Læsetid: 4 min.

Aidt spiller kispus med kønnet

Naja Marie Aidts nye noveller fremstiller vor tid som en tid, der har afskaffet den uhørte begivenhed
4. maj 2006

Muligvis er det bare mig, der er oldnordisk, når jeg, trods lang teoretisk skoling i kønnets maskerade, har den rygmarvsreaktion, at en jeg-fortæller i en tekst af en kvindelig forfatter må være en kvinde.

Således blev jeg overrasket, da jeg-fortælleren i den første novelle i Naja Marie Aidts nye samling pludselig kalder sin partner "Anne".

Situationen er tydeligvis far-mor-barn (faret vild på cykeltur i de jyske klitter), og hvis man et øjeblik skulle overveje, om der er tale om en mor-mor-barn-konstellation (altså et lesbisk forældrepar), bliver denne mulighed definitivt afskediget, da jeg'et bekender sin utroskab for "Anne": "Jeg knepper din søster. Forstår du det? (-) hun slikker min pik, som om hun blev betalt for det."

Kønnet suspenderet

Uvisheden om en jeg-fortællers køn er noget, Aidt spiller på i mange af novellerne. I den næstsidste af dem ,"Sår", sættes den ikke bare i spil mellem tekst og læser, men også mellem personerne.

I en afklædningsscene overrasker jeg'et sin medspiller ved at åbenbare sig som kvinde; som læser har ma indtil da ikke fået nogen som helst fingerpeg om kønnet (og den automatiske identifikation af jeg'ets køn med forfatterens er for længst sat ud af kraft).

Aidts noveller suspenderer kønnet et enkelt sted permanent i "Store træers grønne mørke" skildrer en velsignet park-flirt mellem et jeg og et du uden at afsløre deres køn.

Andre steder midlertidigt, når vi f.eks. indlever os i et jegs begærlige blik på en kvinde på en bar, for i slutningen at erfare, at vi har indlevet os i en kvindes indlevelse i sin mands begær efter elskerinden.

Jeg er ret vild med disse køns-suspensioner, selv om jeg ikke helt kan gennemskue, hvad de betyder: Signalerer de en forestilling om noget almenmenneskeligt, hinsides kønnet? Eller signalerer de med deres spillen på læserforventning og sene afsløringer netop, at kønnet er et almenmenneskeligt orienteringsparameter?

Skandalen suspenderet

I den novelle, hvor jeg-fortælleren afsløres som kvinde for en anden person, venter der læseren endnu en afsløring - en langt mere chokerende afsløring, der næsten bagatelliserer afsløringen af kønnet. Denne bevægelse: at den tilsyneladende skandale egentlig ikke er skandalen, er det helt karakteristiske for Aidts noveller.

Nogle gange viser det sig (som i "Sår"), at en anden skandale lurer bag skandalen, andre gange indtræffer skandalen bare uden konsekvenser, som når et lykkeligt nydelsesdyrkende ægteskab forbliver lykkeligt trods mandens homoseksuelle eskapader, eller en dejlig sensommersøndag forbliver dejlig trods afsløringen af en skilsmisse.

Omvendt kan en enkelt begivenhed, som egentlig burde være til at kaste af sig, være en uafvaskelig katastrofe.

Således i "Bryllupsrejse", hvor der går uklinkelige skår i et nyindstiftet ægteskab, fordi en vild græker citerer Blake for bruden på bryllupsrejsen.

Eller i "Myggestik", hvor et lille myggestik er nok til at forvandle en smart metroseksuel til et hashvrag med ølvom.

Hvis novellen i Goethes definition handler om "en uhørt begivenhed", som får alle gældende tilværelsestolkninger til at bryde sammen, så handler Aidts noveller i høj grad om uhørte begivenheder (utroskab, sygdom, skilsmisser, død, overfald, børnemishandling), der ikke får noget eller nogen til at bryde sammen.

Energi

Deri ligger en kritik af en livsstil, hvor vi simpelt hen ikke har tid til at bryde sammen over noget som helst, men nogle gange er det også, som om der ligger en rummelighed, en vis kaos-tolerance, som måske er den positive bagside af en tid, der synes at have afskaffet skandalen.

I en af mine yndlingsnoveller, "Tur i bil" fortælles der, i tredje person, fra en mors perspektiv, om rejsen til sommerhuset i en bil fuld af umulige unger i alle aldre.

Novellen er vanvittig irriterende, fordi den indforstået bombarderer os med et væld af navne, som man først langsomt får til at falde på plads som navnene på mor og far og de (tror jeg nok) fire børn (hvoraf nogle pap).

Men netop denne irritation er en fantastisk mime af livet i en familiebil, og skildringen af, hvordan kvinden midt i dette kaos når at opleve både knugende angst og sugende seksuelt begær, er omvæltende.

Igen giver novellen forventninger om én "uhørt begivenhed", men overrasker os med en anden, og igen kan teksten på den ene side fremstå som en kritik af en sindssyg, stressende livsform, på den anden side som en opbyggelig moderskabshistorie om kaostolerant rummelighed.

Novellerne er fortalt i et stakåndet tempo, hvor korte sætninger tæt følger hovedpersonens bevidsthed (tanker, sansninger, handlinger) uden nogensinde at trænge "dybt" ned i den; vi haster af sted på bevidsthedens overflade.

Det giver nogle gange en fornemmelse af fortrængende overfladefræs, andre gange en erotisk stakåndethed. Aidt skriver på en energi, der på den ene side er det moderne menneskes stressenergi, på den anden side en seksuel energi, og under alle omstændigheder en litterær energi, der gør novellerne til fremragende små kunststykker.

@information.dk

Naja Marie Aidt: Bavian. Noveller, 224 sider, 199 kr. Gyldendal, ISBN 87-02-04662-8. Udkommer i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu