Læsetid: 5 min.

Ægte pirateri vs. kulturindustri

Underholdningsindustrien modarbejder kulturens frihed på nettet. Ifølge den aktivistiske jurist Lawrence Lessing svarer det til at 'at proppe tandpasta tilbage i tuben'. Det kan ikke betale sig. Pirater er ikke skadedyr. Det har de aldrig været, forklarer kollektivet Do or Die
9. juli 2005

PARIS - Kampen mellem ny teknologi og kulturindustri er gået ind i en ny fase. Efter klapjagt på internetpiraterne, klapjagt på softwareproducenterne. I sagen Grokster vs. MGM vedtog den amerikanske højesteret for et par uger siden enstemmigt, at producenter af software tiltænkt illegal downloading af popmusik og film kan retsforfølges.

Forsvaren fremførte forgæves, at den ny fildelingssoftware ikke blot kan tjene illegal, men også legal aktivitet. Samme ræsonnement sikrede i 1984 videomaskinemærket Betamax medhold i en lignende sag, men den går ikke længere.

Hollywood og de store musikselskaber har jublet over kendelsen som en vigtig sejr. Men i bl.a. Financial Times udlægges sagen som en stakket frist for en konservativ underholdningsindustri, som ikke kan følge med udviklingen af ny teknologi, der kræver ny lovgivning. I avisen The Toronto Star, som endnu et eksempel i en absurd omsiggribende hævdelse af 'den intellektuelle ejendomsret', "et begreb, der knapt eksisterede for 35 år siden".

Er det ikke lykkedes milliardæren Donald Trump at få patent på 'sit' slagord, "Du er fyret!" fra det populære tv-show The Apprentice, lykkedes det til gengæld for den vittige universitetslektor Kembrew McLeod for syv år siden at tage patent på begrebet "ytringsfrihed", siden anvendt til at presse mediegiganten AT&T til at afstå fra brugen af ordet i telefonreklamer. Uden held, dog.

Copyright mod kunstnere

En af de mest prominente stemmer i debatten om copyrights i digitaliseringens tidsalder, forfatter til bogen Free Culture og jurist ved Standford University, Lawrence Lessig, mener "ikke at man skal søge tilflugt i loven for at løse problemer, som ikke nødvendigvis skal løses".

Som Lessig forklarer Toronto Star: "I en vis forstand, er vi blot vidne til mediernes og kreativitetens udvikling. Vi burde omfavne den i stedet for at forsøge at proppe tandpastaen tilbage i tuben."

Økonom ved Harvard Business School Felix Oberholzer-Gee, der har publiceret en undersøgelse om downloading af musik fra nettet, er enig: "Udvekslingen af filer har ingen indflydelse på salget af cd'er i den periode, vi har studeret." At salget i perioden 2000-2002 dykkede kan forklares på mange måder:

"Afslutningen på boomet i erstatningen af plader med cd'er, en svag amerikansk økonomi og desuden konkurrence fra andre kulturprodukter så som dvd'er," forklarede han sidste år. Ifølge Ralf Grötker på den tyske hjemmeside perlentacuher.de bekræfter også "empiriske undesøgelser" i Storbritannien og Tyskland, at copyright ikke tjener kunstnerne i netværksøkonomien.

Den repressive anti-pirat politik, der har kriminaliseret en stor del af den downloadende befolkning, har i Frankrig været genstand for hård kritik. Tidligere på året lancerede ugemagasinet Nouvel Observateur en underskriftindsamling med titlen 'Frigiv musikken!' bakket op af en række intellektuelle, politikere og musikere så som Manu Chao.

I den fransksprogede verden går rehabiliteringen af de illegale downloadere skridtet videre. Det er næppe et tilfælde, at det belgiske forlag, Les Editions Aden, nu har oversat og genudgivet det engelske kollektiv Do or Die's seks år gamle bog om de historiske pirater, Bastions Pirates - Une histoire libertaire de la piraterie.

Pirateriets historie

Uden decideret at drage direkte paralleler til vor tids pirater, fortælles her historien om det europæisk-amerikanske pirateris fremkomst efter spaniernes indtog i Amerika.

Det er en epoke, hvor kapitalismen udfolder sig ad søvejene drevet fremover af mishandlede slaver. Marinesoldaterne behandles nærved på samme måde "som fanger". Mange disserterer for at slutte sig til Vestens rebeller, kriminelle og proletariatets udskud for at danne "utopiske" fællesskaber, hvor erobrede rigdomme deles ligeligt" som alternativ til kapital-akkumulation: "Penge er ubrugelige der, hvor alt er fælles," lyder et sørøver-mundheld ifølge Do or Die.

Piratsamfundene er overnationalistiske. Deres sorte flag "er negationen af alle flag, negationen af al nationalitet, der spiller menneskeracen ud mod sig selv og nægter menneskehedens enhed."

"Piraterne trivedes takket være et magtvakuum i en tid præget af omvæltninger og krige, der muliggjorde at leve livet hinsides loven."

Alle afkroge af kloden var endnu ikke sat ind på kort og utopien kunne stadig finde sted, især ved De Caribiske Øer ligesom i forrige års publikumssucces filmen The Pirates of the Caribbean.

Som kollektivet Do or Die forklarer, udviklede piraterne alternative livsformer, livsformer som udsprunget af den franske filosof Foucaults. Ikke blot finder man hos disse ægte pirater eksempler på ligestilling mellem mand og kvinde, sidstnævnte gerne transvestit. Blandt piraterne florerer også en vis homoseksualitet. Tilbøjeligheden, som livsform betragtet, er imidlertid lidet bæredygtig og en af grundene til, at piraterne ikke formår at videreføre kampen i flere generationer.

Civil ulydighed

Som forlæggeren Gilles Martin anfører i et nyt efterskrift lykkes det dog måske en af de sidste pirater, Jean Laffiti, at fortsætte oprøret. Imens mange kilder bekræfter, at han døde i 1821, fortæller andre, at han med en lovlig indtjent formue under navnet John Lafflin støttede udgivelsen af Marx og Engels' Det kommunistiske manifest og præsenterer det for Abraham Lincoln.

Som jurist ved Standford University, Lawrence Lessig skriver på Wired Magazines hjemmeside, har fildeling af musik dog intet med Marx at gøre: "Det er ikke latent kommunisme. Det her er ikke ideologi. Det er sund fornuft."

Lessig bruger for tiden solstrålehistorien om gruppen Wilco til at forklare sin pointe. Efter bandet blev droppet af deres pladeselskab, lagde de deres materiale ud på nettet.

De efterfølgende koncerter blev en stor succes, hvor fans kvidrede med på sange, der endnu ikke var udgivet på CD. Pladeselskabet Nonesuch Records besluttede sig for at udgive albummet, der gik hen og solgte hele 57.000 eksemplarer alene den første uge, sammenlignet med 20.000 med deres forrige. Som Wilcos forsanger, Tweedy - der sammen med Lessig er blevet fortaler for en ikke-repressiv, progressiv pirat-politik - forklarer New York Times er downloading retmæssig "civil ulydighed".

Hermed dog ikke sagt, at idet man bryder loven, yder man modstand.

Seneste globale omsiggribende massetrend inden for piratkopiering er downloadning af amerikanske tv-serier så som 24 timer. Målet er at se en serie, førend den bliver vist på en tv-kanal i hjemlandet.

Fornyligt vandt underholdningsindustrien imidlertid endnu en såkaldt sejr i denne boldgade. Den 12. maj lykkedes det Motion Pictures Association of America at få lukket seks hjemmesider, der henviser til links til serierne. Nye er imidlertid allerede skudt op. Underskriftindsamlingen 'Frigiv tv-serierne!' lader vente på sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her