang havnearbejderne har været på barrikaderne, forudser Børsting og med ham flere andre denne morgen på Århus Havn.

For som havnedirektør Bjarne Mathiesen sagde det i en pressemeddelelse for en måneds tid siden, da han proklamerede en ny langtidsholdbar samarbejdsaftale mellem ejerne af havnen og havnearbejdernes arbejdsgivere: "Århus Stevedore Kompagni og Århus Havn har en fælles interesse i at gøre Århus til det eneste danske alternativ til de store og travle kontinenthavne som Hamburg, Bremerhaven og Rotterdam. Og med en helt ny terminal i Østhavnen og helt nyt materiel drejer vi den rigtige vej på et konkurrenceparameter - nemlig på effektivitet, som efterhånden er det vigtigste parameter i vores branche."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu