De kalder det 'hullet' - ikke just et prangende navn for det berømte område på Manhattan, hvor omkring 3.000 mennesker døde den 11. september 2001. Men det er lige præcis, hvad det er blevet til. Et kæmpe stort, kvadratisk hul fyldt med trist, grå cement og beton og lidt grønt de steder, hvor nogle få hårdføre træer har slået rod.
Turisterne kigger stadig forbi, selv om høje plankeværk gør det næsten umuligt at se noget. De kommer for at vise respekt for de afdøde og for at se, hvad der sker. Det er snart fire år siden de grusomme ødelæggelser og mere end to år siden, byen udvalgte tyske Daniel Libeskinds skitse til at genopbygge den seks hektar store plads, inklusiv det unikke Freedom Tower, der skulle tårne 1.776 fod op fra jorden til minde om det år, hvor USA opnåede sin uafhængighed.
Ikke desto mindre bliver de besøgende turister skuffede og højst sandsynlig også overraskede, når de ser, at en del af hullet er blevet indtaget af en færdigbygget togstation, der forbinder den nederste del af Manhattan med New Jersey. Og lidt nord for pladsen er et 52-etager høj glashus ved at erstatte den bygning, der med adressen World Trade Center 7 også måtte lade livet i 2001. Glashuset bliver færdigbygget i starten af næste år.
Derudover står alt helt stille.
Der sker lige præcis nul og niks på Ground Zero, en situation, der har udviklet sig til en politisk krise såvel i byen som staten New York. Alle er udmærket klar over, at der ikke er tale om et almindeligt offentligt byggeprojekt. Udover at være fyldt med komplekse byggetekniske udfordringer indeholder projektet stærke følelsmæssige aspekter. Det er ikke bare en ny samling højhuse, der skal bygges, men et budskab til hele verden om New Yorks ukuelighed og evne til at stå imod terrorisme.
Sikkerhedsproblemer
Det var for et par uger siden, det begyndte at gå rigtig galt. Først forlød det, at firmaet Goldman Sachs ville droppe planerne om at bygge et nyt hovedkvarter til to mia. dollar lige ved siden af Ground Zero for i stedet at kigge sig om efter andre steder. Og så sprang bomben - i form af en rapport, der blev lækket af politiet: De kunne ikke garantere, at Freedom Tower ville være sikret mod et nyt angreb.
Nyheden fik en lang række konsekvenser. Guvernøren George Pataki, som sammen med byens borgmester, Michael Bloomberg, lagde en grundsten for Freedom Tower sidste juli, måtte gå med til at hele bygningsværket røg tilbage på tegnebordet.
Det betød, at målsætningen om at være færdig i 2009 måtte rykkes mindst et år. Ifølge nogle var problemet endda så alvorligt, at indvielsen først ville finde sted i 2011 - hele 10 år efter tvillingetårnene styrtede sammen.
Straks begyndte de ansvarlige at pege fingre ad hinanden. Ifølge politiets rapport ville tårnet komme til at stå mindre end 10 meter fra den nærmeste gade og således være sårbar overfor et bombeangreb fra en lastbil. Tårnet skal flyttes og forstærkes, lød det. Men hvorfor kommer kritikken først frem nu, hvor manden, der står for at genopbygge Ground Zero, Larry Silverstein, allerede har fået tilladelse til at gå i gang?
En del af problemet har at gøre med antallet af involverede omkring Ground Zero. Egentlig er det Lower Manhattan Development Corporation, der skal stå for at styre projektet. Men flere andre maser sig på: Empire State Development Program, New Yorks Politi, NYPD, Metropolitan Transport Authority, Port Authority, der ejer grunden, bygherren Larry Silverstein, George Pataki, Michael Bloomberg og en masse andre politikere i New York. Alle har de hver deres politiske og økonomiske interesser.
"Jeg vil ikke sige, at politiet har opført sig uansvarligt, men hvor har de været indtil nu," spurgte formanden for Lower Manhattan Development Corporation, John Whitehead, anklagende. Men ifølge politiets talsmænd har de siden august sidste år diskret advaret alle involverede om de sikkerhedsmæssige problemer. Rapporten, der var tiltænkt Larry Silverstein, blev lækket sidst i april, tilsyneladende som en frustreret reaktion på, at ingen lyttede efter politiets advarsler.
Uansvarligt rod
De fleste placerer ansvaret hos George Pataki, der så frem til genopbyningen af Ground Zero som sit politiske mesterværk. Republikaneren Pataki har endnu ikke besluttet sig for om han stiller op til endnu en periode i guvernørsædet i 2006, og ifølge vedholdende - men knap så overbevisende - rygter, går han efter præsidentembedet i 2008. Hvis han ikke er i stand til noget så vigtigt som at genopbygge Ground Zero ordentligt, hvad kan han så? Han har reageret prompte på kritikken og fået sin næstkommanderende John Cahill til at hive fat i de ansvarlige folk og sætte dem på plads.
Derudover bad han sin sikkerhedsrådgiver, den tidligere New York FBI-chef Jim Kallstrom, om at sørge for, at bygningerne blev tegnet, så de var så sikre mod angreb som overhovedet muligt.
"Mislykket genopbygning kan ikke komme på tale," sagde guvernøren modigt. "Vi tolerer ikke unødvendige forsinkelser."
Også borgmester Bloomberg, hvis kamp for genvalg i november er i gang, har måtte høre på kritik. Han er blevet anklaget for ikke at prioritere Ground Zero højt nok, men i stedet bruge sine kræfter på at få et nyt kæmpe fodboldstadion bygget på Manhattans West Side - et projekt der kan være afgørende for, om New York får tildelt værtsskabet for OL 2012.
Selv den arkitektoniske del af projektet er der gået rod i. Freedom Tower blev oprindeligt tegnet af Libeskind. Hans design blev ændret af Larry Silversteins arkitekt, David Childs fra firmaet Skidmore, Owings & Merril. Det er David Childs, der nu er blevet bedt om at ændre tegningerne endnu engang (han har fået indtil udgangen af måneden til at tegne en sikrere udgave). Libeskind er mere eller mindre ude af billedet.
Nyt mindested
En smule mindre kaotisk - men kun en smule - ser det ud med at få bygget mindestedet for de omkring 3.000 ofre for 11. september. Mindestedet bliver placeret midt på Ground Zero med de nye kontorbygninger og Freedom Tower placeret mod nord og øst. Det kommer til at bestå af to kvadratiske huller, der hvor World Trade Center stod, med bassiner rundt om hullerne, som vand skal rinde ned i, alt imens besøgende bliver gelejdet ned til et underjordisk besøgscenter.
Det første spadestik finder efter planen sted tidligt næste år, og det er meningen at mindestedet åbner 11. september 2009. Desuden blev planerne om et kulturhus ved siden af mindestedet offentliggjort sidste måned. Kulturhuset skal bygges af det norske arkitektfirma Snohetta. Hvis det inden juni lykkes David Childs at give Freedom Tower et nyt design, der tilfredsstiller politiet, falder den politiske panik højst sandsynlig lidt til ro.
"Forsinkelsen får alt for megen opmærksomhed, det er helt til grin," sagde formand for Empire State Development Corporation Charles Gargano. "Måske bliver det forsinket et år, og hvad så? Det kommer til at stå der i 100 år."
Og han har fat i noget. Kravet om at vise, at New York ikke lader sig kue af terrorister skaber et stort pres for at fylde tomrummet i Manhattans skyline ud så hurtigt som muligt. Samtidig vil alle have det gjort ordentligt, og så må det tage den tid, det tager. Men de seneste måneders ståhej har fået folk til at tage hele projektet op til revision. Hvor mange af os synes egentlig om Libeskinds oprindelige vision og Freedom Tower? (Vi må gå ud fra at Childs arbejder på en udgave, der kommer til at se nogenlunde ligesådan ud, selv om det skal stå et lidt andet sted, være en smule mere modstandsdygtig, nok med lidt mindre glas i den nederste del.) Skal vi virkelig fylde pladsen med kontorbygninger og forretninger i stedet for eksempelvis boliger?
