Læsetid: 4 min.

Abu Henrys mystiske manøvrer

Om Sir Sherard Cowper-Coles særlige måde at være britisk diplomat i Mellemøsten på
3. juli 2007

'Abu Henry' siger, at vi måske skal blive i Afghanistan i årtier for at beskytte afghanerne fra Taleban. Vores ambassadør i Kabul - Sir Sherard Cowper-Coles, KCM, LVO, for at få det hele med - ser tilsyneladende ikke nogen modsætning i denne usædvanlige forudsigelse.

Talebanerne er for det meste selv afghanere, og tanken om, at den britiske hær er i Afghanistan for at beskytte de lokale mod hinanden, er ægte koloni-tænkning. Det var, hvad vi sagde om nordirerne i 1969. I øvrigt troede jeg, vi havde udslettet Taleban i 2001. Var det ikke det vi sagde dengang? Er det ikke, hvad Lord Blair af Kut al-Amara, som nu er vores nye mand i Mellemøsten - sagde dengang?

Abu Henry - og jeg skylder et af den saudiarabiske regerings organer tak for at fortælle mig, at det er "hans kælenavn blandt saudiske venner" - forlod Riyadh med nogen hast, en 'overraskelse', som han kaldte det, eftersom han havde forventet at tilbringe flere år der. Og tilsyneladende har han ikke set sig i stand til at tage Cowper-Cole-familiens yndlingsfalke - Nour og Alwaleed - med sig til Kabul. Men før han rejste, roste Abu Henry den bevisligt tredjerangs efterretningstjeneste i kongeriget i høje toner. "Jeg er blevet dybt imponeret over den måde de saudiarabiske myndigheder har taklet og dæmmet op for, hvad der var (sic) en alvorlig terrortrussel," udtaler han. "De har indskrænket mulighederne for terrorisme-"

Og naturligvis ikke et ord om saudiernes vane med at hugget hovedet af 'kriminelle' efter grotesk uretfærdige retssager. I et helt usædvanligt år for henrettelser har kongedømmets sabelsvingere - jobbet går ofte i arv fra far til søn, som det også engang var tilfældet i England - hugget hovedet af 100 mennesker indtil midten af denne måned. På den anden side set skal man nok undgå den slags referencer når de britiske investeringer i Saudi Arabien beløber sig til mindst seks milliarder engelske pund. Det er uden tvivl en af grundende til, at Abu Henry over for sine arabiske venner - ifølge det samme regeringsorgan - pralede med, at i Riyadh "har vi været stolte af vores visumpolitik, hvor 95 procent af de saudiarabiske ansøgere, som søgte inden kl. 09.00 på en hverdag, fik deres visum kl. 14.00 den samme dag." Puha, det er virkelig noget. Man husker måske, at 14 af de 19 mordere den 11. september 2001 var saudiarabere; det er da noget af en præstation for et lille kongerige. Og hvis f.eks. morderne var kommet fra Chad eller Mali, ville disse lande næppe have fået de samme gunstige visumvilkår.

Og naturligvis ikke et ord fra Abu Henry om den ubetydelige sag om påstået bestikkelse af saudiarabiske embedsmænd fra det britiske BAE våbenkonsortium. Men her kan der siges en masse - og jeg indrømmer straks, med hjælp fra en herligt skrevet artikel af Michael Peel i The Financial Times. Her beskriver Peel, hvordan Robert Wardle, chef for The Serious Fraud Office (afdelingen for undersøgelse af alvorlige bedragerisager, red.), gjorde sig en "masse seriøse overvejelser" efter tre møder i London med Cowper-Coles, "Englands høflige ambassadør i Saudi Arabien." Det forekom, som om Wardle "var blevet overbevist om," at han måske skulle indstille sin undersøgelse, da den kunne være til fare for "nationens sikkerhed". Wardle fortale Peel at "sagen var kompliceret, og at han virkelig havde fundet det meget oplysende, at ambassadøren kunne forklare situationen. Det gav mig en bedre forståelse for risikoen, og hjalp mig til at tage afgørelsen om, ikke at fortsætte undersøgelsen."

Tilsyneladende fortalte Abu Henry "hvordan undersøgelsen kunne bevirke at Riyadh ville afbryde sikkerheds- og efterretningssamarbejdet, hvilket potentielt kunne berøve London adgang til afgørende muligheder for overvågning af terrormistænkte under pilgrimsrejsen til Mekka-Ambassadøren antydede endog, at en fortsættelse af undersøgelsen kunne være til fare for mennesker hjemme i England". Ifølge en person "meget involveret i begivenhederne", skriver Peel - og jeg har en mistanke om at denne person sandsynligvis var Wardle - "overdrev Cowper-Coles ikke, men han fortalte meget klart, hvad han mente konsekvenserne ville blive-". To dage senere blev undersøgelsen indstillet.

Så det er ikke så underligt at saudiaraberne kærligt kalder ham 'Abu Henry'.

Men når man hører nogle af de bemærkninger Abu Henry selv kom med under et nyligt besøg i Oxford, må han selv være blevet overrasket over at han kunne overtale Lord Blair om det kloge i at droppe den vigtige bestikkelses-undersøgelse. Blandt akademikere skjulte han ikke sit kyniske syn på vores tidligere premierminister og klagede over, at til trods for at være i besiddelse af omfattende noter fra udenrigsministeriet, syntes Blair næppe at have læst dem.

På den anden side er det vel det, diplomati går ud på, lidt overtalelse her, lidt anmodning der, i forsøget på at opnå det, du vil, gennem et par off the record-bemærkninger til embedsmænd i The Serious Fraud Office, også til journalister, er jeg sikker på.

Jeg husker selv - da jeg i slutningen af 1970'erne var korrespondent for The Times i Mellemøsten, hvordan en britisk diplomat i Cairo forsøgte at få mig til at fyre min lokale meddeler, en egyptisk, koptisk kvinde, som også arbejdede som korrespondent for Associated Press, og som yderst kompetent dækkede landet, da jeg var i Beirut. "Hun er ikke særlig god," sagde han og foreslog at jeg ansatte en ung engelsk kvinde, han kendte og som, hørte jeg senere, havde nære kontakter til udenrigsministeriet.

Jeg afslog dette mystiske forslag. I stedet fortalte jeg The Times, at jeg syntes, det var uhyrligt, at en britisk diplomat forsøgte at gennemtvinge fyringen af vores deltidsmedarbejder i Cairo. Udenrigsredaktøren var enig.

Men det viser blot hvad diplomater kan finde på.

Og navnet på den unge britiske diplomat i Cairo tilbage i slutningen af 1970'erne? Jamen, Sherard Cowper Coles, naturligvis

© The Independent & InformationOversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her