Som noget nyt skal alle universitetsuddannelser godkendes centralt i et akkrediteringsråd - og det vil få konsekvenser for det danske uddannelsessystem, viser et nyt speciale fra Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Først og fremmest vil det føre til øget markedsorientering af uddannelsessystemet, fortæller Morten Høyer, der har skrevet specialet. Grunden er primært, at man har valgt at gøre 'relevans' til et af de centrale kriterier, som akkrediteringsrådet skal vurdere en uddannelse ud fra:
"I og med at man gør relevans til et af de helt væsentlige kriterier, så institutionaliserer man begrebet 'employability' - man kan kalde det beskæftigelsesduelighed på dansk. Hidtil har der på universiteterne altid været et vist mulighedsrum for modstand, når upopulære politiske beslutninger skulle implementeres, men når en uddannelse fremover skal være 'relevant', før man kan få taxameter, så formår man at vride armen om på universiteterne for at få dem til at erhvervsorientere sig," siger Morten Høyer, som understreger, at "relevans som kriterium er helt usædvanligt i en europæisk akkrediteringssammenhæng."
Kommerciel
Dermed mener han også, at introduktionen af akkrediteringer afspejler en politisk dagsorden.
"Regeringen og Dansk Industri har i mange år ment, at vi skal erhvervsrette vores uddannelser. På den måde har man en klar interesse i det, for ministeriets greb om uddannelserne bliver strammet. Det akademiske selvstyres relative autonomi bliver indskrænket, fordi man skal leve op til de eksternt definerede kriterier. Undersøgelser fra USA og England viser, at underviserne mister pædagogisk indflydelse på undervisningen, fordi man organiserer sine uddannelser efter nogle standarder, der bliver påduttet." Og det risikerer at føre til manglende originalitet, mener Morten Høyer:
"Universiteterne vil være tilbøjelige til at tænke i kriterier, fordi man ved, at uddannelsen skal godkendes. Det er et af de centrale punkter i kritikken - akkreditering har fokus på kvalitetssikring, men ikke kvalitetsudvikling, og det vil ofte give en følgagtighedskultur og en manglende lyst til at prøve nyt, når man ved, at hvis ikke man lever op til de her kriterier, så får man ikke taxametertilskud," siger Morten Høyer. Han mener, at kravet om relevans primært vil ramme de humanistiske fag:
"I mange år har man ment, at humaniora ikke har været nok orienteret mod arbejdsmarkedet Det kunne være interessant at se om nogle år, om den faglige profil har forandret sig på grund af introduktionen af akkrediteringer. Jeg vil gætte på, at når relevans for arbejdsmarkedet er et helt ufravigeligt krav for at få taxameterpenge til en uddannelse, så er der mange af de humanistiske fag, der skal til at overveje at lave en mere skarp profil i forhold til arbejdsmarkedet."
Liberal
Det var i forbindelse med Bolognaprocessen, at en lang række europæiske lande blev enige om at lave nationale akkrediteringsinstitutioner.
"Akkreditering er blevet centralt i Bolognaprocessen - man ser det som et redskab, der kan fremme konvergens, sammenlignelighed og gennemsigtighed," siger Morten Høyer. Men også tankegangen i Bolognaprocessen går i retning af øget kommercialisering:
"Akkrediteringer bidrager til et mere gennemsigtigt uddannelsesmarked, da det er nogle klare kriterier, som uddannelserne skal leve op til. Derudover kan de danske universiteter bruge akkrediteringerne som et kvalitetsstempel til at markedsføre sig selv over for de studerende, der skal betale for at få en uddannelse i Danmark. I begge tilfælde bliver akkrediteringsinstitutionen en hjælpefunktion for markedet."
Høyer mener, at der med indførelsen af en akkrediteringsinstitution vil ske et grundlæggende skift i universiteternes grundvilkår:
"Man kan se det som udtryk for en nyliberalistisk kurs. Hvis man ser på udviklingen inden for formålet med kvalitetssikring, så startede man med evalueringer, der primært er orienteret mod kvalitetsudvikling, og nu er man gået over til akkrediteringer, som har fokus på kvalitetssikring. Selve skiftet viser et skred i universiteternes handlingsrationale. Hvor de før var vidensinstitutioner, der skulle bedrive forskning og udbyde uddannelse til samfundet som helhed, er de nu blevet selvstændige økonomiske enheder, som er blevet afhængige af markedets gunst, siger han og eksemplificerer skiftet ved den ændrede betydning af begrebet 'accountability', som er et af hovedformålene med kvalitetssikringen:
"Tidligere betød 'accountability' ansvarlig forvaltning af offentlige ressourcer, i dag betyder det også ansvarlighed over for markedet, altså studerende og arbejdsgivere. Det er med andre ord forbrugersikkerhed," siger han. Her har man blandt andet brugt globaliseringen som det vægtigste argument for at markedsorientere universiteterne:
"Talen om globalisering anvendes til at skærpe markedsorienteringen. Globaliseringen fremstilles som en helt uovervindelig trussel, som enten befordrer uforbeholden lydighed i form af opbakning til reformer eller i modsat fald vil kræve store ofre i form af velfærdsforringelser. Man fremstiller den som en tsunami, der er på vej ind over universiteterne. "
Endelig mener Høyer, at akkrediteringens konsekvenser skal ses i samspil med en presset økonomi på undervisningsområdet:
"Man plejer at sige, at universiteterne har fået flere penge, og det har de også samlet set. Men der er samtidig kommet langt flere studerende, og ser man på uddannelsesbevillingerne, så viser det sig ofte, at kurven går den anden vej. I dag er der flere studerende per lærer end nogensinde." Og det kan også være med til at ændre universiteternes primære opgave:
"I dag skal de ikke længere kun bidrage til den generelle samfundsøkonomi, nu skal de også snart til selv at generere profit, og der kunne man godt forestille sig, at der er en universitetsrektor eller to, der ser muligheder, netop fordi uddannelsesbevillingerne fra det offentlige falder så voldsomt for tiden. Og hvis man skal have udenlandske studerende til at betale for en uddannelse, så skal de også vide, hvad de får for pengene, og der kommer akkrediteringen ind i billedet," siger Morten Høyer.
Uafhængig?
Morten Høyer mener desuden, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor uafhængig den danske akkrediteringsinstitution bliver - selvom uafhængighed af ministerier er et centralt krav i de europæiske standarder for kvalitetssikring:
"I dag skal en godkendelse af en uddannelse ind over Videnskabsministeriet, nu skal det så over en såkaldt uafhængig akkrediteringsinstitution, men det er Videnskabsministeriet, der fastsætter spillereglerne, for de fastlægger kriterierne. Og det er videnskabsministeren, der sammen med undervisnings- og kulturministeren bestemmer, hvem der skal sidde i akkrediteringsrådet - bortset fra en enkelt studenterrepræsentant. Så man kan da diskutere, hvor uafhængigt det bliver," siger Morten Høyer.
