Læsetid: 5 min.

Absurd teater

Så kom dagen. Ungdomshuset er tømt, og Københavns gader var i går fyldt med vrede unge, som vil have deres hus tilbage. Information var (også) vidne til torsdagens forestilling
2. marts 2007

Foreløbigt sidste akt:

Der står en lyserød kanin på Nørrebros Runddel. Der er også en masse politimænd. Og en fyr, som står og gøgler. Foran Ungdomshuset har politimændene dannet en kæde. Gade- og blitzlyset kastes retur i mørket af reflekstriberne på deres kampuniformer.

Længere nede ad gaden tænder de ild.

Det er ikke til at sige, hvad Henrik Jensen ville sige om det, hvis han havde set det. Kort forinden er han blevet skubbet næsten omkuld af en betjent i Sjællandsgade, fordi han spurgte, hvad betjentens kolleger mon gjorde ved hans 14-årige demonstrerende datter. Det kaldte han "absurd teater."

Første akt:

Tolv timer før kaninen indfinder sig på Nørrebros Runddel har politiets anti-terrorkorps ryddet Ungdomshuset med helikopter og vandkanoner. Alle bliver taget på sengen. Som Toby, Ulf og to af deres venner. Men klokken halv ni om morgenen er de alle oppe og stå i pedalerne - Toby forrest på en gammel racercykel. De giver fingeren til en bulldozer: "Fuck dig - fascistsvin!"

Det er det her, det handler om. Deres hus. Politiet har taget det, og det kan være jævnet med jorden inden for et døgn. Hvis ejeren, Faderhusets Ruth Evensen, altså giver grønt lys. Så nu starter protesterne. Naturligvis først ved Nørrebros Runddel, så tæt det er muligt at komme på Ungdomshuset, der bevogtes af en sværm af betjente pansret til anonymitet.

"Jeg går rundt med tårer i øjnene," siger en pige ind i sin mobiletelefon og kigger over mod Ungdomshuset. Hun har rød kedeldragt på og hovedet beskyttet mod kasteskyts af en hvid cykelhjelm, model firser-æggeskal.

Politifolkene rykker lidt frem og tilbage, anholder en fyr i en brun hættetrøje. Pladsen fyldes langsomt, så der efterhånden er flere ungdomshus-sympatisører end pressefolk.

Pludselig klokken kvart i ti hujer og pifter flokken begejstret: en lille anholdt fyr med stort filtret hår er stukket af fra politiet. Nu løber han tværs over det afspærrede område med hænderne bundet på ryggen og nyder flabet sin kortvarige frihed, til han bliver overmandet. Folk jubler. Musen leger med katten.

Anden akt:

Danny Morck Jensen står alene midt på Nørrebrogade. De andre demonstranter er flygtet ned ad gaden. Danny Morck Jensen holder trodsigt et skilt op i luften:

"Man kan ikke tvinge minoriteterne ned i normalitetens gab - uden at det hele kommer op igen!" står der.

Foran ham holder tre af politiets pansrede "Hollændervogne" med tændte blå blink. Hollændervognene er lige braget igennem en barrikade bestående af væltede skraldecontainere, cykler, europa-paller, mælkekasser, et juletræ og en stor glascontainer.

Og har fået en regn af brosten til gengæld for deres indsats. Den første brosten ramte en hollændervogn klokken 9.44.

"Det er for åndssvagt at kaste med brosten," siger Danny Morck Jensen. Så er man ikke en skid bedre end politiet, mener han. Selvom han forstår kasternes frustrationer - han deler dem. Selv har han lovet sin kæreste ikke at blive anholdt. Ved urolighederne den 16. december gik der et døgn, før han fik lov at ringe hjem og sige, at han var okay.

Dagens første træfning mellem politi og aktivister er foregået sådan her: En lille gruppe aktivister kører skraldecontainere ud på Nørrebrogade fra en baggård. Politiet tænder sirenerne, tager tilløb i tre hollændervogne og fræser direkte ind i containerne. På en af dem sidder en aktivist. Han bliver siddende og lader sig skubbe foran hollændervognens køler. Resten af aktivisterne flygter ned ad gaden.

En hærdebred betjent vælter ud af en af hollændervognene og losser resolut til en af skraldeposerne med sin højre fod.

Kort efter, lidt længere nede ad gaden, losser en af de flygtede aktivister lige så resolut en rude ind i en grøn dør for at kunne låse sig ind i en baggård. Der skal hentes flere skraldecontainere til en ny barrikade. Det var den første træfning, langt fra den sidste.

Hver gang aktivisterne laver en barrikade, fjerner politiet den, før de unge kan nå at stikke ordentligt ild til.

Hver gang en barrikade bliver ryddet, og regnen af brosten stilner af, stiller Danny Morck Jensen sig frem med sit skilt.

Tredje akt

"Det er alt for uorganiseret. Det hjælper ikke en skid at kaste med brosten. Der skal være ordentlige barrikader, så virker det," siger Danny Morck Jensen.

Klokken er lidt over elleve om formiddagen og Nørrebrogade er indtaget af politiets mandskabs- og hollændervogne, som kører frem og tilbage til skræk og advarsel.

Tre betjente spankulerer rundt på taget af Ungdomshuset - uden hjelme.

En væltet metalcontainer ligger midt på gaden, og omkring den prøver et par aktivister halvhjertet at opretholde en barrikade. Omringet af betjente på begge sider er opgaven umulig.

På Nørrebros Runddel taler politiet pænt i hollændervognenes megafoner:

"I skal lige flytte jer lidt, ikke?"

De aktivister, som er her endnu, kaster ikke med brosten. De drikker guldøl og synger "Det er os, de andre ikke vil lege med," som der også står på muren ved Ungdomshuset.

Danny Morck Jensen er på plads med sit skilt.

"Det er så vigtigt med modkulturen. Den stiller de kritiske spørgsmål til samfundet," siger han. Det er derfor, han bliver ved at demonstrere. Hvis de jævner huset med jorden, ved han ikke, om han kan blive ved at være fredelig, siger han. Vennen David Rønbach supplerer:

"Det eneste politiet får ud af den måde, de gør det her på, er en modreaktion," siger han.

København kan godt regne med masser af aktioner og besatte huse fremover, lader han forstå.

Der er stilhed før stormen, i mere end én forstand.

Fjerde akt

Det blæser op klokken fem, hvor Blågårds Plads ikke langt fra Ungdomshuset er sort af demonstranter, pressefolk, civilbetjente, almindelige betjente og nysgerrige.

"Vi er lidt flere nu," konstaterer Danny Morck Jensen tørt, mens demonstrationen bevæger sig op ad Nørrebrogade mod Ungdomshuset. "Det er vores Ungdomshus! Fingrene væk!" gjalder det mellem husmurene. Danny Morck Jensen forsikrer, at der kommer gang i gaden, når det bliver mørkt - og får ret. Foreløbig holder han bare fast i sit skilt og går op ad Nørrebrogade. Folk hænger ud af deres vinduer og ser gratis, absurd teater.

Klokken 17.49 sprænger det første kanonslag - demonstrationen er vred, men endnu fredelig.

Det varer ikke ved. For en time senere tænder de bål bag kaninen på Nørrebros Runddel - lys til nattens følgende akter i det absurde teater om Ungdomshuset. Kampen kan fortsætte med tåregas og brosten, og der er formentlig langt flere akter i vente: Ruth Evensen fra Faderhuset meddeler, at hun skal bruge lidt mere tid til at tænke over, om huset nu skal jævnes med jorden eller ej.

Ved redaktionens slutning var det endnu uvist, hvordan den lyserøde kanin klarede sig igennem natten. 160 var anholdt - 100 om formiddagen og 60 i løbet af aftenen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu