Læsetid: 5 min.

Afrikansk uran på verdensmarkedet

FN melder om et halvt hundrede tilfælde af uran-smugling ud af Congo i de seneste seks år. Ifølge en britisk avis blev en sending uran med kurs mod Iran stoppet tidligere på året
9. august 2006

Det var den mine, der leverede uran til bomberne, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki. Shinkolobwe-minen i det sydlige Congo blev lukket, slukket og forseglet i beton, da koloni-magten Belgien forlod landet i 1961, men nu er der igen livlig aktivitet i skakterne, konkluderer FN i en ny rapport. En særlig ekspertgruppe har besøgt minen, og dens rapport har skabt international bekymring.

"Det hele er tilgroet, men gruppen havde ingen problemer med at køre bilen helt op til mineskakterne. Der er ikke den mindste grad af sikkerhed," skriver eksperterne, der under besøget talte med flere lokale, der fortalte, at der konstant foregår udgravninger i den højradioaktive mine.

Ifølge den britiske avis Sunday Times var en del uran herfra på vej til atomvåben-aspiranten Iran sidste efterår. Avisen skriver, at en container med uran, der sidste oktober blev opdaget ved etrutinetjek af toldere i Tanzania, havde kurs mod den iranske havn Badar Abbas. Ifølge en højtstående tanzaniansk tolder var uranet gemt i en ladning coltan - et værdifuldt mineral der blandt andet bruges i mobiltelefoner. Tolderen fortæller, at man scannede alle containerne med en geigertæller, da en af dem viste høj radiokativitet.

"Da vi fjernede de første tønder med coltan, fandt vi flere tønder på cirka 50 kilo, der viste sig at være uran," siger den anonyme tolder og fortsætter:

"Containeren blev transporteret til et sikkert sted på havnen og senere hentet af amerikanerne, tror jeg. Vi er alle blevet bedt om ikke at tale med nogen om det," fortæller han.

Ifølge papirerne var lastens slutdestination en havn i den tidligere sovjetrepublik Kasakhstan med stop i Iran på vejen.

Iransk afvisning

Teheran afviste i går alle beskyldninger.

"Det er del af den psykologiske krigsførelse, som amerikanerne med jævne mellemrum tyr til for at forme den offentlige mening," sagde Irans chefforhandler, Ali Larijani, på et pressemøde.

Ifølge Bjørn Møller, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er det vanskeligt at vurdere, hvorvidt Iran har interesse i den type import.

"Iran burde have uran nok i forvejen og burde i stedet koncentrere sig om at udvikle teknologien, der kan gøre den våbenegnet. På den anden side er det svært at gisne om hvor meget uran, der er nok for Iran," siger Bjørn Møller.

Jaqueline Shire fra den uafhængige amerikanske 'atomvagthund', ISIS, mener, at historien kan være rigtig.

"Iran har sit eget uran, men det holdes der et vågent øje med. Hvis Iran vil køre et parallelt militært atom-program, vil det være nyttigt for dem at have en hemmelig beholdning af uran," siger Shire.

Hyppig handel

Det er langtfra første gang, at radioaktivt materiale forlader det ustabile og uroprægede land Den Demokratiske Republik Congo. Ifølge FN-rapporten kom uranet, der mistænkes for at være på vej til Iran, "uden tvivl" fra Congo. Rapporten konkluderer, at illegal eksport af radio-aktivt materiale er "langt mere hyppig end hidtil antaget" og dokumenterer mindst 50 tilfælde af beslaglæggelse inden for de sidste seks år, senest i marts 2004, hvor omkring 100 kilo uran blev konfiskeret i det sydlige Congo.

"Udvinding og smugling af radioaktivt materiale er resultat af en organiseret indsats, og disse illegale aktiviteter er højst indbringende," hedder det i rapporten, der fastslår:

"Det er lige så klart, at regeringen i Congo er meget tolerant over for denne risiko, da den intet gør for at hindre adgang til de vigtigste miner."

Den såkaldte uran-238, der blev beslaglagt i marts 2004 og i oktober sidste år, skal først igennem en avanceret berigelsesproces, før den kan bruges i atombomber. De 100 kilo ville derfor langtfra være nok til at producere en atombombe.

Uran uden kontrol

Den congolesiske regering afviste i går beskyldningerne om, at uranet i Tanzania stammer fra Congo.

"Det er en stor løgn," sagde regeringstalsmanden Henri Mova Sakanyi. "Alle vores nukleare aktiviteter bliver kontrolleret af det internationale atomenergiagentur (IAEA)."

Informations telefonsamtale med IAEA efterlod dog et andet indtryk i går. Ifølge en kilde har agenturet ikke noget overblik over uran-beholdningen i Congo, blandt andet fordi internationale observatører arbejder under meget vanskelige forhold i landet, hvor de i flere tilfælde har været udsat for trusler. Kilden mener dog stadig, at aktiviteterne er meget begrænsede.

"Det er fattige unge mænd med hakker. Vi mener ikke umiddelbart, at det udgør en spredningstrussel."

Det står i modsætning til tidligere udmeldinger fra IAEA. I 2004 var IAEA's talskvinde, Melissa Flemming, "meget bekymret" over situationen i Congo.

"Myndighederne ved måske ikke engang selv, hvad der foregår i de dele af landet," sagde hun til BBC. Tv-stationen talte også med Congos mineminister, Diomi Ndongala, der sagde, at omkring 6.000 minearbejdere dagligt arbejdede ved Shinkolobwe, og at myndighederne ikke var i stand til at stoppe "de farlige aktiviteter".

Det overrasker ikke den sydafrikanske sikkerhedsekspert Henri Boshoff ved Institute for Security Studies i Pretoria.

"Den del af Congo er stadig styret af krigsherrer, og regeringen har ingen kontrol," siger Boshoff.

Han mener, at det i dag er uhyggeligt nemt at smugle hvad som helst ud af landet.

"Kontrollen med grænserne er stort set ikke-eksisterende. Der er i den grad brug for international assistance til at få strammet op," siger Henri Boshoff.

And eller sand?

Tilbage står spørgsmålet om den iranske forbindelse. Her mener Bjørn Møller, at man skal være varsom med at drage forhastede konklusioner - ikke mindst i lyset af de mildest talt ubegrundede amerikanske beskyldninger om atomhandel mellem Niger og Irak, der blev en del af George W. Bush's argument for at invadere Irak.

"Den historie viste sig jo at være en and. Man skal være opmærksom på, at der kan være politiske interesser, der ser en fordel i, at denne type mistanker opstår," siger Bjørn Møller.

Jaqueline Shire mener, at der er en grundlæggende forskel på de to sager.

"I modsætning til Irak er Iran faktisk langt med at udvikle de teknologier, der skal til for at gøre Uran-238våbenegnet. Det gør historien en hel del mere sandsynlig og derfor bekymrende," siger Shire.

Det er ikke første gang, at det congolesiske uran bliver sat i forbindelse med uønskede atomvåbenaspiranter. I 1999 blev fire nordkoreanske mineingeniører anholdt i Congo og først smidt ud efter amerikansk pres. Der var mistanke om et større atomsamarbejde mellem de to lande, men ifølge IAEA blev sagen aldrig opklaret.

I 1998 blev 13 mænd anholdt i Italien, da de forsøgte at sælge to stave højtberiget uran. Sporet pegede i retning af en forsøgsreaktor uden for Congos hovedstad Kinshasa. Laboratoriets chef mente, at uranet forsvandt, da hans forgænger lånte nøglen ud til en ven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her