Læsetid: 3 min.

Ægte rødt

8. januar 2001

BILLARD ER på ingen måde forbeholdt socialister, og dog rummer spillet mulighed for ægte rødt. Nemlig når den røde kugle i et og samme stød rammer begge hvide kugler. Sådan et stød leverede SF i går, da dets om ikke almægtige så dog mægtige hovedbestyrelse slog automatpiloten fra og sagde ja til Nice-traktaten, oven i købet tæt på enstemmighed.
For partiet selv er det en historisk begivenhed. For første gang anbefaler Socialistisk Folkeparti en EF/EU-traktat uden først at have sagt nej. Da det sammen med Dansk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti, Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen for mindre end fire måneder siden stod i spidsen for flertallet af det danske folk, som sagde nej til ØMU’en og euroen, markeres derved også en Danmarkshistorisk begivenhed. Navnlig i betragtning af at både Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen og JuniBevægelsen siger nej.
Partihistorie og nationalhistorie blev begge ramt ved det folkesocialistiske stød i går. Ægte rødt.

AT NEJ-PARTIERNE og -bevægelserne (med undtagelse af de kristelige, som også siger ja) til gengæld vil løfte det røde kort og svinge rasende med Dan-nebrog, Højskolesangbog, Salmebog og Jellingestenene samt – for i hvert fald Enhedslistens vedkommende – også med revolutionens blodrøde fane er SF’s hoved-bestyrelse naturligvis forberedt på. Enhedslisten vil prø-ve at score skuffede nej-vælgere fra SF, og JuniBevægel-sen, som står SF særligt nær, fordi den heller ikke ønsker Danmark helt ud af EU, vil moralisere over den frafaldne. Hvilket altså ikke splittede hovedbestyrelsen.
Måske tværtimod. Tvivlrådige HB-medlemmer på nær tre har åbenbart følt, at når galt skulle være kunne man lige så godt søge at gøre det helt godt. Enhedslisten og JuniBevægelsen skulle ikke hovere over splittelse i SF. Afstanden til Enhedslisten er markeret – markant! SF er ikke JuniBevægelsens parlamentariske repræsentation! Ægte rødt.

NOGET STØRRE begejstringshyl over ja-et rejser sig dog næppe fra de danske folkemasser i første omgang. Ja-partierne og -organisationerne kvitterer selvfølgelig for den »fornuftige« og »ansvarlige« beslutning, selv om de lige så selvfølgeligt ikke kan forstå, hvorfor SF ønsker folkeafstemning. Blandt nej-sigerne fra den 28. september sidste år har sikkert så mange forståelse for SF’s bevæggrund – hensynet til EU’s østudvidelse – at partiet ikke styrtdykker i meningsmålingerne. Men skyder i vejret gør det formentlig heller ikke.
I første omgang. I næste kan meget ske. Især hvis partiet får sit ønske om folkeafstemning opfyldt! Og pludselig – som i 1993 efter at dets formand Holger K. Nielsen havde opnået de berømte og berygtede fire forbehold – skal ud og overbevise det EU-modvillige danske folk om betimeligheden af et ja. (En situation mangen en SF’er ser på med gysen, uanset hvor meget partiet så end udadtil kræver folkeafstemning...)
Men også uden folkeafstemningen nu kan meget ske. Kender partiet og dets formand sin besøgelsestid, vil meget ske. For hvad er dog sket siden partiflertallets nej til Amsterdam-traktaten for mindre end tre år siden til partiflertallets ja til Nice-traktaten i dag? Også den gang kunne man have begrundet et ja med henvisning til øst-udvidelsen. Også i dag kan man begrunde et nej med at udvidelsen såmænd først kommer i gang om et par år i forbindelse med den næste traktat. Så hvad er der egentlig sket siden Amsterdam? Hvad er mellemregningen?

GANSKE ENKELT: At Holger K. Nielsen må vejre morgenluft. De fire forbehold havde for ham et langt videre perspektiv end forbeholdene i sig selv: En ny europæisk dagsorden ikke med den vækstfremmende markedsliberalisme, men den socialt-økologiske – rød-grønne – demokratiske ansvarlighed som EU’s banner. Sammenfaldet af dels den selvtillid sejren 28. september har rustet Holger K. Nielsen med, dels de bestræbelser på at forlene EU med et virkeligt politisk mål, som især Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer står for, dels det stigende modsætningsforhold mellem EU og USA i navnlig WTO, skænker omsider SF og dets formand muligheden for at indfri den egentlige mening med de fire forbehold.
Som sendt fra himlen dukker ATTAC-bevægelsen så yderligere op – på rette tid og sted. Nu kræves blot at SF bliver Det Europæiske Politiske Unions Parti mere end noget andet i Danmark...

el

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu