Læsetid: 8 min.

Den århusianske stoledans

De folkevalgte i Århus vil strække sig langt for at holde SF udenfor indflydelse. Problemet synes at være rådmand Niels Erik Eskildsen, hvis person kan få afgørende betydning for hvem der bliver byens kommende borgmester, og for den politiske kurs i landets næststørste by
1. november 2005

Begejstret og med god rytme i kroppen er Kaospiloternes kaptajn ved at rappe sig gennem en netop printet tekst om byens oaser, da Informations udsendte træder ind på 3. sal i baghuset i Mejlgade i det centrale Århus. Den radikale Uffe Elbæk er en central figur i det århusianske opgør om, hvem der skal være borgmester i landets næststørste by efter 15. november. Skal Venstres Louise Gade fortsætte eller overlade borgmesterkæden til socialdemokraten Nicolai Wammen. På Elbæks visitkort står også 'formand for kultur- og skoleudvalget'.

"Der er meget på spil denne gang. Ikke mindst fordi det nye byråd kommer til at præge byens fysiske, erhvervsmæssige, sociale og kulturelle udvikling i årtier frem," siger Uffe Elbæk, da han atter har fået pusten:

"Valget handler kort og godt om byens fremtid og dermed dens sjæl og kulturidentitet." Derfor ærgrer det også det radikale byrådsmedlem, at partiets relationer til dele af SF bedst kan betegnes som 'politisk fastfrossent.' Og det faktum har mere med manglende personlig kemi at gøre end med egentlig politisk uenighed, erkender Elbæk og går ned i knæ og videre i teksten.

Rådmand nedgør folk

På en kaffebar et solidt stenkast fra Grisebrønden foran rådhuset sidder SF`eren Jørgen Skov. Med knap så megen iver i stemmen giver han indsigt i den kemi, Elbæk taler om. Efter 12 år i byrådet har Skovs analytiske hjerne med universitetsbaggrund fået mere end nok af den interne splid i partiet.

"Vi har et stort troværdighedsproblem her i byen. Der er en afgrundsdyb kløft mellem det SF siger, og den politik man gennemfører i det virkelige liv. Partiets egen rådmand (ældrerådmand Niels Erik Eskildsen red.) misbruger i den grad sit folkelige mandat til at profilere sig selv og nedgøre potentielle modstandere - også i egne rækker," siger han.

For er man som Eskildsen den øverste kommunale arbejdsgiver for et område med mange ansatte, så skal man som minimum føre en anstændig personalepolitik, mener Jørgen Skov.

"Og det er desværre ikke tilfældet for vor rådmand, hvilket er et stort skisma i et ellers ideologisk parti med markante holdninger til emner som medmenneskelighed, arbejdsmiljø og meget andet. Holdninger, der skal afspejles i den daglige politik. Hvilket trist nok langtfra er tilfældet," påstår Jørgen Skov, der for snart længe siden gik op mod formanden og samtidig satte sig selv uden for politisk indflydelse.

Hverken en kritisk rapport fra rådgivningsfirmaet Lundgaard af det interne arbejdsmiljø hos ældrerådmanden, beskyldninger om misbrug af kommunale midler spenderet på at føre egen personlig kampagne i Ældresagens tjeneste eller fyrede og forflyttede topchefer i forvaltningen har fjernet taburetten under Eskildsen. Og Jokeren, som lokalavisen fra forstaden Viby titulerede ham i et nyligt bragt interview, har da heller ikke tænkt sig at kaste håndklædet i ringen. Under et møde på rådhuset betegnede Niels Erik Eskildsen modstanden mod sin person som 'naturlig' for en mand, der som han "har luget ud blandt personalet for at skaffe penge til byens borgere." Og rådmanden er mere end parat til at tage four more years og sågar pege på en borgerlig borgmester, hvis socialdemokraterne ikke vil indgå en klokkeklar politisk aftale, der blandt andet skal sikre Eskildsen en rådmandspost igen.

" Vi vil ikke være stemmekvæg, men går efter en ganske bestemt politik. Den solidariske politik skal på bordet igen, inden Danmark falder fra hinanden. Desværre er vi bundet af regeringens økonomiske politik - derfor skal et flertal i byrådet kæmpe for kommunalt selvstyre," siger Niels Erik Eskildsen. Han har nærstuderet, hvordan en partikammerat i Vejle fik sæde i borgmesterstolen på borgerlige stemmer. Den slags kan også ske i Århus, forudser SF-rådmanden.

Kan ikke lide rådmanden

Men det vil ikke ske, hvis man spørger på hjørnekontoret hos borgmester Louise Gade et par etager længere nede ad trapperne på rådhuset, selvom borgmesteren med de sunde interesser som bøger, løbeture og anden åndelighed medbragt fra gården Helleris oppe i Thy, ikke siger det så direkte, som andre af byens politiske aktører.

Kendsgerningen er dog den, at den populære kvinde - en måling på dagen viser at 37 pct. af århusianerne foretrækker hende mod 31 til modstander Wammen - som så mange andre i og udenfor århusianernes byråd helst ikke rører Eskildsen med en ildtang. De personlige sympatier og antipatier kan få afgørende betydning for konstitueringen og den førte politik i landets næststørste by afhængig af mandatfordelingen efter 15. november.

Og det på et tidspunkt, hvor det ellers går meget godt med sammenholdet på rådhuset i Århus, hvor de 31 folkevalgte for ikke længe siden sendte fælles protestbrev til København og kritiserede de 'uhørt stramme vilkår, som regeringen har pålagt kommunerne', enes om en ny supermagistrat for børnene og holder fridag i valgkampen for at marchere i takt mod en antiislamisk forening. En utidssvarende tiltaleform i byrådssalen er ligeledes på det seneste suppleret af en til tider konstruktiv diskussionskultur på tværs af politiske skel - om så vidt forskellige emner som havnearealer, infrastruktur, skoler i pengenød, vanddragen foran domkirken og integrationspolitikken ude i den kulturelle smeltedigel Gellerup. Betonforstaden med de triste historier i bagagen har ligefrem udviklet sig til et udflugtsmål for lokale som landspolitiske aktører, der under arrangerede fotosessions ynder at signalere tolerance og forståelse for såvel religion som integration.

Gnags og Torkild

Århus er byen med den største økonomiske vækst i hele Norden. Og rockmusikken er tilbage på den kulturelle agenda blandt byens borgere, næsten som da mænd fra TV2, drenge fra Gnags og knægten Thomas Helmig slingrede ned ad Vestergade som frie fugle og bankede på. Det var i de år byens politiske førerhund havde 'ægte' socialdemokratisk blod rullende i årene. Thorkild Simonsen hed malersvenden fra Læsø, der holdt byen i sin hule hånd på en måde, som nutidens borgmesterbejler fra samme parti kun kan drømme om.

Alligevel kan Nicolai Wammen blive den næste i rækken, der i en festuge - sammen med regenten spadserer op ad den røde løber mod Musikhuset. 34-årige Wammen skippede kort inde i 2005 sædet på Christiansborg til fordel for en lejlighed med mere fremadrettet politisk udsyn i Århus C.

Og det selv om de to duellanter til borgmesterposten har spenderet fælles tid på byens universitet og danset til samme musik på samme dansegulv, så har de ikke været kærester, forsikrer S-kandidaten smilende en tidlig morgen i den indre by.

Wammen har afløst Flemming Knudsen som socialdemokratisk spidskandidat. For noget skulle der jo ske, da den folkelige og joviale skolelærer, Knudsen fra Tranbjerg, ikke kunne løfte arven efter Simonsen i november 2001. Det skete, da de radikale mandater - Uffe Elbæk og Peter Thyssen - stod ved deres valgløfte om ikke at stemme på den siddende borgmester, som de fandt både utroværdig og visionsløs. Og da socialdemokraterne ikke havde erkendt alvoren i tide, blev borgmesterkæden hængt om halsen på en da blot 29-årig advokat fra partiet Venstre.

Socialdemokrater i chok

Kendsgerningen sendte på valgaftenen flere S-kammerater i chok, som det huskes af en af de tilstedeværende den aften. Det socialdemokratiske bystyre siden 1919 var ovre. Detroniserede Knudsen er i dag 2. viceborgmester og rådmand i magistratens 1. afdeling, hvor han forsøger at styre byens sociale midler efter bedste evne. Og Nicolai Wammen kan se, at partiet har brug for Flemming Knudsen.

"Han appellerer til andre vælgertyper end jeg, selvom hans politiske stil vel nok er ved at være passé i en udviklingsby som Århus," siger arvtageren og kalder valget yderst vigtigt for den indenrigspolitiske kabale.

"Alle holder øje med Odense, Aalborg og Århus. Fordelingen af borgmesterposter kan få stor betydning på den landspolitiske scene," forudser Wammen og skitserer på en serviet et utal af politiske kludetæpper - også hans eget ønskescenarium med egen borgmesterpost og såvel SF som Dansk Folkeparti udenfor politisk indflydelse.

Men om Wammen erobrer det tabte tilbage eller må tage til takke med en rådmandspost må tiden vise, konstaterer redaktionschef Mønster med udsigt til rådhustårnet og det politiske univers fra sin plads på Århus Stiftstidende. Avisen er efter nær to årtiers udflytning til en mark i Skejby netop rykket ind i nye lokaler nær strøggade, jernbanestation og indkøbstemplet, Bruuns Galleri.

"Valget handler om borgmesterposten. Problemet for vælgerne er blot, at Wammen og Gade er så ens." Synspunktet er Flemming Mønster ikke ene om at repræsentere. For det mere end kniber nemlig for rigtigt mange i smilets by at se forskel på de to bejlere, der beskyldes for at gøre mest i ikke at skubbe vælgerne i den brede midterrabat fra sig frem for at profilere klare visioner og politiske strategier.

Udsagnet udstillede en såkaldt debatudsendelse på TV2 Østjylland for nylig. Her kunne man opleve især Wammen ligge på hjul af Gade. Men også omvendt. En debat om alt lige fra styrkelse af folkeskolen til bedre integration og mere liberale lukningstider på caféerne nede langs åen.

Og hvad mener Nicolai Wammen egentligt selv?

At mindske udsigten til en milliard gæld ved at stoppe hullet i kommunekassen, optager S-håbet. Ud på valgnatten kan han få hårdt brug for de radikale stemmer, for heller ikke han ønsker SF'eren Eskildsen som væbner. Så meget hellere ham kaos-rapperen nede i baghuset. Uffe Elbæk stillede i øvrigt, da han havde rappet færdig om badeanstalten, forårsløgene i Risskov og alle de andre livgivende oaser i byen, ved samme lejlighed spørgsmål ved, om Århus skal være "en moderne, vidensbaseret og kulturel nysgerrig kosmopolitisk by midt i Europa." Eller om byen skal være "en tilbageskuende, industritung og kulturel bange provinsby i nationalstaten Danmark." Selv tvivlede Elbæk ikke. men det gør han måske, når han atter skal til at pege på byens kommende borgmester.

Kalkylen er klar

For bliver der 'ballade' i byen, når nedskæringerne rammer, så vil det være fint med Nicolai Wammen til at holde gadens parlament på plads. Louise Gade er derimod at foretrække, når der skal tænkes klart og visionært, synes kalkulen at lyde. Og et synes sikkert; var det blot den personlige kemi, der afgjorde spillet i Århus, så kunne verdens mindste storby fint regeres med duoen Gade og Wammen up front og de radikale og konservative på bagsædet uden at skele noget videre til partifarverne. Men sådan danser man vist ikke med hinanden i en by, hvor en tredjedel af medlemmerne af Dansk Folkeparti er aktive i foreningen Århus Mod Mo-skéen og dermed har en eksklusion hængende over hovedet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her