Læsetid: 3 min.

Ægte lykke

17. juni 2003

BØRNELOKKERI, skrev en harmdirrende dansklærer og -censor i kronikken i gårsdagens udgave af Information. Anledningen var besvarelserne af årets danske stileemne i skriftlig dansk til hf- og studentereksamen.
Ifølge kronikkens forfatter, Johan Rosdahl, inviterede selve opgavehæftet de unge skribenter til at skrive forudsigeligt og banalt: »Ved censurmødet skal der nok blive gnækket mangen en gang ved de sproglige flovser, klichéernes mangfoldighed og de letkøbte (lomme)filosofiske betragtninger. Men prøv lige at tænke tanken: Hvem blandt dansklærerne, for ikke at sige hvem i kommissionen, ville kunne løse opgaven tilfredstillende?«
Klart nok angriber Rosdahl, lektor i dansk ved Frederiksberg Gymnasium i København, ikke eleverne, men opgaven. Årets emne var ’forskellige oplevelser af øjeblikket, sansning og lykke’.
Cirka 80 procent af de unge opgaveskribenter valgte uddraget af Frederik Dessaus »Om lykke« (fra Radiodage, 1999). En gummi-tekst, hvis evige sandheder gårsdagens avis gav en smagsprøve på, vi iler med endnu én: »elskende er lykkelige i hinandens arme, en mor er lykkelig sammen med sit barn, barnet forhåbentlig også (…)« osv. osv. Hvem kan være uenig? Ikke danske skolelever i hvert fald.

MEN DER var jo flere tekster at skrive om? Nja: Af de øvrige tekster står Hans-Jørgen Nielsen for en lang (over fire tætskrevne sider), sprogligt og indholdsmæssigt hundesvær tekst, »Svømmerne i Basel«, vi citerer: »Det infantile er også som indarbejdet og fortsat virksomt element i alle senere livsaldre en stadig livgivende kilde til længslen fremad (…)« (uddraget er typisk; romanen Fodboldenglen havde nok været mere givende).
Kresten Schultz-Jørgensen har leveret en ikke-svær tekstbid om Homo Zapiens (men hvem kan læse Kresten Schultz-Jørgensen udbrede sig om DAGENs målgruppe uden at komme til at grine?). Hertil kommer tre malerier (der alle med kølighed og distance signalerer det modsatte af ’øjeblikket, sansning og lykke’), H.C. Andersens »Nissen hos Spekhøkeren« og endelig et fødsels-digt af Pia Tafdrup, der med sit varmtflydende fostervand og kosmiske paralleller egner sig fortrinligt til at jage blufærdige unge mennesker på flugt. Næppe mange 18-årige kan eller tør identificere sig med situationen.
Summa summarum: En besnærende let diskussionstekst – Dessau – og så en række svære opgaver. Så hvad gør en klog elev?
»Da situationen (eksamen!) ikke indbyder til satsning, bliver resultatet for de fleste opgaveskrivere, at de giver en redegørelse (hvad der for flertallet vil sige et alenlangt referat) og en diskussion, der består i, at de stort set erklærer sig enig med Frederik,« forklarer Rosdahl.

TILSYNELADENDE ER der ingen grund til bekymring over de unge menneskers rent praktiske sproglige færdigheder. Med kommatering og retstavning står det jævnthen udmærket til.
Chokket ligger med andre ord på indholdssiden, og her ligger en oplagt sammenligning med årets unge britiske opgaveskrivere, der til afgangseksamen skulle analysere blandt andet forordet til en kogebog af Jamie Oliver. Velbekomme.
Men hvad er egentlig meningen med disse opgaver? Er det ikke at inspirere unge mennesker til at skrive sig op til deres bedste?
Der er elever, der tænder mest på eksakte teksttyper, og dem, der magter det større flydende essay. Begge skal vel have muligheden.
I stedet har årets opgavesæt tilsyneladende skubbet de fleste over i den mest triste politiske korrekthed, der findes. Nemlig den uægte, der opstår, når unge mennesker siger noget, de ved, de bør mene, men ikke mener i virkeligheden, og derfor redegør for uden saft, kraft og sanselighed.
Implicit modstiller teksthæftet nemlig den materielle lykke – glæden ved ting og forbrug – med det ubetalelige øjeblik i livet: Naturglæden, et barns fødsel, svømmeturen i livmoderen (!) gentaget i Nielsens selvforglemmende øjeblik i Basel. Gæt selv, hvad opgavestillerne mon lægger op til at synes bedst om?

PROBLEMET ER blot, at unge jo føler ægte glæde ved deres mobiltelefoner og mærketøj, mens de endnu ikke rigtig har erfaring med de såkaldt Store Øjeblikke i Livet (og hvis de har, fortæller de sgu ikke lærerne om det).
En munter tekst om nydelse, sport, tøj eller at blive fri for tandbøjlen kunne have gjort en forskel – men i opgavekommissionerne er kroppen måske ikke fin nok til at skrive stil om, medmindre den lægger vejen om ad Freud?
Man kan ikke undre sig, hvis enkelte censorer håbede på, at nogen ville bryde ud i en højt bippende hyldest til sin mobiltelefon – bare for ærlighedens og variationens skyld.

mlk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu