Læsetid 3 min.

Er Afrika selv skyld i kontinentets fattigdom?

Er afrikanerne dovne, og kan de ikke finde ud af få deres samfund til at fungere? Eller er det Vestens handelsbarrierer, arven fra kolonistyret og koldkrigspolitik, der er grunden til Afrikas fattigdom? Fogh har sat nyt liv i debatten - og der er langt fra enighed blandt eksperterne
17. oktober 2005

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i den forgangne uge på sit besøg i Tanzania omtalte grunden til fattigdommen i Afrika, var det med et budskab om, at Afrika selv bærer hovedansvaret. Men den karakteristik får hårde ord med på vejen fra flere kendere af kontinentet.

"Det er en fordrejning og en forsimpling at tro, at Afrika selv er skyld i sin fattigdom," siger forfatter Knud Vilby, der netop har udgivet bogen Uafhængig? - afrikanske udfordringer med egne beretninger fra tanzanianere om tiden med uafhængighed.

Under sit besøg i Tanzania sagde statsministeren, at Afrikas problemer primært skyldes lukkede økonomier og socialistiske eksperimenter. Men det er alt for simpelt, mener Knud Vilby:

"Tanzania er jo skoleeksemplet på en misforstået socialisme, men det er ikke nogen fællesnævner for de afrikanske lande, hvor det er gået galt. Mange lande valgte en vestligt orienteret vej og endte i borgerkrig og diktatur. Det gælder eksempelvis Congo, som aldrig har haft socialisme, men er blandt de lande, der har klaret sig ringest. Landenes udvikling er kompleks og er påvirket af mange forskellige faktorer."

Knud Vilby får opbakning fra Niels Carstensen fra Folkekirkens Nødhjælp, som kalder det "for nemt og for billigt at udtale sig på et helt kontinents vegne":

"Fogh falder i den klassiske fælde, som vi alle gør, når vi første gang kommer til Afrika - det gjorde jeg også selv - at vi nu pludselig tror, at vi forstår, hvad der foregår. Men de afrikanske lande er endnu mere forskellige internt end de europæiske, og man ville aldrig tale så udifferentieret om Europa. Det, der er godt for Rumænien, er jo ikke nødvendigvis godt for Danmark."

Nogle af de faktorer, der ofte fremhæves som baggrunden for Afrikas situation, er Vestens kolonisering af kontinentet samt USA og Sovjetunionens brug af landene som strategiske brikker.

Ifølge Rasmus Hylleberg, der er medlem af De Radikales hovedbestyrelse og skriver speciale om afrikansk statsopbygning, har de afrikanske ledere i alt for mange år gemt sig bag arven fra kolonitiden.

"Det er faktisk befriende, at det bliver sagt, at afrikanerne selv har ansvaret, for vi har jo i virkeligheden svigtet dem ved at lade dem sige, at det er alle mulige andres skyld," mener han.

Kvalt i den Kolde Krig

Hylleberg har heller ikke meget til overs for de afrikanere, der mener, at problemet udelukkende ligger i Afrikas enorme gæld og de internationale handelsbarrierer:

"Jeg mener ikke, at Afrikas problemer hænger så meget sammen med den globale økonomi. Asien og Latinamerika har jo samme vilkår i forhold til verdensøkonomien, og så er det da interessant, at de klarer sig så meget bedre."

Rasmus Hylleberg får dog modspil fra sin kollega i de radikales hovedbestyrelse, Christian Friis Bach, der også er international chef i Folkekirkens Nødhjælp.

"Udgangspunktet er helt anderledes end i Asien, fordi geografien og uddannelsesniveauet er anderledes. Derudover har grænsedragningerne i Afrika og de rigere landes interesse i landene ført til en masse konflikter. Der er begået kæmpemæssige fejltagelser, men det er sket både i lande med åbne og lukkede økonomier - og med horder af udenlandske rådgivere. Afrika var kvalt i Den Kolde Krig."

Kinesere bedre

Den slags argumentation preller af på professor Martin Paldam, der også har arbejdet med udvikling i Afrika:

"Der har været en tendens i Afrika til, at man beskylder den hvide mand for alt, og det er den nemmeste måde ikke at gøre noget selv. Men hvis afrikanerne ikke selv kan finde ud af noget, hvorfor kan kineserne så? Der er jo masser af lande, der er kommet frem ved at handle på verdensmarkedet, og det må afrikanerne jo så også gøre. De er selvstændige, og vi blander os jo ikke i deres indre anliggender på andre betingelser end dem, de opstiller."

Ifølge Knud Vilby er det en naiv tankegang: "I kraft af at landene er afhængige af bistand, er de jo nødt til at rette sig efter de krav, der bliver stillet til dem. Og det er et enormt problem, at Europa og USA dumper sukker og bomuld i Afrika, mens afrikanske bønder ikke selv kan eksportere de samme varer. Det er tankevækkende, at Tyskland er verdens største eksportør af kakaopulver."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu