Læsetid: 5 min.

Aids-bekæmpelsen er slagmark for religiøse kræfter

Kampen mod hiv/aids er også en hård kamp mellem forskellige opfattelser af, hvad seksuel adfærd er og bør være. På den ene side står USA og en række katolske og muslimske lande. På den anden side står Danmark og ligesindede. Den danske udviklingsminister fordobler nu den danske indsats
6. juni 2006

Med Danmark i spidsen intensiveres nu kampen mod hiv/aids i de hårdest ramte dele af verden. Det har den danske udviklingsminister, Ulla Tørnæs, besluttet i kølvandet på den netop afsluttede FN-kongres om hiv/aids-bekæmpelse. Men oven i den globale enighed om, at hiv/aids udgør en af de største barrierer for udvikling i verdens fattige lande, raser samtidig en kamp om, hvordan slaget mod epidemien vindes. En kamp, der har delt donorlandene i to.

På den ene side står den fløj, som den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs definerer som en "højst beklagelig alliance" mellem USA og en række katolske og muslimske lande. Overfor står de nordeuropæiske lande sammen med Canada.

Den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs skriver i sin begrundelse for, at Danmark nu forbobler hiv/aids- indsatsen i de fattige lande fra en halv til en mia. kroner:

"Desværre bliver det internationalt stadig mere kontroversielt at tale om sex og prævention på grund af en religiøs højredrejning hos verdens største donor af udviklingsbistand, USA, som har dannet en højst uheldig alliance med visse muslimske og katolske lande på dette punkt."

Det konservative folketingsmedlem og formand for det internationale ligestillingsudvalg under Udenrigsministeriet, Helle Sjelle, siger, at det er dybt forkasteligt, at kvinders rettigheder kommer under pres på grund af den førte udviklingspolitik, ligesom hun mener, at "det afrikanske kontinent holdes i et stadig stærkere jerngreb, hvad angår indsatsen mod hiv og aids"

"Jeg har tidlige sagt, at vores største modstander i forhold til at gøre noget på det her område, er den modstand, vi møder fra religiøse kræfter, der altså uheldigvis inkluderer store nationer som USA. Det er vigtigt, at de her tendenser ikke får lov at dominere indsatsen for at bekæmpe hiv og aids. Derfor er den danske regerings øgede fokus meget, meget vigtigt, og jeg tror simpelthen, at mange ikke aner, hvad der er på spil," siger Helle Sjelle.

ABC i seksuel adfærd

I sin kritik refererer Helle Sjelle både til de dele af den katolske kirke, der forsøger at bevise, at kondomer ikke beskytter mod aids og så særligt USA's program for bekæmpelse af aids, der går under det pædagogisk klingende navn, ABC. I forkortelser dækker programmet over, at den sikreste vej til at undgå aids er ved afholdenhed, være tro mod sin partner eller bruge prævention. Problemet er blot, at de kirkelige organisationer foretrækker afholdenhed og troskab i stedet for at bruge prævention. Både fordi kondomer ifølge kirken ikke er forenelig med guds vilje, og fordi kondomer slet ikke er sikre.

Og selv om udviklingsministeren hverken vil eller kan blande sig i, hvordan andre lande forvalter deres udviklingsbistand, lægger hun ikke skjul på sin utilfredshed med det amerikanske program:

"Jeg er meget imod den her politik. Det er jo dybt kritisabelt, når USA ønsker at bekæmpe hiv/aids epidemien med et program, der står for afholdenhed, troskab og brug af kondomer - særligt når de samtidig begynder at betvivle kondomers effekt. Afholdenhed er beviseligt ikke et våben mod unges seksuelle vaner, ligesom dogmet om, at sex holdes indenfor ægteskabets rammer ikke har den ringeste effekt for de fire ud af fem kvinder, der netop smittes med hiv af deres ægtefælle. Det er ikke en politik, der fungerer."

Ugandas tilbageskridt

Et af de steder, hvor det ifølge internationale observatører er gået helt galt, er Uganda. Landet har i mange år været en favorit blandt donorer, men nu minder landet mest af alt om en religiøs slagmark.

Det forklarer William Smith, der er præsident for den amerikanske tænketank for udvikling og promovering af seksuel undervisning i USA, SIECUS. Han mener, at det er vigtigt først og fremmest at anerkende, at USA er en meget stor bidrag-yder af udviklingsbistand:

"Men derfor er det endnu mere vigtigt at notere sig, at den amerikanske regering er fuldstændig ude af trit med, hvad der er sund fornuft. Der er utrolig store og meget uheldige konsekvenser af det skift, som Bush-administrationen har gennemført. Tag Uganda som et eksempel på et land, der indtil for nyligt noterede en decideret nedgang i antallet af hiv-smittede. Nu ser vi en stigning, og det må USA's regering påtage sig en stor del af ansvaret for."

Den globale mundkurv

Men de religiøse dogmatikeres forsøg på at påvirke bistanden er ikke et nyt fænomen.

"Siden FN-befolkningskonferencen i Kairo i 1994 har der fra de kirkelige kræfter været seriøse forsøg på at underminere amerikansk og europæiske udviklingspolitik," forklarer Frances Kissling, der er præsident for den religiøse forening, Catholics for a free choice. En katolsk organisation, der står i direkte opposition til Vatikanets politik over for aids-bekæmpelse.

Men ifølge Frances Kissinger har det været helt afgørende, at verdens største donor på området omkring reproduktiv sundhed, USA, gennemførte en kovending i forhold, hvordan hiv/aids og kvinders ret til abort behandles. Det skete, da George Bush som landets nye præsident gennemførte 'The Global Gag Rule' eller den globale mundkurv. Den går ud på, at organisationer, der vil gøre sig forhåbninger om, at udføre bistandsarbejde for den amerikanske stats midler, skal garantere, at de ikke med et ord nævner eller kommenterer positivt på kvinders ret til fri abort. Samtidig skal de indpasse sig under det amerikanske ABC-program. Det har blandt andet betydet, at FN's familieprogram, UNPFA, fra den ene dag til den anden mistede alle midler fra USA.

Reaktionen kom prompte. Den daværende EU-kommissær for udviklingsbistand, danske Poul Nielson, besluttede at svare igen ved at tilføje ekstra ressourcer til UNFPA. Det gjorde han med ordene:

"Europa er villig og i stand til at udfylde det tomrum af manglende anstændighed, som USA efterlader."

Ifølge Poul Nielson så man et af de klareste tegn på den nye alliances opståen, da slutdokumentet for den store FN-konference, RIO+10 konference i Johannesburg i 2002 skulle skrives:

"Vi oplevede en meget uheldig alliance mellem Iran, Vatikanet og Bushs USA, der var meget enige på en række grundlæggende punkter relateret til sundhed. Det skabte en meget heftig debat, og betød at selve det grundlag som verdenssamfundet arbejder udfra - de definitioner på individets rettigheder i forhold til sundhed - kom under pres, da de ville ændre formuleringen i slutdokumentet, så ordlyd omkring reproduktiv sundhed blevet taget ud," forklarer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu