Læsetid: 3 min.

Ægte sort

19. december 2003

HER I JULETIDEN skal vi jo handle i en positiv ånd, så vi vil gerne i anledning af højtiden forære læserne en juledekoration af moderne, positive udsagn:
»Man skal se muligheder og ikke begrænsninger.«
»Man må være omstillingsparat og se forandringer som udfordringer. Man må være på forkant.«
»Ingen af os ved, hvad fremtiden bringer, men vi ved, hvad vi får brug for: Positivitet, følelsesmæssig intelligens, handlekraft og kreativitet.«
»De stressede eller frustrerede taber.«
Værsgo! Læg mærke til, at budskabet i det store og hele går ud på, at det er udviklingen, der alene bestemmer over os, og det eneste, vi kan gøre, er at leve op til den. I en positiv ånd. Alternativet er en plads i december foran Magasin med en omvendt taberkasket til mønter på fortovet.
Men en positivitet, der er nærmest blevet til sin modsætning: Et nødvendigt våben i kampen for overlevelse, kan ikke forblive positiv. Så snart den trues af de hårde realiteter, slår den over i aggression og konkurrencekamp.
Derfor var det måske en ide i stedet at ofre en sen decemberdag på negativiteten, på en portion ægte sortsyn.

EFTERÅRETS bogsæson har bragt tre vigtige udgivelser om og af tre mænd, der tilsammen har fulgt udviklingen fra før første verdenskrig til i dag. De er alle tre jøder – Martin Buber, Primo Levi og Imre Kertész – noget der har betydning i to henseender: For det første bliver den frygteligste europæiske erfaring i det 20. århundrede, udryddelseslejrene under Anden Verdenskrig, et omdrejningspunkt for deres erfaring og verdensopfattelse. Og for det andet placerer deres jødiskhed dem i egen opfattelse som outsidere: De bliver iagttagere af det 20. århundredes udvikling.

LÆSER MAN deres iagttagelser i kronologisk rækkefølge, er konklusionen klar: Sortsynet bliver stadig mere dominerende for hos den yngste af den, Imre Kertész, at indtage den absolutte hædersplads.
Martin Buber tror på en positiv udvikling og kæmper for en zionisme, der skal genrejse det jødiske folk åndeligt, men ikke territorialt. Med Auschwitz og staten Israels oprettelse lider Bubers vision endegyldigt nederlag. Den senere udvikling i Mellemøsten gav ham ikke, og har ikke siden givet anledning til specielt positive fremtidsforhåbninger.
Hvor Bubers jødedom ikke kunne overleve Ausch-witz, dér blev den yngre Primo Levi, der selv overlevede udryddelseslejren, med sine egne ord jøde på grund af Auschwitz. Før var han bare italiener ligesom sine landsmænd.
Gennem resten af sit liv forsøgte han at føre en civiliseret, fornuftspræget dialog med samfundet, men hans splittelse mellem identiteten som rationel statsborger og sin egen erfaring om ondskaben og afstumpningen i lejrens ekstreme overlevelseskamp endte formentlig med at tage livet af ham. Dog næppe på grund af hans private traumer; snarere skyldtes hans selvmord, at disse overvældede ham, fordi han i stigende grad genkendte sine egne erfaringer fra Auschwitz i samfundsudviklingen.

SIDEN AUSCHWITZ er der intet sket, som vi kan opfatte som en gendrivelse af Auschwitz,« konstaterer den yngste af de tre, Imre Kertész.
Hvor Bubers jødedom gik under med Auschwitz og Levi blev jøde på grund af Auschwitz, dér er Ausch-witz for Kertész en grunderfaring, en tilstand der stikker langt dybere end historiske forklaringer som ’antisemitisme’. Helt derned, hvor ondskaben ligger på spring og kun venter på omstændighederne. Men ikke i nogen apolitisk forstand: »Besidderne af pengene og magten vil endnu engang billige samfundets totale destruktion blot for at redde, hvad reddes kan, og til sidst kan de kun redde sig på bekostning af fornyet totalitarisme,« lyder hans profeti.
Det er imidlertid ikke blot, fordi Kertész er den sidst fødte, at han stadig lever. Kertész kan leve, fordi også den glæde, han føler, er en uudslukkelig grunderfaring. Som dér hvor han taler om den tid om dagen, solnedgangstimen, som han holdt mest af. »I lejren.« Auschwitz.
Mon ikke, det var på tide at lytte opmærksomt til den erfaring, der gemmer sig i negativiteten, i det ægte, uforfalskede sortsyn – som modvægt mod tidens modstandsløse og tankeløse positivitets-lingo? God jul.

ks

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her