Læsetid: 2 min.

Abdol-Hamid fælder feltet

Enhedslistens solokører vælter i vildt venstresving, og snart styrter alle oven i hende
Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid formår at trække andre med sig, når hun går i slingrende udbrud.

Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid formår at trække andre med sig, når hun går i slingrende udbrud.

Flemming Schiller

27. juli 2007

Agurketid? Overhovedet ikke. Det er bommerttid. Bommerter væltet over hinanden i ind- og udland.

Tag nu f.eks. Enhedslistens solo-udbruds-kører Asmaa Abdol-Hamid. I et interview med Socialistisk Arbejderavis erklærer hun, at Danmark er "en del af besættelsesmagten i Irak". Hun fortsætter:

"Det er også nødvendigt, at vi støtter f.eks. irakernes kamp mod besætterne. Det er i alt for høj grad lykkedes at stemple modstandsbevægelserne som terrorister. I bund og grund er de et udtryk for almindelige menneskers rimelige ønske om at få et bedre liv."

Den analyse af de daglige selvmordsbombninger i Irak kan ses som Abdol-Hamids ukontrollerede venstresving. Da hun søger at genvinde føringen ved at sammenligne med den danske modstandskamp mod nazisterne, ligner det begyndelsen til et styrt. Og som i et løb af den uheldige slags sker det: De, der sætter efter Abdol-Hamid, ender med at ryge hovedkuls over hende og selv ligge og rode.

Først hendes partifælle, Frank Aaen, der undsætter hende med ordene:

"Kamp mod en besættelsesmagt er helt legitim."

I skoven

Den bliver kørt i skoven af Enhedslistens tidligere folketingsmedlem Keld Albrechtsen, der siger:

"Hvornår en modstandsbevægelse er berettiget, er et meget kompliceret spørgsmål, men jeg mener hverken, det er hensigtsmæssigt eller berettiget i den situation, der er i Irak."

Her kunne de borgerlige jo så have ladet Enhedslisten ligge. Men nej. Dansk Folkeparti, der i uansvarlighed har et gensidigt afhængighedsforhold til Enhedslisten, udsender en pressemeddelelse med krav om, at regeringen forholder Udenrigspolitisk Nævn oplysninger, sålænge Enhedslisten sidder der, fordi "de holder med Danmarks fjender, og de opfatter de muslimske terrorister, der myrder danske soldater, som frihedshelte".

Den lille hage ved forslaget om at udfiltrere Udenrigspolitisk Nævn er, at det strider mod grundloven.

De konservative forsøger sig den modsatte vej, lovens. Partiets folketingskandidat Rasmus Jarlov politianmelder Abdol-Hamid efter straffelovens § 100 om landsforræderi, der kan få hende i brummen i op til seks år. Også Venstres Søren Pind vil have lovens arm foldet ud.

Hvorved jo altså de borgerlige partiers selverklærede kamp for ubetinget ytringsfrihed rutsjer i grøften som ynkelig hykel.

Asmaa Abdol-Hamid formår at trække andre med sig. En evne, der i politik ellers anses for gavnlig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Suverænt indlæg! Kritikken af partierne og politikerne er så skarp og kompromisløs fra alle sider, at jeg ikke kan andet end at imponeres. Som tro Enhedslisten-støtter og revolutionær socialist, kan jeg ikke andet end bifalde det afsluttende ord og rose forfatterens politiske neutralitet ved tilblivelsen af denne artikel. Godt gået - mere af den slags læsning.

Ytringer er vel en særlig art handlinger.
Hvis de indgår som en nødvendig del af kriminelle handlinger er de vel ikke som sådan straffri? Hvis man beordrer, betaler for eller på anden måde medvirker i noget kriminelt kan man selvfølgelig ikke påberåbe sig "ytringsfriheden", så det afhænger da af den konkrete situation.
Så vidt er det vist langt fra kommet - endnu - men spørgsmålet er om nogle "gule lys" blinker i horisonten.

Davis Trads argumentere for det på den enen side må være legitimt at gøre modstand mod en militær besættelse af et land af udenlandske tropper, men at det på den anden sige må gælde andre regler, hvis besættelsesmagten tilfældigvis skulle bestå af danske soldater. Hvad er det rent ud sagt for noget forbandet sludder, Davis Trads?

Når den danske regering helt åbenlyst begår krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, kan den naturligvis ikke med nogen moralsk eller juridisk ret anfægte ofrenes ret til at forsvare sig mod de overgreb, som det danske militær er en del af.

Hele Davis Trads argumentation bygger på en nationalchauvinistisk grundholdning, som ville være naturlig for eksempelvis et organ som Jyllands Posten, men som ikke hører hjemme i en i Dagbladet Information.

David Trads er fuldstændig ude af trit med Dagbladets Informations læsere, hvor der stort set hersker konsensus om at Danmarks deltagelse i krigen i Irak var en enorm forbryderisk fejltagelse, og at regeringen og militæret naturligvis må tage de naturlige og logiske konsekvenserne af de handlinger de begår.