Den første, der råbte op, var Donald Trump. Han kritiserede tårnet for at være et "gigantisk skelet" og planerne for Ground Zero for et pinligt rod.
"Det ligner et losseplads, en bunke skæve vinkler, der ikke passer i forhold til hinanden. og det skal vi leve med i hundredevis af år?" sagde han. "Det er den værste omgang møg-arkitektur jeg nogensinde har set."
Og så var det ellers mindre væsentligt, at Donald Trump ikke ligefrem er kendt for sine evner inden for nyskabende og spændende arkitektur.
Trump udnyttede også lejligheden til at lancere sit eget bud på et design: mere eller mindre en moderniseret udgave af de oprindelige tvillingetårne - Twin Towers II - bare med 111 etager, altså en mere end originalen. Det bedste svar til terroristerne ifølge Trump ville være at give det gamle design nyt liv (selv om det er svært at forestille sig, at nogen af forslagene skulle få Osama bin Laden til at ryste i bukserne). Fra Daniel Libeskinds kontor kom den spidste kommentar, at Trump kun havde tilføjet en ekstra etage for at gøre plads til sit egen navn skrevet med store, fede bogstaver.
Spøgelsesbygninger
Grundlæggende er der dog brug for at få svar på nogle spørgsmål. Når genopbygningen er færdig, hvem skal så bruge bygningerne? Er Ground Zero et sted, hvor firmaer har lyst til at være? Komme de offentlige områder overhovedet til at fungere som planlagt?
Ingen tvivl om, at folk kommer til at stå i lange køer for at besøge mindestedet, men det er mere uvist, hvad der skal ske med kulturhuset og det teater, der skal designes af Frank Gehry. Genopbygninger kommer man ikke udenom. Men bliver resultatet bare en usædvanlig dyr hvid elefant? Og vigtigst af alt: Er det virkelig nødvendigt at fylde pladsen med så mange kontorbygninger og forretninger. Omkring 17 procent af erhversejendommene i byens centrum står ledige. En situation, der bliver endnu værre, hvis Michael Bloomberg lykkes med sit stadionprojekt, eftersom det også kommer til at indeholde nye, store kontorbygninger.
Det er også værd at bemærke, at ingen har vist interesse i at flytte ind i Freedom Tower, når det engang står klar. Og Silverstein har ikke været i stand til skaffe en eneste lejer til adresse World Trade Center 7. Endelig har det givet en del bange anelser, at Goldman Sachs ikke har lyst til at blive boende. Hvis banken ikke vil være der, hvem vil så?
"Folk spørger sig selv, 'hvad ved Goldman, som vi andre ikke ved?'" sagde Mary Anne Tighe fra ejendomsmæglerfirmaet CB Richard Ellis.
I den forbindelse var det meget sigende, at Port Authority tøvede, da guvernør Pataki bad dem om at flytte sine 2.000 medarbejdere ind i World Trade Center 7 til foråret, når bygningen åbner. Deres svar var på ingen måde overraskende: 75 ansatte døde 11. september, så ingen har lyst til at flytte tilbage. En tidligere medarbejder Cathy Pavelec sagde:
"Nogen forsøgte at slå mig ihjel. Nogen forsøgte at slå mine kolleger ved siden af mig ihjel. Ville du have lyst til at flytte tilbage?"
Argumenter er fremme om, at det er på tide at tænke projektet helt forfra. For mens firmaerne vender ryggen til området, så står den almindelige bolighungrende befolkning klar. Området omkring Wall Street oplever en sand boligeksplosion.
"Det, Lower Manhattan virkelig har brug for," siger Paul Goldberger rektor på Parson School of Design, "er boliger."
Men det er højst sandsynligt for sent at foretage så drastisk en vending. Når først den aktuelle storm stilner af, vil New York uden tvivl fortsætte ad et spor, der ikke afviger synderligt fra Daniel Libeskinds oprindelige ide.
