Behovet for arbejdskraft stiger, og også de ældre ledige skal med på vognen af arbejdsduelige danskere. Det mener regeringen, som vil afskaffe den særregel, der hidtil har gjort det muligt for folk over 55 år at forlænge deres dagpenge-periode ud over de normale fire år.
Den forlængede dagpengeregel har givet ældre ledige ret til dagpenge i helt op til ni år, og det har ført til større arbejdsløshed blandt de 55-59-årige, mener den konservative arbejdsmarkedsordfører, Jakob Axel Nielsen.
"Den forlængede dagpenge-ret har virket demotiverende på såvel de ledige som arbejdsgiverne. Udsigten til at folk ville trække sig tidligt tilbage har mindsket erhvervslivets interesse for at ansætte ledige over 50 år," siger han.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne tal var der i 2004 godt 36.000 bruttoledige i aldersgruppen 55-59 år. Opgørelsen viser også, at der er dobbelt så mange ledige blandt de 59-årige i forhold til de 54-årige. Men forslaget om at skaffe flere i arbejde ved at ændre på dagpengereglerne afvises af Socialdemokraterne forud for de indledende velfærdsforhandlinger, der begynder i dag.
"Vi har tidligere skudt forslaget ned, og det vil vi gøre igen. Der er ingen mening i at stramme reglerne, når der ikke er job at få," siger arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov (S).
Han mener, at en afskaffelse af den forlængede dagpengeret vil ramme skævt og sende flere ældre på kontanthjælp.
Thomas Adelskov peger på, at en del af de ældre ledige har ægtefæller med en normal indkomst. Det betyder, at den lediges ret til kontanthjælp forsvinder.
Større ulighed
"Forsørgerpligten betyder, at mange vil blive frataget retten til kontanthjælp. Gruppen af mer-ledige blandt seniorer har typisk meget ringe uddannelsesforudsætninger, så forslaget vil ramme de svageste. Det skaber utvivlsomt større ulighed, når man sender en i forvejen svag gruppe ud i noget, der kan ligne økonomisk ruin," siger Thomas Adelskov.
Også hos Den Alternative Velfærdskommission vender man tommelfingeren nedad. Kommissionsmedlem og økonom, Henrik Herløv, Lund peger på, at så længe arbejdsgiverne ikke viser vilje til at ansætte ældre ledige, risikerer udspillet blot at fungerer som dobbelt straf.
"Det rummelige arbejdsmarked eksisterer jo reelt ikke. På længere sigt vil mangel på arbejdskraft tvinge arbejdsgiverne til at interessere sig for de ældre ledige, men de næste ti år vil udspillet blot være en økonomisk straf til folk, der i forvejen er dårligt stillet, fordi de har mistet deres job," siger Henrik Herløv Lund.
Socialdemokraterne opfordrer regeringen til at skaffe flere arbejdspladser gennem fradrag til private virksomheder eller offentlige tilskud til servicejob.
"Vi ved jo, at arbejdsgiverne ikke står i kø for at få fat i de ældre ledige. Derfor skal vi finde muligheder frem for at straffe. Det er helt urimeligt at smide folk ud af dagpengesystemet, så de ender uden forsørgelsesgrundlag," siger Thomas Adelskov.
Svær logik
Forslaget vækker også stor bekymring hos A-kassernes Samvirke, hvor sekretariatschef, Torben D. Jensen kalder det 'uanstændigt'.
"Forudsætningen for, at ligningen går op, er, at alle kommer i job. Men vi har ingen oplevelse af, at der er en stor efterspørgsel på denne gruppe ledige. Det er svært at se logikken i, at man vil skaffe job ved at fjerne retten til at forlænge dagpengeperioden," siger han.
Torben D. Jensen erkender, at man kan sætte mere målrettet ind med jobsøgning og opkvalificering, men det skal man ikke bruge pisken til, mener han.
"Regeringen tror, at man kan løse et beskæftigelsesproblem ved at true de arbejdsløse. Reglen er lavet for at beskytte de ledige, og resultatet vil blive, at man taber nogle på gulvet," siger han.
Jakob Axel Nielsen vil ikke afvise, at nogle ledige kan ryge igennem systemet. Men han fastholder, at langt flere ældre vil komme i arbejde, hvis de bliver underlagt samme regler som den øvrige gruppe af ledige.
"Det er rigtigt, at man er langt fra arbejdsmarkedet, hvis man har gået ledig i fire år, men de ældre ledige ønsker ikke at blive stemplet ved særregler, og vi mener, at der skal sættes ind for at sikre beskæftigelse uanset alder. Forslaget vil virke adfærdsregulerende både blandt de ledige og arbejdsgiverne," siger han.
