Læsetid: 5 min.

Abekast om velfærdsydelser

Hvem har ansvaret for nedskæringerne? Det har regeringen, Kommunernes Landsforening, oppositionspolitikere, lokalpolitikere samt borgmestre alle forskellige forklaringer på, som passer lige i deres kram. Det betyder, at det er umuligt at følge substansen i debatten
30. september 2006

Vi er i Smilets by - Århus! På tv står en ældre dame og kigger sørgmodigt ind i kameraet. Der er ikke meget smil lige her. Hun forklarer så, at i alt for mange år har ældreplejens medarbejdere fundet sig i forringelser og nedskæringer. At de bliver slidt ned, når de arbejder. Og nu må det være nok. Derfor fylder de rådhuspladsen i Århus til bristepunktet. Og sådan er det i en række byer i disse dage. Folket brokker sig over nedskæringer.

Vi ser politikerne skændes om, hvem der har ansvaret. For nedskæringerne. Og man må spørge, om dette ikke er endnu en ridse i lakken på regeringen? Eller i lakken hos de lokale ledere (uanset partifarve)? Realiteten er nok, at alle får et mindre kønt image af denne politiske abekastning. Og realiteten er også, at det netop er formålet med samme. Denne sag er en varm politisk kartoffel. Og alle de politiske aktører har for længst opgivet at lave et 'slam dunk' hos modstanderen. Nu handler det om at spille uafgjort i den offentlige debat. Og forhindre et nederlag. Og det gøres ved at møde modparten med argumenter og en enorm retorisk volumen, som alligevel suser hen over hovedet på de fleste lyttere.

Der er mindst tre årsager til, at det er kommet så vidt som til demonstrationer ved dette års kommunale budgetforhandlinger.

For det første er den kommunale mulighed for at hæve skatterne væk. Skattestoppet forhindrer dette. Og langsomt, men sikkert stiger presset på de kommunale ydelser. I et tempo som yderligere effektiviseringer i de kommunale institutioner ikke kan nå at kompensere for. Alene det forhold, at vi bliver flere ældre, kræver penge. Mange penge. Som så må hentes på andre områder såsom daginstitutioner osv. Og selv om det sker, er der de færreste steder tale om nogen servicefremgang. Alene tale om at forhindre et styrt.

Mangelfuld KL-aftale

For det andet er den aftale, som regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening (KL), tydeligvis mangelfuld. I tider med nogenlunde stabil økonomisk udvikling er denne forhandlingsmodel - hvor kommuner lader sig repræsentere af alle partier og forhandler med regeringen - sådan set ok. Der kan man aftale den slat penge, der skal bruges for at holde servicen på et godt eller svagt stigende niveau.

Men i en periode som den nuværende, går det ikke. Økonomien er massivt overophedet. Nationalbanken kræver økonomisk indgreb. Så også af den grund kan regeringen ikke lukke flere penge ud i økonomien og dermed give kommunerne det, de har brug for. Så de kan holde kritikken fra borgere og medarbejdere fra døren. Endvidere er skattestoppet, som nævnt, blokerende for, at kommuner med mindre problemer lige kan klare ærterne med en lille skatteforhøjelse. Og da behovet for service som sagt er stigende, ja så har vi unægteligt balladen.

Man må konkludere, at KL-konstruktionen i demokratisk forstand er noget rod i den nuværende situation. Det med at Fabrin fra Venstre skal aftale en økonomisk ramme med sine politiske fæller på borgen på vegne af en ekstremt presset Århus-borgmester som Nikolaj Wammen, er helt ude i hampen. Det åbner en syndflod af muligheder for ansvarsfraskrivelser for både Wammen, Fabrin og regeringen. Og borgerne fatter med rette ikke et hak af, hvem der egentlig har ansvaret. Og - endnu værre - hvilket parti, de skal stemme på ved næste valg for at forhindre en gentagelse. Fabrin og regeringen kan sige, at Wammen var med i forhandlingerne med regeringen. Wammen kan sige, han aldrig har følt sig dækket ind af Fabrins snak med sine artsfæller på borgen. Regeringen kan sige, at KL ikke lever op til den aftale, de har indgået. Og problemet er, at det hele på en måde er sandt. Og dermed demokratisk set håbløst. Tiden er kommet til at genoverveje andre modeller for, hvordan det kommunale selvstyre kan blomstre. Det nuværende er noget rod.

Forskel på kommunerne

For det tredje må man nok konstatere, at der er lige så mange kommunale økonomiske tilstande, som der er kommuner. Hermed menes, at der er kommuner, som har en fin økonomi. Og som vandt på kommunalreformen. Og der er kommuner, hvor alting sejler. Indenrigsministeren hævder eksempelvis, at Århus Kommune kom i uføre år tilbage. Mens den i øvrigt var ledet af en Venstre borgmester - Louise Gade. Og nu skal de bare klappe gællerne i og erkende, at det er deres egen skyld derovre i Østjylland. Ja, jo, det er der måske lidt om, men pointen er, at det ikke forhindrer de to førstnævnte punkter i også at være i spil.

Så alt i alt er det umuligt for nogen at følge substansen i debatten. Alle aktører har eksempler, der lige passer i deres kram. Den gode nyhed er så, at borgerne blot forholder sig til spørgsmålet: bliver der skåret - eller bliver der ikke skåret? Og så sætter de sig foran rådhuset i de kommuner, der er gået for langt.

En vigtig ting, som ingen lige nu synes at tænke på, er, hvad der vil ske, hvis den økonomiske udvikling holder? Og hvad som vil ske, hvis Anders Fogh Rasmussen som ventet laver 'snigeren' og undlader at gribe ind og stramme op på økonomien? Så vil situationen næste år være endnu mere kaotisk. Set frem mod et valg kan det næppe være et attraktivt scenarium for regeringen. Denne konflikt handler om velfærd. Og sagen kan - hvis den kører i årevis - overdøve en masse andet. Muligvis endda regeringens to andre politiske esser: skattestoppet og den stramme kurs over for udlændinge. Dette ved statsministeren godt. Han rider givet stormen af i år. Men det virker sandsynligt, at han vil bruge en del energi på ikke at komme i samme situation næste år. For så bliver regeringen for manifest forbundet med velfærdsnedskæringer. Så skulle statsministeren forventeligt arbejde på at bringe smilet frem igen i Smilets by - så er det i egen interesse. Og ikke til ære for Wammen.

Peter Mogensen, økonom, tidligere sekretariatschef i Statsministeriet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her