Læsetid: 3 min.

Afmagt i Afrika

2. december 1999

AIDS ER den største trussel mod udviklingen i mange afrikanske lande. Siden epidemien startede, er 16,3 millioner mennesker døde. Alene i år er 2,6 millioner døde af sygdommen. 5,6 millioner er blevet smittet og må nu lære at leve et liv med hiv. Mange af de nye hiv-smittede er spædbørn, som aldrig når at blive voksne, og som for manges vedkommende må leve deres korte liv uden forældre.
I VESTEN kan vi glæde os over, at folk lever længe med hiv. Flere hundrede tusinde hiv-smittede kan takket være den kombinationsbehandling, vi i Vesten kan tilbyde, leve mange år endnu. De kan vende tilbage til arbejde, studier og elskov. Det er det, vi i går kunne glæde os over, da vi fejrede den Internationale Aids Dag. Men det bør ikke få os til at læne os tilbage. Der er stadig meget at gøre. Vestlige medicinalfirmaers patentrettigheder mangedobler prisen på medicin, som kunne forbedre livet for tusindvis af hiv-smittede i Afrika.
"Patentrettigheder er en stor joke, når så mange mennesker dør," siger sydafrikas sundhedsminister Manto Tshabalala-Msimang.
Og hun har ret. Aids-epidemien er ude af kontrol i mange afrikanske lande. I Sydafrika er hver fjerde gravide kvinde smittet med hiv. Mange af kvinderne giver smitten videre til deres børn. Undersøgelser viser, at behandling med aids-medicinen AZT kan mindske risikoen for overførsel af hiv fra mor til barn med mindst 50 procent, men AZT er for dyrt. En kur til en mor og barn koster 7.000 kroner, og det er en mere, end de fleste lande i Afrika kan betale.
"Hvert år kunne et sted mellem 40.000 og 50.000 sydafrikanske børn undgå at blive født med hiv, hvis AZT var billigere og tilgængelig for alle," vurderer en af Sydafrikas førende aids-forskere, dr. James McIntyre. Samtidig ville AZT kunne gøre livet lettere og længere for de millioner, som allerede er smittet.

DET ER i princippet muligt for lande som Sydafrika at få billigere medicin. Ifølge Verdenshandelsorganisationens regler har udviklingslande lov til tilsidesætte patentlovgivningen, hvis det er af vital interesse for landets samlede sundhedstilstand. Det kan landene gøre gennem de såkaldte tvungne licens-
udstedelser, som gør det muligt for dem at kopiere eller importere billigere kopimedicin.
Den sydafrikanske regering benyttede sig allerede i 1997 af denne ret og vedtog en særlov, som tillod import og produktion af AZT. Den amerikanske reaktion kom imidlertid hurtigt. Medicinalindustrien rasede og fik den amerikanske regering til at beskytte deres patenter med argumentet om, at der er brug for en vis fortjeneste til at finansiere videre forskning.
Trusler om handelssanktioner og inddragelse af udviklingsbistand betød, at ingen sydafrikanske firmaer turde starte en produktion af AZT, og derfor er prisen på medikamentet stadig så høj, at behandling er helt ude for rækkevidde for størstedelen af afrikanerne.

SAMLET SET får de multinationale virksomheder kun 1,6 procent af deres indtægter fra salg til Afrika, og en billigere aids-medicin ville kun have ringe betydning for deres omsætning.
Frustrationen over, at vestlige lande med det internationale handelssystem i hånd stædigt fastholder høje priser på medicin, er til at forstå. Det er en lignende generel følelse af afmagt, der natten til i går eksploderede i storstilede demonstrationer ved åbningen af WTO-topmødet i Seattle.
Den store forskel mellem antallet af smittede og antallet af aids-dødsfald i de rige og de fattige lande vil vokse i næste århundrede. Fra Vestens side bør første skridt være at undtage livsvigtig medicin fra patentregler og dermed sikre, at den bliver tilgængelig for alle. Det vil være naivt at tro at man kan tilbyde alle aids-patienter samme dyre og komplicerede kombinationsbehandling som man gør i Vesten. Det er for dyrt og kræver et sundhedsvæsen, der er væsentligt bedre end det, Afrika har i dag. Men AZT ville kunne lindre ofrenes smerter.
Det er imidlertid vigtigt, at vi også i Vesten hjælper til med at bryde den stilhed, som fortsat hersker omkring hiv i mange lande. Forebyggelse gennem oplysning kan hjælpe med at fjerne myter og misforståelser, som fører til farlig seksuel adfærd. Dedikerede samfund og regeringer i f.eks. Thailand har allerede vist, at successen er mulig. Udfordringen for Afrikas ledere og deres udviklingspartnere er nu at lære af Thiland, så det aids-smitten kan begrænses og det bliver lettere for dem, som er smittede, at leve et fuldt og godt liv. ida

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu