Læsetid: 3 min.

Afrikansk erhvervsliv skal på fode

30. juni 2005

BOSTON – Som sædvanlig vil alles øjne være rettet mod USA’s præsident, når G8-topmødet under britisk ledelse starter næste torsdag i Skotland.
Vil George W. Bush kaste en luns kød ind i ringen til de hungrende britiske boksere Tony Blair og Gordon Brown? Premierministeren og finansministeren håber bl.a., at amerikaneren vil bebude en nævneværdig forøgelse i USA’s udviklingsbistand til Afrika.
Men det ville være en overraskelse. Præsident Bush har allerede gjort klart over for Blair, at ’budgetproblemer’ gør det umuligt at få flere penge vristet fra Kongressen.
Amerikansk bistand til de afrikanske lande syd for Sahara beløber sig i år til tre mia. dollar, og duoen Blair-Brown ønsker en femdobling af summen i 2010. Ellers bliver det umuligt at få andre G8-lande (herunder hele EU) til at mangedoble deres Afrika-bistand, argumenterer de.
USA’s modstand skyldes langt fra kun den politiske kappestrid i Kongressen om de knappe ressourcer. Bush-regeringen tvivler på, at afrikanske landes økonomier er i stand til at absorbere 25 mia. dollar i ny årlig bistand inden for fem år, som anbefalet i rapporten fra den britiske regeringskommission om Afrika tidligere i år. Herudover foretrækker USA at styre bistanden til Afrika gennem sine egne institutioner.
»På nuværende tidspunkt har afrikanske lande hverken menneskelig eller institutionel kapacitet til at opsuge så meget mere bistand,« siger Calestous Juma, professor i udviklingsøkonomi på Harvards Kennedy School of Government, til Information.
»Problemet er, at disse landes økonomier hænger fast på et underudviklet stade, fordi de ikke kan opsuge mere bistand,« siger Juma, der er kenyaner og knyttet til Blairs og Browns Afrika-kommission.

Lære at klare sig selv
Professor Juma – der generelt er kritisk over for vestlig udviklingsbistand – foreslår at bruge flere ressourcer på at udbygge infrastruktur, forbedre det højere uddannelsessystem og hjælpe de enkelte lande med at iværksætte nye virksomheder.
»Den eneste vej frem er, at vi afrikanere lærer at klare os selv. Vi skal opprioritere den slags initiativer og nedprioritere den typiske bistand og nødhjælp, der primært tjener donorlandenes egne interesser,« siger han.
Japan har trods sin relativ lave udviklingsbistand til Afrika høstet flest resultater, mener Juma. Det skyldes, at japanerne har bevilget flere penge til infrastrukturprojekter og grundlæggelse af tekniske skoler samt forbedring af små virksomheders konkurrenceevne.
»Vestlig bistand fokuserer på nødhjælp og bistand til udvikling af landsbrugserhvervet, så Afrika kan blive selvforsynende. Men det fører ikke til Afrikas fulde integration i den globale økonomi,« påpeger professor Juma.

Langsom start
Præsident Bushs stærkt opreklamerede Millennium Challenge Fund er filosofisk set skræddersyet til at støtte projekter i fattige lande, der lægger vægt på udvikling af den private sektor.
»Vi kommer ingen steder uden høj økonomisk vækst som i Østasien,« siger Juma.
Men Millennium Challenge Fund er kommet langsomt fra start. Bush bekendtgjorde initiativet i marts 2002.
Tre år senere har bestyrelsen kun godkendt ’projektstipendier’ på 610 mio. dollar til fire lande – Madagaskar, Nicaragua. Honduras og Cape Verde, skønt Kongressen indtil videre har bevilget 2,5 mia. dollar. I 2006 har Bush anmodet om tre mia. dollar, men vil højst få bevilget det halve.
Det betyder, at Millennium-initiativet næppe vil kunne uddele mere end fire mia. dollar i sine første tre leveår, skønt Bush i 2002 havde lovet 10 mia. dollar.
Kun otte ud af 17 lande kvalificeret til at modtage denne type udviklingsbistand ligger i Afrika syd for Sahara. Det er grunden til, at fem afrikanske statschefer på et møde med Bush fornylig klagede over, at Millennium Challenge Fund ikke lever op til deres forventninger. Nogle dage efter forlod administrerende direktøren i Millennium Fund, Paul Applegarth, sin stilling.

Lyspunkt
Det eneste virkelige lyspunkt i Bush-regeringens Afrika-bistand er bilateral støtte til 15 afrikanske landes forebyggelse af aids/hiv og behandling af de smittede. Planen var at afsætte 15 mia. dollar i perioden 2003-08 til livsvigtig medicin for to mio. hiv-smittede og forebyggelse af syv mio. nye smittebærere. Indtil videre modtager 200.000 amerikansk godkendt medicin, og tallet vil vokse i de næste år. Pengene rækker dog næppe til at nå to mio. i 2008.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her