Læsetid: 5 min.

ABC i skilsmisse

Ida Jessens nye roman 'ABC', som udkommer i dag, har et klart budskab: Vi er for dårlige til at blive skilt - og det må vi gøre noget ved
18. august 2005

Der er ting, man bare må gøre. Ting, der ikke er nogen vej uden om.

For forfatteren Ida Jessen har romanen ABC, som udkommer i dag, været sådan en nødvendighed.

"Det er synd for børnene, som mister deres forældre i en skilsmisse," siger hun.

Den 40-årige forfatter, som slog igennem med Vandpaladset i 1998 og står bag flere roste romaner, havde haft ABC i baghovedet i flere år.

Da hun først havde skrevet bogens første linje gik det lynhurtigt, og efter 14 dage havde hun skrevet en halv roman, selv om hun normalt er halvandet år om at skrive sine bøger.

Netop fordi den var så betydningsfuld for hende, mener hun. Og fordi hun ikke var i tvivl om sin holdning til den. For selvom det lykkes for størsteparten at blive skilt på en ordentlig måde, er der nogle, der har store problemer.

"Vi er dårlige til at blive skilt. Vi bryster os af at leve i et civiliseret samfund, vi foragter tvangsægteskaber, for vi synes, vores følelser er et legitimt kompas. Hvis man vil have hinanden, så skal man få hinanden. Hvis man ikke vil, skal man slippe. Men der er altså nogle, der gerne vil have hinanden, men som ikke får lov. Og det er de forældre og børn, der mister hinanden på grund af en skilsmisse," siger Ida Jessen, som selv er gift.

Opfordring til kamp

Hun mener, at der desværre er nogle, der udviser for lidt ansvar. Det er det, der ligger bag ABC, som er en skilsmisseroman.

Bogen handler om Joachim og Susan, deres kærlighed, som bliver til had og de børn, som bliver hadets ofre, når det lykkes Susan at få magten over børnene, vendt dem mod Joachim og ham fjernet fra børnenes dagligdag.

Bogens handling illustrerer problemet ved, at kun den ene af parterne får forældremyndigheden, når dommeren har talt.

"Vores skilsmissejura opfordrer til kamp. At udpege en vinder og en taber, ved at forældremyndigheden går til en af parterne, har en terroreffekt. Den, der har det stærkeste kort på hånden kan gøre som han eller hun vil. Juraen opfordrer til, at al den had og bitterhed, man har over for hinanden bliver udledt i en kamp om børnene, og det er dem, der kommer til at betale prisen. Det er brutalt," siger Ida Jessen.

Hun understreger ordene ved at banke i bordet, og hun efterlader ikke tvivl om, at hun mener, hvad hun siger. Med ABC har Ida Jessen en klar sag.

"Det er frygteligt for den voksne, som mister kontakten til sit barn. Men et barn, der ikke ved, hvorfor far eller mor lige pludselig er den store bussemand, kommer til at leve med det hele sit liv," siger hun.

Den fiktive kommentar

ABC kan ses som en kritik. Ikke af de nye familiekonstellationer eller at folk bliver skilt, men af, at man ikke tænker over de konsekvenser ens handlinger har. Der mangler debat om skilsmisserne, mener Ida Jessen. I stedet for bliver der skrevet en masse bøger om tosomhed, kærlighed og hverdagens små gniderier.

Men selv om Ida Jessen vil have gang i debatten om måden, vi bliver skilt på, har hun aldrig et bevidst formål som udgangspunkt for at skrive. Det er et delformål, men det er et af mange.

Hun tænker ikke over formålet i det øjeblik, hun sidder og skriver, ligesom hun ikke ved, hvilken bog hun kommer til at skrive om tre år. For hun er forfatter og har været det, siden hun var 25. Hun kalder ikke sig selv for samfundsdebattør, for hun udtrykker sig gennem romaner, ikke debatindlæg.

"Litteratur er en slags sagsfremstilling, en eksemplificering eller fortolkning af virkeligheden. Det er min stemme at tale litterært, men jeg har hævet den stemme og sagt, at det er et problem," siger hun.

Tag ansvar

Litteratur kan påvirke den måde vi tænker på, mener forfatteren. I enkelte tilfælde kan bøger dermed ændre det samlede hele, ligesom Gøgereden var med til at ændre vores syn på samfundets behandling af de psykisk syge.

"Det sker ganske få gange, at en bog bliver en milepæl i folks bevidsthed. Så bliver den som et ikon, en slags prisme, man ser virkeligheden igennem," siger hun. Selv håber hun, at hendes egne læsere bliver en smule mere bevidste om deres ansvar for ikke at inddrage deres børn i deres had.

Ligesom romanfiguren Susan gør det, når hun ikke skelner mellem børn og voksne, når hun selv leger med barbier, udstyrer sin datter med voksentøj og sætter sine egne impulsive, umiddelbare behov over alt andet.

"Sådan er vores samfundsudvikling også. De voksne er ikke voksne og børn er ikke børn. Det hele flyder rundt i en pærevælling, men det er farligt i krisesituationer. Det kan godt gå, når alle har det godt, men vi er meget dårligt udrustede til at tackle kriser," siger Ida Jessen.

Nu gjorde han det igen

Ida Jessen bygger det meste af sin roman på research og almindelig iagttagelse. Det er bare at slå ørerne ud, mener hun, for historien om eksmanden, der bliver bagtalt overfor veninderne og dermed mistænkeliggjort, kan man høre i enhver café. Gennem lange samtaler med skilsmisseramte, rådgivere og nøglepersoner på eksempelvis statsamter har hun fået indblik i de skilsmissehistorier, som er hverdagskost i dagens Danmark.

Derfor burde offentligheden hjælpe til, for de eksisterende tilbud er ikke tilstrækkelige, mener forfatteren.

"Man kan for eksempel diskutere mægling. Folk, der bliver skilt, skal som regel skilles. I stedet for kunne man overveje at udarbejde et system for forældre, der ikke kan tale sammen. Der kunne være nogle obligatoriske samtaler på statsamterne, hvor man får indprentet måder at kommunikere på," siger Ida Jessen, som mener, at udgangspunktet altid burde være fælles forældremyndighed.

For som det er nu, holder den ene part op med at eksistere som forælder, når myndigheden har dømt.

Vi kunne lære noget af vore nordiske nabolande. I Sverige kan der dømmes til fælles forældremyndighed, i Norge er der obligatorisk familierådgivning.

"Den, der obstruerer samarbejdet, kunne trues med at miste forældremyndigheden. I dag får man noget ud af at manipulere," siger hun.

For Ida Jessen rummer ABC både politiske og debatskabende pointer. Og det lægger hun ikke skjul på.

"Det var overlagt, at jeg skrev den her bog, og det er overlagt, at jeg gjorde det, som jeg gjorde."

For det er bedst for et barn både at have sin far og sin mor efter en skilsmisse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dennis Johansen

En bog som netop illustrerer at "vold" ikke behøver at være fysisk. At vold ikke nødvendigvis behøver at være udført af en mand. At vold i sin brede forstand også omfatter psykisk vold - begået af mødre.

Desuden at psykisk vold mod børn faktisk er den værste form for vold mod børn.

Alle politikere og engagerede mennesker i debatten om evaluering af forældreansvarsloven burde læse denne bog. Den skildrer ganske præcist hvor hullerne i eksisterende lovgivning om forældremyndighed ér.

Som med alt anden sygdom bør man kende diagnosen før man kan påbegynde behandlingen.

Ida Jessen har fat i nogle meget vigtige pointer.

Hun tør at sige hvad der blandt andet også er problemet med systemet idag, nemlig at en konfliktskabende forælder kan blive belønnet for det, hvor denne bør blive straffet.

Jeg har ikke læst bogen, men jeg vil helt sikkert gøre det.

Og en anden ting er, at forældre nemlig kan glemme hvad konsekvensen ved en skilsmisse egentlig er. Børnene er dem der bliver hårdest ramt, desværre.

Mere af denne slags på banen:-)

Dennis Johansen

Nanna, hvad får dig til at tro at jeg anmeldte den på udgivelsesdagen?

Hér er Interviewet:
http://www.youtube.com/watch?v=sMevmWqlY-I

Nanna, hvad får dig til at tro at "Dadman" var involveret i bogen?

Nanna, hvad mener du om indholdet af bogen?

Sundsvald, Er det et problem for den aktuelle debat at bogen er 3 år gammel?

Til alle, hvad mener i om denne kommentar/påstand?

"....men for barnet, som ikke engang ved at det hér er altså sket fordi vi er begyndt at hade hinanden istedet for at elske hinanden... Barnet som bare oplever at den ene dag, der er far eller mor en stor støtte og den næste dag en bussemand som man ikke må komme i nærheden af. Jamen det må jo være så gådefuldt, og blive en byld indvendig. Hvordan skal man som barn kunne forholde sig til det andet og ryste det af sig, gå videre og lægge alt sin solidaritet hos den forældre som man så må ha lov til at være hos. Og det bliver jo et meget ensidigt billede af livet. Dét tror jeg ikke på er sundt..."

Nanna og Inger

For flere hundrede r siden fandt man ud af at jorden er RUND !!!!

Her i 2008 står der stadig i skolebørgerne at jorden er rund.

Sandhed har ingen alder. Og man må da sige at artiklen falder fint i tråd med flere andre aktive debatter.

Så hvad er problemet ?