Læsetid: 4 min.

Afgift eller boykot

4. november 1997

SVERIGE ER et lykkeligt land. Der har man nu i godt ti år produceret sine slagtesvin og fjerkræ uden brug af de såkaldt antibiotiske vækstfremmere, som man i Danmark og en lang række andre lande ser på med stærkt tiltagende bekymring. Længe før Sverige blev medlem af EU - tilbage i 1986 - indførte den svenske regering et forbud mod vækstfremmerne, fordi forbrugerne sagde fra. De frygtede især en udvikling af antibiotikaresistente bakterier i dyrene og overførsel af denne resistens til bakterier i menneskets tarmsystem. Det ville nemlig kunne betyde, at de menneskelige bakterier blev ufølsomme for diverse antibiotika, som bruges til at behandle infektionssygdomme.
Forbuddet blev indført, og de svenske landmænd kom til at betale en del mere for at opfostre deres slagtedyr uden brug af de vækststimulerende vidundermidler. Til gengæld blev dyrene sundere og forbrugerne tryggere. "Det er det værd," sagde forleden Torbjørn Malm, medarbejder i den svenske stats Jordbrugsverket, til Information.
Problemstillingen har længe været kendt i Danmark: Også her frygter både forbrugere og eksperter, at vækstfremmerne i landbruget vil gøre det umuligt at behandle en række menneskelige sygdomme med antibiotika. Forskellen på Danmark og Sverige er imidlertid, at Danmark allerede var medlem af EU, da man her i landet blev sig problemet bevidst. Og ifølge det gældende EU-direktiv er det forbudt medlemslandene at indføre nationale forbud mod vækstfremmerne, bortset fra et mindre antal navngivne stoffer, som bl.a. Danmark for længst har forbudt. En given vækstfremmer kan kun forbydes, hvis Danmark over for en EU-ekspertkomite kan føre videnskabeligt bevis for, at stoffet frembyder en fare for f.eks. den menneskelige sundhed. Og kan man fremlægge et sådant bevis, indføres forbuddet med stor sandsynlighed - og meget logisk - i hele EU.

MAN ER altså i praksis oppe mod alle brugere og producenter af den pågældende vækstfremmer i hele EU. Derfor var det noget af et under, at det faktisk for et par år siden lykkedes den danske regering at få accepteret et forbud mod vækstfremmeren avoparcin - i hele EU. Og helt forudsigeligt, at der ikke er sket noget siden. For egentligt bevis for, at brugen af en given vækstfremmer har ført til en given patients hensygnen på grund af et uvirksomt antibiotika, er i sagens natur næsten umuligt at levere.
Så selv om Verdenssundhedsorganisationen WHO i sidste måned vakte opsigt ved officielt at advare mod risikoen for resistens-spredning og anbefale et globalt stop for brugen af de antibiotiske vækstfremmere, er der ikke udsigt til hurtig handling i EU-sammenhæng. Angiveligt for ikke at miste troværdighed i den træge og følsomme EU-proces har fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) indtil nu afstået fra at slå i bordet og forlange et totaltforbud i EU, endsige fra at provokere EU med et - traktatstridigt - dansk totalforbud. Ministeren håber, at han og hans eksperter stof for stof kan overbevise de øvrige EU-lande og den fælles ekspertkomite om, at der må udstedes en serie enkeltforbud. En undersøgelse af to af de relevante vækstfremmere ventes at foreligge til december, og herefter kan slagsmålet om dem så begynde.
I et forsøg på at dæmpe forbrugernes vrede og afværge risikoen for såvel politiske indgreb som boykot-aktioner har svine- og fjerkræproducenterne for nylig spillet ud. Man har således annonceret frivillige aftaler med sig selv om at stoppe anvendelsen af vækstfremmere i foderet til henholdsvis slagtesvin og fjerkræ. At det udspil er helt uacceptabelt set fra en forbrugervinkel fremgår af, at svineproducenterne vil fortsætte med at bruge de antibiotiske vækstfremmere i smågrisenes foder, og af at landets største kalkunproducent allerede har annonceret, at han ikke har i sinde at indstille brugen af de vækstforøgende stoffer. Så længe der noget sted i produktionssystemet anvendes stoffer, som favoriserer fremvæksten af resistente bakterier, må problemet formodes at bestå. Forskere ved Emory University i Atlanta, USA, påpegede således for nylig i Information - på basis af netop offentliggjorte videnskabelige undersøgelser - at de resistente bakterier ikke sådan bare forsvinder, fordi anvendelsen af vækstfremmerne dæmpes eller fjernes nogle steder. Selv ved et totalstop vil der gå mange år, før de farlige bakterier er døet ud, siger forskerne.

I DENNE situation, hvor EU's lovregler og markedsprincipper stiller sig i vejen for et nationalt vækstfremmerstop - og hvor den danske regering ikke vover at udfordre systemet med et regelbrud - er det opløftende, at der nu er folk i regeringspartierne, der forsøger at gå andre veje. EU har fortsat ikke fælles regler for beskatning, og derfor er det stadig tilladt et land som Danmark at afgiftsbelægge stoffer, som man vil bremse brugen af. Som det fremgår af artiklen på forsiden af dagens avis, vil de radikales miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen nu stille sig i spidsen for indførelse af en afgift på dansk landbrugs anvendelse af vækstfremmere. Og en rundringning foretaget mandag viser, at der faktisk kan findes et politisk flertal for forslaget.
Afgørende er det naturligvis, at en afgift bliver så stor, at den faktisk motiverer landmændene til at holde op med den farlige praksis og ikke bare bliver en afladsbetaling, der legitimerer det fortsatte misbrug. Elsebeth Gerner Nielsen signalerer klart, at afgiften skal have den første virkning: være høj nok til i praksis at virke som det forbud, EU ikke vil acceptere.
For fødevareministeren og den samlede regering burde der ikke være noget som helst at betænke sig på. Forbrugernes tillid til dansk landbrug og til den politiske vilje til at forsvare sundhed, miljø og fødevarekvalitet kan efterhånden ligge på så lille et sted, at et fravær af handling i den nuværende situation næsten kun kan opleves som en invitation til at bruge det sidste våben i forbrugernes hænder: Boykot af de landbrugsprodukter, der kan have været udsat for vækstfremmerne. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu