Læsetid: 8 min.

Afsløringen

Den irakiske hærchef Nizar al-Khazraji gemmer sig i Sorø, men den 30. september 2001 er freden forbi og en rygende varm kartoffel lander på politikernes bord
12. februar 2007

Få uger efter terrorangrebet på World Trade Center sprænger en anden bombe. "Iraks tidligere hærchef i Danmark," står der hen over Politikens forside den 30. september. "Den øverste chef for den irakiske hær under folkedrabet på mere end 180.000 kurdere i 1988 fik i sommer ophold i Danmark på ubestemt tid..." skriver avisen uden dog at nævne Nizar-al Khazrajis navn.

To års behagelig anonymitet er forbi, og helt galt bliver det, da Ekstra Bladet vælger at bryde anonymiteten helt og offentliggøre både navn og adresse.

Overvågning

Hjemme i Sorø bliver både boligforeningens formand og beboere på Frederiksbergvej bekymrede, da de finder ud af, hvem deres høflige nye nabo er.

"Det gik jo op for os, at der kunne dukke vrede kurdere op, som måske ville tage fejl af lejlighederne", fortæller en af naboerne, der helst vil være anonym. "I et muntert øjeblik overvejede vi faktisk at male pile, der pegede hen mod hærchefens vindue..."

Også Ringsted Politi er bekymret, ikke så meget for hærchefens sikkerhed som for naboernes. En intensiv overvågning stables på benene, og alle beboerne bliver opfordret til at rapportere, hvis de bemærker usædvanlige ting.

"Vi var bange og havde en fornemmelse af, at der pludselig kunne komme en håndgranat ind ad vinduet," som en nabo beskriver stemningen.

Ringsted Politi sætter 12 betjente på opgaven - det er så mange, at de må låne folk så langt borte fra som Lolland-Falster. Naboerne synes, der er betjente overalt, ikke mindst de to uniformerede politifolk, der etablerer døgnvagt i Khazrajis opgang, vækker opsigt. Når Khazraji skal i Brugsen for at handle, følger to betjente med og ligesådan, når han går sine næsten daglige spadsereture i Sønderskov.

PET's mere diskrete overvågning fra stuevinduet i Jan og Johnna Coldings villa overfor ser de fleste af naboerne ikke, men jo, efterretningstjenesten er der også.

På anklagebænken

Afsløringen af Khazrajis tilstedeværelse i Danmark udløser en politisk storm mod den socialdemokratiske justitsminister Frank Jensen, der beskyldes for at give krigsforbrydere frit lejde for at gemme sig i Danmark. Men inden stormen blæser ministeren helt ned af taburetten, kommer rigsadvokat Henning Fode ham til undsætning.

Kort før Politikens afsløring har han modtaget hærchefens sagsmappe fra Udlændingestyrelsen, der har bedt ham undersøge, hvor begrundet mistanken om Khazrajis deltagelse i krigsforbrydelser er.

Fode har afsluttet sine overvejelser i lyntempo, og den 3. oktober klokken 14 kan han afsløre, at mistanken mod hærchefen er så berettiget, at statsadvokat Erik Merlung vil indlede en strafferetslig efterforskning af "forhold begået i forbindelse med Anfal-kampagnen mod kurderne i Nordirak fra 1987-1989."

Holder mistanken vil Khazraji blive tiltalt for krigsforbrydelser, forklarer rigsadvokaten og slår fast, at der er juridisk muligt at retsforfølge Khazraji i Danmark, selv om de forbrydelser, der efterforskes, er begået i Irak. Ansvaret for efterforskningen overlades i praksis til Ringsted Politi og fem mand fra Rigspolitiets Rejsehold.

'Saddams folk står bag'

En gigantisk opgave er landet på politimester Signe Justesens bord.

Khazraji bliver belejret af både dansk og udenlandsk presse, men nægter at lade sig interviewe. Det eneste medie, hærchefen vil tale med, er den arabisksprogede tv-station MBC, Middle East Broadcasting i London, der får æren af at bringe hærchefens korte erklæring, der bedyrer både hans og den irakiske hærs uskyld.

Ekstra Bladet døber Khazraji "Giftgeneralen" på grund mistanken om, at han bl.a. som hærchef var involveret i en række kemiske angreb mod kurderne. Men det er også Ekstra Bladet, der bringer hans erklæring.

"Alle ved, at kun Saddam Hussein og Ali Hassan Al-Majid, som kurderne kalder Kemiske Ali, er de ansvarlige bag planlægningen og udførelsen af de nævnte operationer," siger Khazraji efter først at have påkaldt sig Allah som vidne på, at han taler sandhed. "Den irakiske hærledelse og de modige irakiske styrker er uskyldige i de fremførte beskyldninger," siger den belejrede general og beskylder unavngivne politiske modstandere for at stå bag anklagerne.

"Nogen i Danmark vil mig til livs, fordi jeg er modstander af Saddam Hussein og hans regering," siger han og angriber de danske medier for at "udnytte, at den danske befolkning efter terrorangrebet i USA den 11. september er psykisk parat til at acceptere sådan et angreb på min person."

Valgflæsk

Sagen om den irakiske hærchef bliver hurtigt en varm kartoffel. Den borgerlige opposition lugter blod, og trods Rigsadvokatens beslutsomhed er justitsminister Frank Jensen i klemme. Khazraji og andre formodede krigsforbrydere burde have været retsforfulgt langt tidligere, mener både Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti.

Den 31. oktober klokken 12 udskriver statsminister Poul Nyrup overraskende folketingsvalg. Galluptallene er gunstigere end længe, de borgerliges forspring er halveret til fem-seks procent, og Nyrup øjner en chance for at sikre sin politiske overlevelse ved at udnytte den landsfaderrolle, han har fået oven på 11. september.

Valgtemaet er naturligvis terrorbekæmpelse, og Frank Jensen bebuder en tæt terrorpakke og en gennemgang af lovgivningen, så det også bliver lettere at retsforfølge krigsforbrydere.

Alligevel dominerer sagen om den irakiske hærchef og regeringens manglende viden fuldstændig åbningsdebatten den 4. oktober.

"Hvornår er regeringen blevet opmærksom på, at vi huser sådan en person i Danmark, samt at vi yderligere huser flere personer af samme karat? Og hvorfor har man intet, intet, intet foretaget sig, før medierne har taget fat på denne sag", spørger Pia Kjærsgaard, sekunderet af Bendt Bendtsen (K) og Anders Fogh Rasmussen (V).

"Regeringen vil retsforfølge krigsforbrydere, der søger tilflugt i Danmark. Jeg vil godt sige det noget stærkere: De burde slet ikke lukkes ind i landet... Vi kræver, at der bliver hanket op i den slendrian", siger Fogh, og i valgkampens hede lover Bendt Bendtsen, at Khazraji vil blive interneret på Flakfortet eller i et asylcenter "i samme sekund, vi har overtaget regeringsmagten."

Da Anders Fogh kort efter overtager regeringsmagten og fremlægger det nye borgerlige regeringsgrundlag, som han og Bendtsen har udarbejdet, er hærchefens sag stadig på dagsordenen: "Krigsforbrydere og andre på 'tålt ophold' skal undersøges af politiet," fastslår Fogh-regeringen. "Disse skal sættes i den aflukkede del af Sandholmlejren - eller et andet egnet sted - indtil det er afgjort, om de skal retsforfølges eller ej."

Nogen internering af hærchefen bliver det imidlertid ikke til.

Overarbejde

Mens politikerne kommer sig oven på magtskiftet, kæmper politimester Signe Justesen og hendes hold af efterforskere med en af de største politiopgaver, kredsen nogensinde har haft.

Den 11-mand store politistation skal sammen med fem mand fra Rejseholdet løfte efterforskningen af omfattende krigsforbrydelser begået for 12-13 år siden i en række landsbyer, flere tusinde kilometer væk i de kurdiske bjerge. Og dertil kommer en overvågningsopgave, som den lille station slet ikke er gearet til.

