Læsetid: 5 min.

Det afrikanske hus

8. juli 2006

"Jeg må indrømme, jeg blev forbavset og ret skuffet, da jeg første gang så, hvor små husene er i England. Jeg havde forventet noget større i lighed med de huse, de byggede og boede i her i Zambia - og så bor størstedelen af englænderne i små kasser klemt sammen gade efter gade. Men det er symptomatisk for de folk, der kom hertil - små mennesker med store drømme, der for et øjeblik fik muligheden for at løfte sig op over mængden og bygge og bo som en aristokrat - og oven i købet opføre sig som en," fortæller en ven netop hjemvendt til Zambia efter en ferietur til England.

Godt 900 kilometer nordøst fra den zambiske hovedstad, Lusaka, ligger en hvid mands drøm - Shiwa Ng'gandu eller Det Afrikanske Hus - et murstensmonument over de grænseløse muligheder, der bød sig til for enhver innovativ hvid mand - altså før Zambias uafhængighed fra det britiske kolonistyre i 1964.

Shiwa Ng'andu er mere end bare et stort hus. Det er en tro kopi af et større engelsk landsted, med hvad dertil hører af blomsterhaver, veltrimmede grønnne græsplæner, hvidkalkede tjenesteboliger og blomstret porcelæn made in England for the five o'clock tea.

Mod al sund fornuft

Dets tilstedeværelse midt i den afrikanske bush strider mod al sund fornuft, og efter at have kørt i timevis med udsigt til faldefærdige huse, stråbelagte hytter og bush, så langt øjet rækker, er det en surrealistisk oplevelse pludselig at træde ind på scenen af total engelsk aristokratisk landidyl anno 1920.

Men det gør man, og det var lige præcis, hvad manden bag Shiwa Ng'andu ville have - et lille britisk rige midt i Zambia - og et rige, der var hans.

Sir Stewart Gore-Browne, der er manden bag Shiwa Ng'andu, stiftede første gang bekendtskab med Zambia, dengang Northern Rhodesia, da han i 1911 blev udpeget til den grænsekommission, der skulle sætte de streger, der bestemte, hvor grænsen skulle gå mellem det, der i dag er Den Demokratiske Republik Congo og Zambia, der dengang var Northern Rhodesia.

Synet af land, så langt øjet rækker, overvældede den unge Sir Stewart Gore-Browne, der i 1914, da kommissionen havde delt, hvad deles skulle, ligeligt mellem Belgien og Storbritannien - drog ud for at finde det land, der skulle være hans. Det fandt han i det nordlige Zambia ved søen Ishiba Ngandu - de kongelige krokodillers sø - der ligger omgivet af bjerge - og i dag er ligeså smuk og overvældende, som dengang, da Sir Stewart Gore-Browne købte de 10.000 acres for to shilling af den lokale høvding, der øjensynligt ikke havde noget begreb om, hvad en shilling var ,eller hvor meget landet var værd.

En tro kopi af England

"Vi stod pludselig ved, hvad jeg syntes var den smukkeste sø, jeg nogensinde havde set. Jeg var omgivet af bjerge, og langs søens bredder var der rækker af de sjældne træer, der er så hellige for afrikanerne. I en landsby ved søen boede der venlige folk, og der var masser af vilde dyr. Det omgivende land virkede, som om det kunne dyrkes. Jeg vidste med det samme, at jeg havde fundet, hvad jeg ledte efter," fortalte Sir Stewart Gore-Browne senere om fundet af det, der kom til at danne rammen for en engelsk aristokrats lille utopia i Zambia - Shiwa Ng'andu.

Huset er smukt, stille og stilfuldt, og man kan ikke andet end at lade sig indrullere i forestillingen om en tid, der ikke længere er - og under alle omstændigheder var for de få.

Alt er holdt i den karakteristiske kolonistil - let blomstrede pudebetræk og hvide blafrende gardiner, der slænger sig dovent om de blankpolerede møbler. Der er står himmelsenge med glitrende hvidt sengetøj, man får lyst til at kaste sig ned i, og man kan næsten høre klokken ringe til eftermiddagste.

Et stykke fra huset ligger tjenesteboligerne, der er tro kopier af engelske arbejderhuse fra 1920 - to etagers små bitte kasser, der på afstand ligner dukkehuse. Der ligger en skole, der har set bedre tider, og en klinik, der fortsat fungerer. En lille miniverden, der nok fascinerer, men i bund og grund er det rene vanvid - en gal mands virkeliggjorte drøm.

En ven af selsvstændigheden

Selve opførelsen af Shiwa Ng'andu tog flere år og tusindvis af arbejdstimer - der dog blev købt billigt blandt de lokale indbyggere.

En ting var at bygge selve huset, men bare det at få materialerne fragtet til landet ved de kongelige krokodillers sø var en nærmest umulig opgave. Materialerne til huset blev hentet i blandt andet Ndola, der er Kopperbæltets hovedby. I dag er der en asfaltvej - dengang måtte man først gå gennem bushen, sejle op af Luapula floden og derefter gå igen - en rejse, der tog mindst tre uger. Møbler, køkkentøj og billeder blev købt i England og ligeledes båret gennem bushen.

Sir Stewart Gore-Browne måtte ty til familie og venner for at få finansieret projektet, han ikke ville lade dø, trods det fuldstændig naturstridige i at anlægge dette monument i den zambiske bush.

Men 80 år efter står det fortsat, og den lokale guide fortæller pligtskyldigt, at Sir Stewart Gore-Browne nok var lidt exentrisk, men ikke desto mindre skabte en masse lokale arbejdspladser og en attraktion, som Zambia i dag kan være stolt af.

Retfærdigvis skal det siges, at Sir Stewart Gore-Browne efter en tid i Zambia 'fattede sympati' for de lokales sag og endte med at støtte uafhængighedsbevægelsen og landets første præsident, Kenneth Kaunda. Fotografier på væggene i Shiwa Ng'andu vidner om, at Kaunda besøgte stedet, og Sir Stewart Gore-Browne fik ved sin død i 1964 - som den første og til dags dato den eneste hvide mand - i Zambia en statsbegravelse som tak for indsatsen i kampen mod kolonistyret.

Shiwa Ng'andu er måske nok bare et hus fyldt med støvede minder om en mand og en drøm - men det er ligeså meget et monument over den hvide mands grænseløse gøren og laden i Zambia og Afrika - om han så fattede nok så meget sympati for de lokales sag, så kunne Shiwa Ng'andu kun lade sig gøre, fordi Sir Stewart Gore-Browne var en hvid mand med magt.

Det er tankevækkende at besøge stedet, der er blevet udødeliggjort på grund af en mands forestilling om, hvordan verden bør se ud.

Se mere på: http://www.shiwangandu.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu