Læsetid: 3 min.

Afdanket dødsengel

Pierce Brosnan er færdig med at se godt ud i den delvis vellykkede 'The Matador', hvor dårligt selskab bliver til et usædvanligt venskab
24. marts 2006

Han spilles af Pierce Brosnan og hedder Noble. Julian Noble. Men lad dig ikke narre af navnet. Selv hvis man ser bort fra, at han lever af at slå folk ihjel på bestilling, er Noble en skidt fyr.

Han er også et sørgeligt syn, en tragikomisk hybrid mellem James Bond og Charles Bukowski: En ensom og godt brugt playboy, som - vel vidende, at lukketid er nær - giver sin parodiske macholivsstil fuld skrue.

På en hotelbar i Mexico City møder Julian, vanligt tillakket og utiltalende, den vege og trængte forretningsmand Danny Wright (Greg Kinnear), som er sendt sydpå for at sikre firmaet en vigtig kontrakt. De indleder en sær og slingrende samtale, og mod sin vilje drages Danny af Julians lurvede væsen og ekstraordinære metier.

En barok epilog

For fem år siden, i John Boormans fornøjelige John le Carré-filmatisering The Tailor of Panama, spillede Brosnan en anløben MI6-agent, som tydeligvis skulle forestille en led tvillingebror til Bond. Særligt nu, hvor det står klart, at Brosnan har lagt sin midaldrende krop til 007 for sidste gang, er det umuligt ikke at betragte Julian Noble-figuren som noget tilsvarende, hvorfor The Matador ligner en barok epilog, snarere end et selvstændigt værk.

Som Bond lever Noble et på overfladen glamourøst nomadeliv i evig pendulfart mellem alverdens storbyer. Reelt er der dog tale om en på forhånd fejlslagen flugt fra en blakket fortids erindringsglimt, som Bond som bekendt ydermere dulmer med duller og Dom Pérignon. Nobles omgang med sprut og kvinder har dog for længst mistet ethvert anstrøg af klasse, for ikke at sige nydelse.

Brosnans ydre spejler denne forskel: Det guldrandede matiné-look viger pladsen for en præstation, som placerer sig mellem det uforfængelige og det selvudleverede. Man kan næsten se den stank af gårsdagens fest, som klæber til ham, og mindes Jean Cocteaus ord om, at "film registrerer døden i arbejde".

Her er dette så tilfældet i mere end én forstand.

Præstationspres

Skønt Julian og Dannys arbejdsliv umiddelbart synes så forskelligartet som deres temperamenter, viser det sig, at de begge er underlagt et voldsomt præstationspres. The Matador deler dermed tematisk terræn med Costa-Gavras sort-satiriske Papirmanden (også fra 2005), hvis pointe var, at det kapitalistiske konkurrencesamfunds umenneskelige beskaffenhed tilskynder ellers retskafne folk til at bruge beskidte kneb.

Ganske som Costa-Gavras manipulerer Shepard så skamløst med vores sympatier, at The Matador til tider ligner en opvisning i, hvor hurtigt man som instruktør kan få publikum til at tilgive hovedpersonen sine uhyrlige handlinger.

Kinnear, derimod, ser fortabt ud, selv når han smiler, og har naturligt flair for offer-rollen. Og Hope Davis går så kækt til sin birolle som Dannys hustru, at man for en stund ganske glemmer, hvor kliché-præget ideen om den lovlydige sjæl, som i mødet med den hærdede kriminelle mærker en mørk fascination stige op til overfladen, egentlig er.

Der er dog andre knaster: Trods solide præstationer og en dialog med mange strejf af anarkistisk vid, lykkes det ikke for Shepard at skabe en atmosfære stærk nok til at veje op for det beskedne plot. I enkelte scener virker dramatikken tilstræbt, ligesom det heller ikke overbeviser, når Julians indflydelse på Danny signaleres ved at lade sidstnævnte anlægge samme type overskæg som sit tvivlsomme idol.

Formfuldendt eller rigtig medrivende bliver The Matador derfor aldrig, men den har kvaliteter nok til at udløse en lige godt lunken anbefaling. Og nærer man en morbid fascination af 007's ikke synderligt latente skyggeside, er der tale om obligatorisk stof.

The Matador. Instruktion og manuskript: Richard Shepard. Amerikansk (Palads og CinemaxX, København samt en række biografer i provinsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her