Læsetid: 2 min.

Absolut højskolemusik vol.18

Musikforsker kritiserer ny højskolesangbog for ikke at inddrage tidens populærmusik. Højskolesang-bogen er ikke ment som en opsamling af tidens toner, svarer medlem af Højskolesangbogsudvalget
24. oktober 2006

I dag udkommer en af Danmarks mest solgte bøger i sin 18. udgave. Den danske højskolesangbog.

I den reviderede udgave af den folkelige fællessangs hovedværk er 166 sange siet fra, og nye er kommet til.

Tim Christensens 'Right next to the right one', kendt fra tv-serien Nikolai og Julie, og 'En kort en lang' af Martin Brygmann og Hella Joof fra Det Brune Punktum er to af de mere radikale nyheder i sangbogens repertoire.

Men det er ikke godt nok, mener musikforsker, musiker og forfatter Henrik Marstal:

"Hele det populærmusikalske repertoire, der kunne gøre bogen interessant for nyere generationer, er stort set ikke-eksisterende. Den nyere danske sangskat er simpelthen ikke repræsenteret," siger han og fortsætter:

"I stedet for få forkølede forsøg på at inddrage populærmusik, så skulle man måske have valgt 30 sange, der kunne repræsentere den nyere danske sangskat."

Henrik Marstal selv ville have peget på Shubiduas 'Den Røde Tråd' og Lars Lilholts 'Kære Øjeblik' fra 2003, som han mener, er en helt oplagt højskolesang, fordi den bygger på noget traditionelt dansk musik fra 1700 tallet.

Ikke kun tidens tendens

Jakob Bonderup, musiklærer på Engelsholm Højskole og medlem af Højskolesangbogsudvalget, mener, at Henrik Marstal fuldstændig har misforstået, hvad en højskolesangbog skal indeholde:

"En højskolesangbog er ikke en opsamling over tidens populærmusik. Det er ikke en Absolut højskolesange vol. 18. Sangene er kendetegnet ved kvalitet, og at de går bagom den verden, vi lever i, og indeholder mere end blot tidens tendenser," siger han.

Hvis der er en risiko for, at Højskolesangbogen umiddelbart er kedelig i de unges øjne, så mener Jakob Bonderup, at det er en risiko, der er værd at løbe. Han mener, at der findes rigeligt af sangbøger, der opsummerer popkulturen, blandt andet sangbogen Den Nye Sangskat, som Henrik Marstal selv har udgivet.

Henrik Marstal er enig med Jakob Bonderup i, at Højskolesangbogen ikke skal være en poppet opsamling. Han undrer sig derfor over, at Det Brune Punktum og Tim Christensens forholdsvis nye sange skal være en del af repertoiret

Skævt er godt

Tre gange om dagen slår eleverne på Vestjyllands Højskole op i en lille slidt blå bog for at synge en fællessang. Nu bliver bøgerne altså skiftet ud, og det er forstander på Vestjyllands Højskole, Else Mathiassen, tilfreds med, selvom hun har været glad for den gamle. Når den nu skal udskiftes, håber hun, der vil være en synlig forskel: "Jeg håber ikke, at den nye kun indeholder typiske højskolesange - der må godt være noget skævt imellem," siger hun.

I den anden ende af landet ligger Den Internationale Højskole i Helsingør, som ikke har tradition for at bruge Højskolesangbogen.

I takt med globaliseringen er der i den nye højskolesangbog ellers blevet oversat 29 sange til engelsk, inklusiv 5 oversatte danske sange. Det får dog ikke forstander Kristof Kristiansen til at juble:

"Umiddelbart tror jeg ikke, vi vil begynde at bruge den. Vores skole har eksisteret siden 1921, og vi har faktisk lange traditioner for ikke at bruge højskolesangbogen," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her