Med æresdrab sigtes der som regel til det forhold, at en kvinde bliver dræbt af en eller flere slægtninge, eftersom man er overbevist om, at familien har mistet sin ære og status, fordi hun har haft eller mistænkes for at have haft en seksuel forbindelse med en mand, som hun ikke er gift med, og denne mistanke er blevet offentligt kendt. I familiens øjne har hun kastet vanære over dem alle, og den eneste måde at genoprette familiens ære på har været ved at fjerne hende. At fjerne hende fra familiefællesskabet i første omgang, og hvis det ikke er nok, fra den ydre verden (ved at hun må blive hjemme for bestandig), eller ved at hun bliver slået ihjel.
Fænomenet er yderst kontroversielt, og det vækker stærke følelser, også hos mange troende muslimer. Det sidste ikke mindst, når udøverne henviser til deres "kultur" eller deres "religion" for at forklare deres handlinger. For mange troende er æresdrab imidlertid totalt uforeneligt med den religiøse norm og dermed en forbrydelse mod Guds Lov. Et sådant synspunkt tager udgangspunkt, ikke i lokale forestillinger om, hvad ære er, og hvad islam er, men i, hvad man kan læse ud af de religiøse kilder, hvad der stemmer med Koranens ord og med Profetens sunna. I en lokal sammenhæng er det derimod muligt, at æresdrab netop bliver opfattet som påbudt af religionen. Eller snarere: Man skelner ikke mellem familienorm og religiøs tradition.
I retstraditionen i flere lande findes også opfattelsen af, at bevogtningen af familiens ære kan udgøre en formildende omstændighed ved voldsforbrydelser, inklusive mord. Det afspejles i strafferetten, hvor æresrelaterede mord bliver bedømt mildere end andre. For den enkelte person kan henvisningerne til religionen også fungere som en måde at forsvare sine handlinger på over for andre og måske især som en måde at forsvare handlingen over for sig selv.
