Læsetid: 4 min.

Afrika opdaget!

16. juni 1997

DER ER OPDAGET et helt nyt kontinent! Først trompeterede amerikanske, så britiske medier: "Afrika finder ny prominens" Los Angeles Times; "En ny vilje i Afrika til at konfrontere problemer" New York Times; "Afrika lever i håbet om renæssance..." Reuters Bureau - overskrifter for artikler, der alle syder af optimisme om en helt ny tid på det fattige kontinent.
I fredags fulgte The Economist med overskriften: "Fremstormende Afrika" - på forsiden. Nu er det så bare et spørgsmål om timer, før redaktøren på Jyllands Posten, Politiken og Berlingske Tidende - måske endda TV-Avisen - slår i bordet og brøler: "So ein Ding!.... NU!"
Hvorefter sagesløse læsere af deres organer vil blive belært om, at det er en simpel kendsgerning, at NU rejser Afrika sig af hunger, blodhævn og korruption.

HVOR KOMMER AL den optimisme fra? To kilder. Den første kilde er medierne. Det er lykkedes mediernes få overlevende Afrika-journalister at banke et politisk budskab tværs gennem de "fede" billeder af nød og flygtninge i Zaire: At en politisk ændring i Zaire sandsynligvis ville være til det bedre.
Dette er en ny mediebehandling af Afrika. I Somalia og Rwanda skyggede billederne af nøden - og det stakåndede spørgsmål 'når hjælpen frem?' - for det væsentlige: At bag sulten og mordene lå en benhård politisk magtkamp.
Den anden kilde er Harvard-økonomen Jeffrey Sachs. Han har sammen med kongrespolitikere i Washington dygtigt gennemført en politisk mediekampagne for opbakningen til en ny amerikansk Afrikapolitik.
Som tidligere omtalt her i avisen har Sachs på baggrund af en analyse af Afrikas elendige økonomi fået omsat sin forskning til lovforslaget 'The African Growth and Opportunity Act', loven om afrikansk vækst og muligheder.
Kort fortalt ønsker Sachs overført til Afrika den asiatiske udviklingsmodel for "tiger-økonomierne": Landene har ført en eksportorienteret politik, samtidig med at de investerede voldsomt i sundhed og uddannelse for deres folk, og sørgede for opsparing og en stram økonomi, så inflation og befolkningstilvækst ikke åd fremskridtet.
Lovforslaget er fremsat i fællesskab af fremtrædende demokrater og republikanere, og der er meget pæne chancer for, at det vedtages at fjerne amerikansk told for en række afrikanske landes varer, lige som der afsættes en halv milliard dollars til erhvervsinvesteringer i Afrika.

INDRØMMET: Information har ikke været sen til at pege på de positive muligheder, der er i både det zairiske magtskifte og det amerikanske initiativ. Men vi talte om "muligheder". På et kontinent, der netop er de spildte muligheders. Optimismens eufori var stor ved kolonialiseringens begyndelse for lidt over hund-rede år siden. Den var ikke mindre for 30-40 år siden, da kolonierne blev til selvstændige nationer. Og den gentages nu, hvor Den Kolde Krigs afslutning fører til afskaffelsen af korrupte styrer i Afrika.
Hver gang er det blevet overset, at Afrika er fundamentalt anderledes end noget andet kontinent: De asiatiske tigernationer er bygget på oldgamle kulturer. Nationalstaterne Japan og Sydkorea bygger på et japansk og koreansk folk. Ingen nationalstater i Afrika bygger på et homogent "folk" - der er 350 folkeslag i Kabilas nye Demokratiske Republik Congo, det tidligere Zaire. Hver med deres sprog, kultur og historie - og afrikanske herskere var fra begyndelsen af deres landes selvstændighed først og fremmest tvunget til at få nationen til at hænge sammen. For det fleste af dem blev dette synonymt med selv at bevare magten - ikke sært, for uden stærk centralmagt ville landene have splintredes som af centrifugalkraft. Under Den Kolde Krig holdt supermagterne dem ved magten, uanset hvordan de mishandlede deres land og dets økonomi. Da støtten forsvandt og dermed diktatoren, gik for eksempel Somalia i opløsning og eksisterer ikke længere som stat. Disse ugers borgerkrig i Congo-Brazzaville og Sierra Leone er udtryk for den samme manglende sammenhængskraft.

DEN NYE GENERATION af ledere, der hyldes som bærere af håbet om en ny tid for kontinentet er alle benhårde mænd med militæret solidt bag sig: Ugandas Museveni, Eritreas Afewerki, Sydafrikas Mandela og Rwandas Kagama. Håbet knytter sig til, at disse mænd satser hårdt på at lade deres borgere tjene penge, og derfor ønsker at integrere deres lande i verdens-økonomien - som de asiatiske tigre gjorde det.
Ingen af disse stærke ledere sidder imidlertid lige så sikkert i sadlen som en japansk regering. Værre er, at deres borgere kun har et løst forhold til det at producere varer - nøglen til verdensmarkedet. I de gamle asiatiske kulturer - som i Europa - førte et massivt folkepres til udvikling af arbejdsdeling, håndværk og samfundsorganisering i stadig større enheder. I Afrika var der altid god plads. Ved befolknings-pres flyttede grupper længere væk. Da de hvide ankom til kontinentets sydspids i 1656 og lagde grunden til Mandelas Sydafrika, var de sorte folkeslags folkevandring fra nord stadig mange hundrede kilometer væk. Manglende håndværks- og organiseringskultur er fortsat Afrikas værste svøbe.
Skal den nye Afrika-optimisme derfor have vækstbetingelser, så skal landenes spinkle økonomi beskyttes overfor nogle af vores varer - samtidig med at vi åbner for alle deres. Og deres investering i uddannelse og sundhed skal bl.a. finansieres af os. Det sidste er stik imod de tvangskrav, som vores finansinstitutioner Verdensbanken og IMF har gennemført.

pety (Peter Tygesen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu