Læsetid: 5 min.

Afrika drømmer om Europa

Forfatteren Tahar Ben Jelloun kender Europa indefra og udefra og advarer om, at europæerne er begyndt at acceptere som en nødvendighed, at nogle af de andre må ofres for vores velstand skyld
13. marts 2007

Der er en figur i Tahar Ben Jellouns nye roman Rejsen, som ikke er et menneske. "Toutia" er beboerne i den marokkanske by Tangers navn for havet, der skiller dem fra Spanien med en afstand på kun 14 kilometer mellem Afrika og Europa. Toutia er et dæmonisk væsen, en mystisk kraft der sluger de unge, marokkanske mænd og spytter dem op på strandbredden som opsvulmede lig, når de har forsøgt den illegale overfart til Europa på den forkerte nat. Alligevel fylder længslen efter Europa altid alt i Rejsens Tanger og installerer byens unge mænd i en tilstand af evig venten, der dominerer deres liv og dræner dem for kraft.

"I Tanger er man næsten i Europa," fortæller Tahar Ben Jelloun, som er i Danmark i dobbelt anledning: Rejsen udkommer på dansk og hans bog Sandbarnet opføres som teaterstykke af Hotel Proforma.

"Man ser lysene fra Spanien, man ser de spanske huse. Det er så tæt på, men man kan ikke komme ind. I nærheden af Tanger ligger der en by, Ceuta, som spanierne har besat, og som officielt er en del af Spanien, selv om den ligger på marokkansk territorium. Det er en europæisk by, som marokkanerne skal have pas for at komme ind i! Det ville svare til, at Malmö var dansk. Denne Europas tilstedeværelse skaber en tilstand af nervøsitet hos de lokale."

Hvis nogen ved, hvordan Europa ser ud på tværs af det uendeligt smalle Gibraltar-stræde for den eksplosion af illegale immigranter, der i de seneste år har forsøgt at slippe ind på vores kontinent, er det Tahar Ben Jelloun.

I Frankrig i 35 år

Forfatteren er selv for nylig flyttet tilbage til sit hjemland Marokko, som han forlod i 1971 på grund af politisk forfølgelse. I mellemtiden har han boet i Frankrig i 35 år og med jævne mellemrum revset det Europa, som han mener hver dag lukker sig mere om sig selv.

Imens udøver kontinentet en stadig mere magnetisk tiltrækning på de folk, der betragter det fra Syden. Siden begyndelsen af 1990'erne har over 7.000 mennesker mistet livet under forsøg på at komme ulovligt ind i Europa.

Der skal ofres

"Der har i Europa indfundet sig, som en slags underforstået beslutning, en accept af, at de, der ikke har penge, kan overlades til deres død. Denne accept begynder nu," advarer Ben Jelloun. "Du behøver blot at se på, hvordan man behandler 'les sans-papiers' (indvandrere uden lovlige papirer, red.) I Frankrig er flere af dem døde af myndighedernes behandling. Folk, der har haft arbejde og har mistet det, kan, fordi de er arbejdsløse, ikke få fornyet deres arbejdstilladelse for at søge nyt job. Børn rives pludseligt ud af deres skole, fordi deres mor måske ikke er fransk og får besked på at forlade landet. Der er ikke mere medlidenhed tilbage."

"På samme tid repræsenterer Europa for nordafrikanerne et job, en frihed, et eventyr. Især for de uddannede, som egentlig gerne ville arbejde i deres eget land, men som der ikke er nogen job til. Og hjemme i Marokko ser man kun de udvandrere, som det er lykkedes for. De kommer hjem og praler med penge, bil, et job - hvilket øger nervøsiteten hos dem, der ikke er sluppet væk. Hvad der ikke er særlig synligt, er alle dem, der bliver standset på vejen og fanget af politiet. Og Europa tager ikke den ulovlige migration alvorligt. Man har brug for hænderne til dårligt betalt arbejde, men man vil ikke lukke dem lovligt ind. Denne ulovlige migration skal stoppes, og det er også Europas job," siger Tahar Ben Jelloun.

For Rejsens hovedperson Azel går drømmen i opfyldelse: Han slipper fra Marokko til Spanien, fordi en rig, spansk bøsse tager ham under sine vinger. Og Azel indvilger i et kærlighedsforhold, selv om han ikke selv er homoseksuel.

"Azel har jeg skrevet som et emblematisk eksempel. Jeg har prøvet at vise, hvor langt en mand vil gå for at forlade sit land, hvad han vil acceptere. Man må forstå, hvor meget han vil ofre. Han accepterer tilsyneladende aftalen med et vist hovmod, men han mister sin sjæl. Han må gøre vold på sig selv, og han betaler dyrt for det."

Afmagt og impotens

Ben Jelloun fortæller, at Azels historie er baseret på hans egen forskning i vilkårene for Europas ulovlige immigranter. Han skrev doktorafhandling i socialpsykiatri om de følelsesmæssige og seksuelle problemer hos nordafrikanske arbejdere i Frankrig. Blandt andet viste det sig, at mange af mændene blev impotente i deres nye tilværelse. Denne afhandling er sammen med hans tidlige roman Sandbarnet, der rejser spørgsmål om identitetens kønnethed, inspirationen for Rejsen.

- Hvorfor er seksualiteten så vigtig?

"Fordi seksualiteten er livet. På arabisk bruger man ord som 'åndedræt' og 'sjæl', når man taler om seksualitet. Og en mand, der har mistet sin seksualitet, har mistet sit liv. Det er ikke bare en arabisk opfattelse; det er det, som alle Ingmar Bergmans film viser."

- Hvordan er det gået til, at Europas sydlige ydergrænse er blevet så betændt?

"Den situation, som jeg beskriver i bogen, kunne opstå overalt i verden. I Mexico ved grænsen til USA, eller i Rumænien, lige så vel som i Marokko. Den handler om, hvad der sker, når den menneskelige tilstand bliver opfyldt af håb og desperation. Dette er universelt."

- Men vel ikke tidløst?

"Nej. Denne desperation ved grænsen skyldes globaliseringen, som er et stort program til at hjælpe de rige og svække de fattige. Globaliseringen er brutal som et dyr og har enorme konsekvenser. Man hører i dag folk sige, at Reagan og Thatcher var gode statsledere, fordi de vovede at ofre deres fattige. I dag, 20 år senere, ser vi overalt tendensen til, at hvis man vil frem i verden, må man ofre nogle mennesker. Dette er blot tiden. Det foregår på hele planeten."

EU åbent mod syd

Tahar Ben Jelloun har tidligere foreslået, at EU burde udvides til at inkludere de nordafrikanske Maghreb-lande.

"Det er nødvendigt at stoppe migrationen. Men det gør man ikke ved at bygge højere mure. Jeg mener, at Europa burde forholde sig mere opmærksomt over for Maghreb. Dette ville løse mange problemer, både for Europa og Maghreb, og også økonomisk. I dag lever fire millioner marokkanere uden for landets grænser. Det er ikke holdbart."

- Er Europa ikke i færd med at forholde sig til dette problem?

"Nej. Europa burde have en forenet politik i forhold til immigrationen. Men det ser vi ikke i dag. I dag ser vi en såkaldt 'hård' politik i Frankrig; forsøg på i et vist omfang at normalisere immigranternes tilstand i Spanien og Italien; frygt i Tyskland. Og ingen forklarer almindelige mennesker, hvad der i virkeligheden foregår. Det er ikke nogen holdbar politik."

Rejsen er netop udkommet på Samlerens Forlag

Sandbarnet opføres af Hotel Proforma frem til d. 17. marts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her