Læsetid: 2 min.

Adgangsbillet til pengekasse

EU's LEADER-program sikrer, at penge til landdistrikter fordeles af lokale. En plads i en af de lokale LEADER-grupper giver adgangsbillet til store pengebeløb til egne projekter, viser en gennemgang af sagerne på baggrund af omfattende aktindsigt.
22. november 2005

BRUXELLES - Mindst 61 procent af pengene fra LEADER+ er tildelt offentlige myndigheder eller projekter, der er direkte styret af myndigheder og LEADER-aktionsgrupper. Det viser en gennemgang af navnene på støttemodtagerne og indsigt i projekterne. Ideen med LEADER er ellers "den eneste virkelige nedefra-og-op-model. Det står og falder med ildsjælene," forklarer landbrugskommissær Mariann Fischer Boel.

I 2004 blev der uddelt penge til 92 projekter. De fik i alt 20,4 millioner kroner, viser oversigten over udbetaling af landbrugsstøtte. Da det er svært at afgøre, hvor mange af disse projekter, der er styret af offentlige myndigheder, kan tallet reelt ligge højere. Gennemgangen viser også, at projekterne i stor stil udvikles, indstilles og drives af de samme mennesker i LEADER-aktionsgrupperne.

Under det nuværende program LEADER+ er der 12 LEADER-grupper i Danmark, de såkaldte LAG'ere. En af dem er LAG Vestsjælland, og også den bevilger penge til projekter, som den selv eller dens medlemmer står bag. Faktisk gik 71 procent af gruppens samlede midler i 2004 til den slags projekter, fem i alt. Gruppens tolv medlemmer kommer fra kommuner og amt samt blandt andet erhvervsråd, landbrugsforeninger og Friluftsrådet.

Tætte forbindelser

En gennemgang af LAG Vestsjællands årsberetning for 2004 viser, at den havde gang i 11 projekter til 3,9 millioner kroner. De seks projekter, som andre stod bag, måtte nøjes med 29 procent af støtten. Dertil kommer selve driften af LAG'en, som helt betales af EU - et yderligere tilskud på to millioner kroner. Laves den totale opgørelse har LAG i Vestsjælland og de involverede organisationer således modtaget 4,8 ud af 5,9 millioner kroner - i alt 89 procent af midlerne.

De elleve projekter omfattede alt fra en naturoplevelsespark i Jyderup til foredrag på Vallekilde Højskole.

Samme mønster tegner sig i de øvrige LEADER+-Aktionsgrupper. Her mødes kommuner og amter - det offentlige må dog højst udgøre halvdelen af LAG'en - med erhvervs- og landboorganisationer og andre aktive fra lokalområdet.

Allerede i 2001 skrev EU's egne revisorer efter en revisionsrunde af LEADER: "Det er tvivlsomt, om projektudvælgelsesprocessen er objektiv og gennemsigtig, når den institution, der ansøger om støtte, er tæt forbundet med den, der godkender støtten. I en række sager var der tætte personlige eller faglige forbindelser mellem initiativtageren til projektet og den myndighed, der godkendte det." Den kritik afviser landbrugsministeriet med, at EU-revisorerne ikke undersøgte Danmark, men fire andre EU-lande. Ifølge Anders Årup fra Direktoratet for FødevareErhverv er det dog et kernepunkt i de kommende forhandlinger om programmets fremtid, hvor stor en autonomi, de lokale aktionsgrupper får. Direktoratet har nemlig pligt til at betale tilbage, hvis de bruger pengene uretmæssigt. Og i så fald må ministeren i folketinget med et aktstykke for at få en bevilling.

Fødevareminister Hans Christian Schmidt kender ikke sagen fra Ringkøbing (se andetsteds på siden). Men da Information beder om en kommentar, lover han at undersøge den. "Det skal ikke være sådan, at folk fordeler penge til sig selv. Det lyder jo ikke rart, hvis det er tilfældet. Jeg vil bede mine egne folk til at se på sagen," lover han.

Research: Kjeld Hansen og Nils Mulvad, Dicar. Researchen er del af en kommende rapport for Cepos.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu