Læsetid: 2 min.

Aftægt i armod

En række tidligere danske ministre, navnlig socialdemokrater, har i en avisartikel beklaget sig over, at de ikke er blevet overøst med lokkende jobtilbud, efter de har forladt Christiansborg. Det kan få én til at spørge: Har nationen et hidtil overset socialt problem, en upåagtet taberkultur? Det enkle svar er: Nej. Der er snarere tale om erhvervsrisikoen ved at være levebrødspolitiker. Og om endnu en følge af Socialdemokraternes uføre.
23. maj 2007

AK, DEN RENE elendighed: "En politisk karriere er dødskys," erklærer dagbladet Politiken i sin mandagsudgave. Det sker i en helsidesartikel, hvor tidligere danske politikere beklager, at de ikke har været ombejlet med smigrende jobtilbud, siden de forlod Christiansborg.

"Det er decideret diskvalificerende for ens videre karriere at have været i politik. Det er jantelov for fuld udblæsning," siger fhv. finansminister Pia Gjellerup (S). I dag er hun leder af DJØF's politiske sekretariat, så janteloven har da blæst nådigt på hende.

Men også andre eksministre ømmer sig over udebleven storhed i efterlivet, bl.a. socialdemokraterne Jacob Buksti, Bjørn Westh og Frank Jensen.

HAR NATIONEN et hidtil overset socialt problem, en upåagtet taberkultur? Det enkle svar er: Nej.

Begrundelsen leverer den konservative tidligere industriminister Anne Birgitte Lundholt. Hun påpeger betydningen af, at en politiker er noget i sin egen ret, inden vedkommende går ind i politik. Selv var hun direktør i Dansk Møbelindustri, inden hun blev minister, og efter ministertiden er hun blevet direktør for Danske Slagterier:

"Jeg havde ikke fået det job, hvis jeg 'bare' havde været politiker," fremhæver Lundholt.

Andre eksempler er de tidligere finansministre Knud Heinesen (S) og Henning Dyremose (K). Inden ministertiden havde Heinesen gjort sig gældende som højskoleforstander, og Dyremose havde flere erhvervsposter bag sig. Deres karrierer efter Christiansborg har ikke været skadet af opholdet.

Risikoen for erhvervsskade ligger i at gøre sig til levebrødspolitiker. For den dag, man mister levebrødet, hvad skal man så leve af? Bevares, partierne har en pose med poster, som de kan dele ud af til de sultne, og pensionsforholdene for tidligere mf'ere og ministre er så elskværdige, at ingen af dem behøver ulejlige sig til socialkontoret. Problemet ligger snarere i selvagtelsen.

Den tidligere radikale kulturminister Ebbe Lundgaard, der har fået bjerget sig en lønsom luns som FDB-formand, siger om sine frustrerede eksministerkolleger: "De færreste har lyst til at gå tilbage til det, de kom fra. Nogle føler måske, at det er under deres værdighed."

Når det især er socialdemokrater, der føler sig upåskønnede af arbejdsmarkedet, har det sammenhæng med deres partis almindelige uføre. Førhen kunne S-ministre anse deres folketingssæde for sikkert indtil pensionsalderen. Den tryghed er forbi, og blandt dem, der opnår valg og genvalg, er stemningen så kuldslået, at adskillige afgår frivilligt. Som det fremgår af dagens avis, har nu hver tredje i den socialdemokratiske folketingsgruppe sagt farvel.

Al ære fortjener dog den begrundelse, som seneste S-afhopper, tidligere by-, bolig- og ligestillingsminister Lotte Bundsgaard, giver:

"Jeg havde kun været på arbejdsmarkedet i et år, inden jeg blev valgt."

Bundsgaard, der er læreruddannet, vil nu læse til journalist. I sit nye fag kan hun måske endda få mere indflydelse, end hun havde i den karriere, hun nu afslutter. dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her