Læsetid: 4 min.

Er accept af skattestoppet sidste udkald for S?

Socialdemokraterne har næppe noget valg, når det gælder accept af regeringens skattestop
16. januar 2006

Alle ved det: Fodboldspilleren Daniel Agger er på vej til Liverpool - fra Brøndby IF. Det såkaldte transfervindue er åbent januar måned ud. Og store beslutninger skal træffes i klubberne. I politik er der også et sådan transfervindue. Det er nu, at partierne skal træffe de store taktiske politiske beslutninger. Sende gamle holdninger på pension og få nye frem. Frisk vand i kummerne. For at være kørt i stilling til næste valg om to et halvt år.

Socialdemokraterne er i gang med en sådan stor beslutning. Skal de acceptere regeringens skattestop eller ej? Vurderingen må være, at de næppe har noget valg. Men de må træffe en beslutning, selv om prisen er en masse uro, fra bagland, de radikale og ikke mindst regeringen. Hvad der netto vindes - er vel reelt, hvad der vurderes i partiet i denne tid?

Uforståelig skattepolitik

Da Mogens Lykketoft åbnede ballet i et af sine mange fødselsdagsinterview, og erklærede, at han mente, man må acceptere skattestoppet, var der givet mange som tabte både næse mund. Om nogen er han manden, der har stået for seriøse og gennemtænkte skatteforslag - som ingen vælgere forstod. Lykketoft har dog næppe tabt troen på det første, men nu indset det sidste. Problemet er ikke at have en uforståelig skattepolitik. Problemet er at have en uforståelig skattepolitik, når regeringen har en hamrende enkelt en af slagsen. Skattestoppet!

Men det bliver ikke uden sværdslag, at beslutningen bliver truffet i partiets folketingsgruppe. For nogle gruppemedlemmer vil dette være et uhyggeligt knæfald for regeringen. Og det bliver svært at komme hjem til kredsen med den besked!

Men måske demonstrerer Lykketoft den klarsynede manøvredygtighed, der har skabt ham de mange store roller i dansk politik? Så Svend Auken (som man altid kan regne med i den slags spørgsmål) får altså følgeskab af et mindre antal fremtrædende personer i sin skepsis.

Enden på det bliver, at Thorning-Schmidt må udnytte sit klare flertal i gruppen til at mase denne beslutning igennem. Hun kan ikke holde til, at gruppen, en gang til, katastrofalt vasker gulvet med hende, som det skete under sagen om integrationsforliget. Den lektion har hun lært. Derfor vil hun - støttet af Lykketoft - givet få denne beslutning igennem.

Den næste fare, der lurer, er så, hvad det i grunden er, man beslutter. Som statsministeren gjorde klart i tirsdags, så kan man ikke både "være jomfru og gravid på en og samme tid". Så enten tager Socialdemokraterne skattestoppet, som det ligger. Eller også er risikoen for skattestigninger uforandret høj, hvis Thorning-Schmidt vinder nøglerne til Statsministeriet. Det er Foghs klare modsvar til den aktuelle trussel fra Socialdemokraterne, om at de vil afmontere hans kæmpe fordel med skattestoppet - ved at acceptere det.

Statsministeren ved, at det nok ikke bliver skattestoppet helt som det ligger i dag, at Thorning-Schmidt vil ende med at acceptere. Og han ved også, at ude ved kakkelbordene kan ingen kende den ene skattepolitiske detalje fra den anden. Så hvis han tilstrækkeligt mange gange kan sige, at Socialdemokraterne ikke har accepteret hans skattestop rub og stub, så kan han skabe stor usikkerhed blandt vælgerne mod den nye S-politik.

Og derfor er Thorning-Schmidt i høj risiko for at gå gennem mange trængsler uden andet resultat, end at give yderligere næring til en af statsministerens berømte og vellykkede propaganda-kampagner: Om alt det folk skal passe på at tro, når det gælder socialdemokrater!

Samarbejdet med R

Derfor må Thorning-Schmidt enten tage skattestoppet rub og stub. Eller til nød satse på en anden udgave, der er rigtig nem at kommunikere ud til vælgerne. Dette her handler ikke om skattelovgivning, det handler om næste valg.

Beslutter Socialdemokraterne sig for at acceptere skattestoppet, så markerer det ligeledes slutningen på et skattesamarbejde med Det Radikale Venstre, som slet ikke kan være med på det nødvendige taktiske spil omkring skattestoppet. Jelved fnyser velkendt, men må nu acceptere, at hendes ufleksible og ensidige radikale profil, ikke længere kan støtte troen på, at de to partier kan have fælles holdninger mod regeringen på visse politiske kerneområder. Udlændingepolitikken og skattepolitikken er nu ikke fælles gods. Og det er de to centrale områder, hvor Thorning-Schmidt skal have en klar melding til sine vælgere. For bare at have en perifer chance ved næste valg. Thorning-Schmidt synes nu at have indset, at hun må vælge side til fordel for vælgerne, på bekostning af et samarbejde med et radikalt parti, der alligevel kun vil lege, hvis det bliver på deres måde.

De radikale står isoleret, og det har regeringen jo også set. Og vel især de konservative, som er uendeligt træt af Dansk Folkepartis mere fremtrædende rolle i regeringen end deres egen. Med endnu en line kappet mellem S og R, vil nogle få den tanke, at der er kortere vej til et VKR alternativ. Hvis ellers Venstre og Det Konservative Folkeparti kan få flertal med Jelved efter næste valg. Og den mulighed vil også flere radikale få øje på.

Thorning-Schmidt må se i øjnene, at der er krigsskadeomkostninger ved hendes valg af den nye strategi. Men hun har ikke noget valg. Rider Fogh alene ind i valgkampen med skattestoppet, så har han vundet på forhånd. Thorning-Schmidt må frem på banen, og hun må minimere effekten af en pinagtig beslutningsproces. Med en positiv Lykketoft i maskinrummet har hun faktisk - for en gangs skyld - kraft til at gennemføre en heldig manøvre - en kendsgerning, flere formænd før hende med glæde har kunne sande.

Peter Mogensen er økonom og tidligere sekretariatschef i Statsministeriet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her