Læsetid: 3 min.

Afskaffet demokrati

31. oktober 2003

HVORFOR? Det enkle spørgsmål har Information over de sidste uger stillet i en serie interviews. Vi har søgt at få svar på, hvorfor Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti i dette års maj måned fjernede demokratiet på Danmarks universiteter. De fire partier vedtog en lov, der
*afskaffer det valgte konsistorium
*afskaffer valg til rektorembedet
*afskaffer de valgte fakultetsråd
*afskaffer det valgte dekanembede
*afskaffer valget til institutbestyrerposten, og
*indfører en udpeget bestyrelse med flertal udefra
*indfører, at bestyrelsen hyrer og fyrer rektor
*indfører, at rektor hyrer og fyrer dekaner
*indfører, at dekaner hyrer og fyrer institutbestyrere
*indfører, at dekaner skal godkende studienævns indstilling vedrørende studieledere
*indfører, at dekanen skal godkende studienævns valg af formand og næstformand.

LOVEN AFLIVER et selvstyre med rødder tilbage til 1479, hvor Københavns Universitet slog portene op. Det omgivende samfund fandt det klogest for udvikling af viden at lade udviklerne selv tilrettelægge deres arbejde. Det skete ved et professorstyre, som i 1970 blev til et demokrati, da også yngre lærere, studerende og – senere – det teknisk-administrative personale fik repræsentanter i de besluttende forsamlinger.
I 1970 var Venstre som regeringsparti stolt over at have indført universitetsdemokratiet. I dag er partiet mindst lige så stolt over at have afskaffet det igen. Partiets ordfører, Hanne Severinsen, giver i Information som begrundelse, at de studerendes stemmeprocenter er lave, og at der har været mange fredsvalg. Forespurgt om hun også vil afskaffe menighedsrådene, hvor samme forhold gør sig gældende, svarer hun:
»Vi påtænker at give dem noget mere indflydelse, så de kommer til at betyde noget.«
En løsning, der ikke falder hende ind for universiteterne, hvor hun om de hidtidige valg til rektorposten siger:
»De få gange, der har været åbent valg – som sidst – har det været ret hæsligt, med rygter og sådan noget.«
Blandt dette blads læsere vil der givet være valg, der erindres som ret hæslige »med rygter og sådan noget«. Hvad, for eksempel, med sidste folketingsvalg? Men derfra og til at ville afskaffe molevitten er et spring.

BEREDVILLIGT HAR Dansk Industri vedstået sin indflydelse på universitetsdemokratiets skæbne: »Dets tid er udspillet. Det har ikke tidsånden med sig længere,« siger industriens Charlotte Rønhof, der fremhæver, at de udpegede bestyrelser med flertal udefra »sender et signal om, at universiteterne er åbne«.
Åbne for industriens ønsker, forstås. Men hvor åbne? Lige præcis det spørgsmål bruger S-ordfører, Lene Jensen, i gårsdagens avis som begrundelse for sit partis medvirken. Socialdemokraterne frygtede »et erhvervsvælde på danske universiteter«.
Hvem skulle have indført det? VK-regeringen og Dansk Folkeparti, forklarer Lene Jensen. Hendes forklaring er her på skærende kurs med den fra Dansk Folkepartis Jesper Langballe, der forklarer, at det ville hans parti aldrig være gået med til, og at det havde han forsikret Lene Jensen om. Hun mener imidlertid, at hans topledelse ville have solgt ham og universiteterne for en ældrecheck.
Socialdemokratiet gik med til noget skidt for at undgå noget værre. Sådan kan Lene Jensens defensorat gøres op. De universitetsansattes repræsentant Leif Søndergaard har denne forklaring på S-manøvrene:
»Lene Jensen prøvede at holde fast i nogle demokratiske idealer. Men så blev Jan Trøjborg koblet på, fordi Nyrup – der stadig var partileder dengang – ville kunne fremvise nogle forhandlingsresultater med VK-regeringen.«
Og plums! Dér ligger universitetsdemokratiet fladt på jorden. Hvordan det skal rejses igen, vil Danske Studerendes Fællesråd drøfte på sit repræsentantskabsmøde, der begynder i dag.
Landet har en formynderisk regering, der ikke har tiltro til nogen (andre end den amerikanske regering), og som ikke bryder sig om nogens selvstændighed uden for dens kontrol og straffemulighed. Den sørgelige udsigt er, at landets amter og kommuner er de næste i rækken til at få demokrati erstattet af ’effektivitet’. Vil Socialdemokraterne igen gå med for at undgå noget værre?

dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu