Læsetid: 5 min.

Mod affortryllelsen af det amerikanske demokrati

Det er ikke længere de liberale og frigjorte, der dominerer den politiske debat med engagement og ideer til anderledes virkeligheder. Det er deres modstandere
17. december 2005

Hvis man ikke vil tale om moral, er der mange ting, man ikke kommer til at snakke om. Hvis man ikke vil at diskutere religiøse spørgsmål, kommer man til at melde sig ud af mange diskussioner. Man kunne selvfølgelig forestille sig, at vi alle sammen kunne være enige om et politisk sprog og en politisk offentlighed, hvor vi ikke diskuterede godt og ondt, men kun rettigheder og retfærdighed.

Den umådeligt indflydelsesrige amerikanske filosof John Rawls forestillede sig, at vi kunne respektere hinandens moralske og religiøse forskellighed ved at anerkende et politisk ideal om ikke offentligt at diskutere moral og religion. Vi kunne som borgere anerkende, at vi politisk sætter rettigheder før værdier for at etablere rammer for, at alle får mulighed for at realisere deres forskellige livsprojekter. Politik skal være neutral i spørgsmålet om det gode liv. Denne opfattelse kaldes politisk liberalisme, og er ikke identisk med det, vi til daglig i Danmark kalder liberalisme.

Rawls politiske liberalisme er baseret på en teori om retfærdighed, der sætter det enkelte menneskes frihed til selv at vælge over de goder, menneskene kunne tænkes at vælge. Det er en smuk teori, men den er belastet af det upraktiske forhold, at ikke alle er enige om at holde moral og religion ude af politik. Og som den amerikanske politisk filosof Michael Sandel, skriver i sin nye bog Public philosophy:

"Der, hvor de liberale tøver med at træde ind, regerer fundamentalister." Hvis de liberale demokrater afviser at diskutere moral, værdier og det gode liv i offentligheden, overlader de diskussion til dem, der ikke vil diskutere, men bare diktere: Moralisterne, fundamentalisterne og det religiøse højre.

Demokratier

Michael Sandel har skrevet hovedværker, som begge udfolder en kritik af Rawls: Liberalism and the limitis of Justice fra 1982 og Democracys discontent fra 1996: Sandels gennemgående pointe er, at den liberale demokratiopfattelse er for svag. Over for et offensivt marked, der trænger ind i alle samfundets dimensioner med æstetiske idealer, standarder for rigtig livspraksis og krav om fleksibilitet og omstilling, kan man ifølge Sandel ikke nøjes med 'rettigheder'. Hvis man ikke mobiliserer til diskussioner af det gode liv, kommer markedsaktører til at dominere de offentlige forestillinger om eksistentielle, sociale og etiske idealer.

I sit store værk om Democracy's discontent tager Sandel udgangspunkt i en almindelige amerikansk opfattelse af, at man ikke længere regerer i sit eget samfund. Han beskriver en udbredt fornemmelse af, at samfundets etiske enigheder er under afvikling og den politiske kultur forfaldet til slagsmål i retssager og kamp mod kriminalitet. Den demokratiopfattelse, der sætter det enkelte individ før fællesskabet og rettigheder før goder, ender med at afvikle de lokale fællesskaber, som kunne være horisonten for aktiv deltagelse.

Sandel henviser til en anden opfattelse af demokrati, som har været spillet en væsentlig rolle i amerikansk historie, men er blevet stadigt svagere siden 1960'erne: Den republikanske tradition, som ser det aktive lokale liv som forudsætning for en demokratisk indstilling, der ikke bare beskytter til de enkelte borgers rettigheder mod staten, men fokuserer på den proces, hvor lovene diskuteres og udformes. Den liberale demokrat anskuer de traditionelle lokale fællesskaber som felter, hvor fordomme, uligheder og diskrimination trives. Det gælder derfor om at overskride det lokale fællesskab for at definere universelle rettigheder. Men Sandel hævder nu, at selve definitionsprocessen bør inkludere diskussioner om det gode liv for at gøre demokratiet så omfattende og levende som muligt. Sammen med andre tænkere som Charles Taylor og Michael Walzer er Sandel blevet kaldt 'kommunitarist'.

Sandels nye bog Public philosophy er en samling essay skrevet de sidste 10 år, som både er læsninger af det 20. århundredes store amerikanske filosoffer som John Dewey og John Rawls og nedslag i aktuelle politiske konflikter. Hver gang forsøger han med forskellige strategier at vise, hvordan den liberale demokratiopfattelse svækker de liberale i definitionsslagsmål mod de konservative aktører.

En anden alarmerende tendens er 'demokratisk affortryllelse'. Borgerne engagerer sig ikke i et demokrati, hvor jurister regerer, og det gode liv ikke diskuteres:

"Det er altid muligt, at man vil komme til at foragte religiøse og moralske doktriner endnu mere, hvis man begynder at diskutere dem. Men respekten for den offentlige debat og engagement kræver en offentlighed, som er mere rummelig, end det liberale demokrati-ideal foreskriver. Hvis vores moralske og religiøse uenigheder afspejler den endegyldige mangfoldighed af menneskelige værdier og livsformer, vil en offentlig diskussion af denne mangfoldighed lære os at værdsætte over pluralisme, som også kommer til udtryk i vores hverdagslige tilværelser."

Sandel ser dyrkelse af berømthederne, de uendelige sladderføljtoner om politikernes privatliv og de underholdningsorienterede kriminalhistorier i nyhederne som kompensation for alt det, der udelades i den politiske debat. Han anbefaler, at man arbejder på at mobilisere det samme engagement i de politiske definitionskampe.

De amerikanske konservative, som vi herhjemme lidt misvisende kalder 'ultraliberalister', har været eminente til at fokusere på familieværdier og traditionelle fællesskaber i den offentlige debat. Men deres politik ender i selvmodsigelser, fordi de ikke vil regulere den kapitalistiske økonomi, der er den største trussel mod de gamle fællesskaber. Som eksempel nævner Sandel de store sportshold i USA: De konservative sætter pris på fællesskabet omkring baseballkampe og det lokale liv omkring sportsbegivenheder, men når ejerne af de store hold pludselig vælger at flytte dem til en anden stat, hvor det økonomisk vil være mere lukrativt, argumenterer de konservative liberalt: Man bør ikke politisk blande sig i, hvordan folk vælger at forvalte deres egne virksomheder.

Deweys arv

Den amerikanske filosof John Dewey skrev i første halvdel af det 20. århundrede om en kolossal udfordring: Det drejede sig om at gøre det store samfund til det store fællesskab. Det drejede sig om at udvikle og mobilisere en offentlighed, der satte borgerne i stand til at forvalte de økonomiske strukturer, der forbandt dem. Michael Sandel skriver i traditionen fra Dewey, han forsøger at revitalisere og redefinere det amerikanske demokrati. Public philosophy er endnu et storartet forsøg på at omfavne fronterne med åbne argumenter.

Bogen kan også læses som en replik til vores danske modsætninger, som de formuleres af Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Og som et forsøg på at forklare, hvordan politiske passion og det folkelige engagement ikke længere viser sig blandt liberale demokrater, men deres modstandere.

Michael J. Sandell: Public philosophy. 292 s., 26 dollar. Harvard University Press. ISBN 0674019288 - bogen kan købes i Århus Bogcafé for 261 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her