Læsetid: 4 min.

Æterbåren

21. november 2005

"Hans allerstørste opgave bliver at genopfinde DR's rolle i et moderne mediebillede."

Det vurderede Berlingske Nyhedsmagasin på lederplads, da Kenneth Plummer blev udnævnt. Det var den opgave, han forsøgte at løfte, da han for en uge siden fremlagde et godt og offensivt udspil om public service i det moderne mediebillede. Udspillet var konkret, og det var visionært, og guderne skal vide, at sådan har det ikke altid været. Der har i tidens løb været afholdt en uendelig række af konferencer om betydningen af public service, og der er forsøgt utallige mere eller mindre løse definitioner på dette svære begreb: Lige præcist så bredt og så smalt, så meget opera, men ingen operette, Showtime, men ikke Vild med dans. Det, der er kommet ud af anstrengelserne, har som oftest været mere end svært at efterleve - og havde man alligevel gjort det, ville DR være endt som en radiokanal for den højt-uddannede del af det københavnske borgerskab.

Generaldirektøren er gået anderledes konkret til værks. 10 løfter blev der stillet, og tre af dem skiller sig ud: DR skal - hvis ellers Plummer får det, som han vil - satse massivt på børn og unge, på nyheder og på tv-drama. Det er så at sige de tre søjler, DR skal bygge på, og det er de tre bud, der kan bruges som besvarelse af spørgsmålet: Hvad skal vi med DR? Svaret lyder:

1) DR skal levere en børnekanal og en ungdomskanal og derved sikre, at børnenes verdensbillede ikke altid er sponsoreret af Fætter BR, og sikre at det ikke altid er en eftersynkroniseret b-produktion af en animationsfilm, der fungerer som babysitter, mens forældrene laver mad.

2) DR skal producere nyheder specielt til de unge og levere dem på internettet og på mobilen, så også den del af ungdommen, der ikke sidder hjemme hver aften i den danske kernefamilie, har gode og saglige nyheder inden for rækkevidde. Selv om TV-Avisen aften efter aften bliver slået på formen af TV 2 Nyhederne, har Triple A-sagen mindet om vigtigheden af elektroniske medier, der ikke udelukkende drives af seertal.

3) DR skal samle en nation af individualister. Fra tid til anden skal selv gamle stammesamfund sætte sig ned på samme tidspunkt og rette fokus mod det samme. Derfor skal DR skrue op for produktionen af dramaer som Riget og Krøniken og de andre succeshistorier om populær formidling af vores egen historie.

Hvem ellers kan levere det?

Efter sådan et glimrende oplæg til debat, husker De naturligvis tilbage på en uge med en god, politisk diskussion om public service, ikke sandt? Nej, for regeringspolitikere stod i kø for at skyde en anden del af forslaget ned: Finansieringen. Plummer stillede med hele tre forslag: Fjernelse af licensloftet, en ny medielicens og en licensstigning på 1,5 procent. Det var for meget for kulturminister Brian Mikkelsen og Venstres kulturordfører, Ellen Trane Nørby. Ingen af dem havde noget synderligt at sige om ambitionerne i og med DR, men begge var klar til at sige nej. Vinderen af DR's Showtime, Venstres medieordfører Jens Rohde, har endnu ikke sagt, hvad han mener. Man kan håbe, at det er udtryk for, at Rohde har tænkt sig at gøre, hvad de andre burde have gjort: Taget tingene i den rigtige rækkefølge: Først diskuteret ambitionerne med DR - og derefter finde ud det med pengene.

Men sådan skulle det ikke være. Den konservative presse i form af Berlingske Tidende vurderede i ugens løb, at DR kan rationalisere sig til større råderum. Men DR har i løbet af et årti rationaliseret sig til bristepunktet. Man kan ikke - heller ikke i Berlingske - slagte den samme gris to gange. I den decideret konserverende presse i form af Weekendavisen afviste en mavesur kulturredaktør, at DR skal lave andet end det, de gjorde, dengang han var ung, og det var tilsyneladende både oplysende og smalt og distribueret på et af disse moderne radioapparater. Kulturredaktøren mente, at man måtte diskutere, om Danmark skal have "æterbåren" public service. Man skulle næsten tro, at denne kulturredaktør forsøgte at være morsom, og at han ikke vidste, at det 'æterbårne' sendenet lukker om blot et par år.

Men hvis man ser bort fra disse mavesure mellemregninger, er der sket positive ting i historien om DR.

For selv om disse ældre kritikere betragter Plummer som en flødebolle, er det udtryk for nye fronter i debatten, som til forveksling ligner en debat mellem generationer. Tænk blot et års tid tilbage - dengang øjenlægen Jørgen Kleener sad for bordenden, og Venstres Karsten Madsen og Dansk Folkepartis Søren Espersen begik fri leg i bestyrelseslokalet. For blot et år siden talte man om DR, som om det skulle være DR2 og P1 og ikke andet. Nu peger debatten heldigvis i andre og mere ambitiøse retninger. DR's udspil er et godt udgangspunkt for de forhandlinger, der begynder til januar. Forhåbentlig vil politikerne begynde med at diskutere, hvad de vil med DR. Hvis de ellers vil noget, finder de nok også ud af det med pengene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her