"Det var et værre menageri. Vi vidste fra starten, at det ikke holdt en meter," siger en af dem, der deltog i arbejdet. De overkørte politifolk får overraskende hjælp fra en række kurdiske flygtninge, der meget gerne vil have hærchefen for retten. Ingeniøren Nawzad Marouf fra Roskilde og Farhan Darsim fra Horsens opretter The Campaign Committee to bring Nizar al-Khazraji to Justice og sætter sig for at indsamle bevismateriale mod hærchefen. De rejser til Kurdistan, Jordan, Tyskland og England for at indsamle bevismateriale; øjenvidneberetninger, videobånd, rapporter og avisartikler, som de afleverer til politiet.

På Frederiksberggade 40 gør de uniformerede betjente sig det behageligt. De etablerer en base med gamle spisestuestole og på et tidspunkt også et lille fjernsyn, placeret, så de stadig kan holde øje med hoveddøren. De keder sig bravt, men opgaven er klar. Hærchefen kan blive udsat for angreb, f.eks. fra vrede kurdere og det kan gå ud over de sagesløse naboer. Det må forhindres.

Hos Jan og Johnna Colding i villaen over for nummer 40 afløser den ene PET-mand den anden. Udenfor på gaden parkerer de en kassevogn med kamera, mens de selv opholder sig i villaens underetage. PET betaler familien for ulejligheden, og Jan Colding, der er gammel FN-soldat, synes det er underholdende at have efterretningstjenesten på besøg. Det meste af tiden passer PET-folkene sig selv, men Colding synes, at deres overvågning er meget åbenlys, fordi de hele tiden går ud og ind af huset.

"En dag kom en seksårig dreng fordi og spurgte mig, hvem de mænd var, der altid gik ud og ind af vores hus, jeg sagde, at de var landmålere," fortæller Colding.

På gennemrejse

Hærchefens andre naboer holder også et vågent øje med, hvad der foregår. Flere naboer bemærker en stor mørk bil med svenske nummerplader og to mænd af mellemøstligt udseende, som kommer igen, måned efter måned. De bemærker, at hærchefens familie får sat parabolantenne op på bagsiden af huset, så de følge udviklingen i Irak, og de bemærker, at Nizar al- Khazraji ofte går ned i kælderen for at tale i mobiltelefon, som om han er bange for aflytning. Bagefter ligger er cigaretskod overalt til stor irritation for de pertentlige naboer, der snart får sat "Rygning Forbudt" skilte op på alle kælderdørene.

Hverken hærchefen, hans kone Latifa eller sønnen Muhammed taler dansk, selv om de bor i Danmark på tredje år. Så alle telefonsamtaler foregår på arabisk eller engelsk, og naboerne formoder, at hærchefen har travlt med at pleje sine forbindelser til andre irakiske oppositionsfolk. Uden for Sorø buldrer krigstrommerne stadig højere. Den amerikanske præsident George Bush siger det ikke højt endnu. Men at Bush har et uafklaret regnskab at gøre op med genstridige diktator i Bagdad, der 10 år tidligere forsøgte at likvidere hans far George Bush senior under et officielt besøg i det befriede Kuwait, er stadig mere tydeligt.

Familien Khazraji følger udviklingen nøje fra Sorø, hvor naboerne opfatter ham som "en mand på gennemrejse". Hverken han eller resten af familien engagerer sig på nogen måde i lokalsamfundet, fortæller flere af de personer, der har haft privat eller professionel kontakt med familien.

"Han var ikke tilfreds med at være her," siger en nabo. "Det var tydeligt, at han ikke havde tænkt sig at leve resten af sit liv i Danmark", siger en anden. "Han ville meget hellere være et sted, hvor han kunne gøre noget for at vælte Saddam Hussein."

Dagen før juleaften 2001 bringer Politiken nok en afsløring. USA overvejer at bruge hærchefen i en offensiv mod Saddam Hussein, skriver avisen. Khazrajis intensive telefonering i kælderen på Frederiksbergvej har tilsyneladende givet pote. Flere afhoppede militærfolk peger nu på Khazraji som en mulig leder af et militær overgangsregering efter Saddam Husseins fald. Og Khazraji er rede til at acceptere tilbuddet, skriver avisen.

Og pludselig mener fungerende justitsminister Brian Mikkelsen, at hærchefen godt kan få lov at rejse til udlandet for at tale med de amerikanske myndigheder. Selv om han mistænkes for involvering i udryddelsen af op mod 180.000 kurdere.

Jacob Topsøe er journalist på DR Sjælland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu