Læsetid: 3 min.

Aktiefest

19. juli 1997

TILSYNELADENDE går det fantastisk godt i Danmark og hele den vestlige verden. Hvis man altså er aktieejer. Det seneste halve år er danske aktieejere blevet 200 milliarder kroner rigere, fortæller det lyserøde dagblad Børsen efter endnu en festdag på børsen i København. Alene torsdag kunne de stikke 14 milliarder kroner ned i lommen - eller lige så meget som hele det danske erhvervsliv betaler i selskabsskat på ét år.
På Wall Street i New York krydsede Dow Jones aktieindekset onsdag endnu en historisk grænse med 8000 point, og gennemsnitlig er kursen fordoblet i løbet af to et halvt år. Også på børserne i London, Paris og Frankfurt sprænger markedsdeltagerne nye grænser. Kurserne stiger og stiger og inkarnerer den moderne fremskridtstro i forventning om, at det kun kan gå op og op. De vil endnu ikke kendes ved det liv og den lokal forankrede ansvarsfølelse, som John Holten-Andersen så stærkt efterlyser i essay'et på side 8 om grænseløshedens århundrede.

I DENNE GLADE tid kan man naturligvis finde andre investorer, der af frygt for fremtiden stiger af lykkehjulene og høster store kursgevinster, mens tid endnu er. Men alligevel vælter nye aktionærer - ikke mindst mange pensionssparere - ind på markedet. "Taltællerne er trådt ind i paradis", mener avisen Financial Times, og i Wall Street Journal Europe kan man læse, at "det europæiske kontinent gennemløbes i øjeblikket af en aktieopsparings-revolution, som vil forvandle det konservative gamle investeringslandskab radikalt."
Konservatismens dyder er som bekendt ikke in længere nu, hvor laissez-faire kapitalismen råder world wide. I en tid med lav inflation, lave renter og historisk høje profitter i kølvandet på rationaliseringer og effektiviseringer i virksomhederne stræber aktiekurserne - fra AP Møller og Novo Nordisk i København til General Motors i New York - mod nye højder. Samtidig stiger den amerikanske dollar fortsat i forhold til den europæiske D-mark/Euro-valutazone, og det giver nu forhåbninger om, at de mange års (jobløse) lavvækst i Europa kan afløses af et nyt eksportboom og dermed også et solidt afkast i de europæiske virksomheder. Nu skal der tjenes penge, og den positive vækstspiral synes ustoppelig på begge sider af Atlanten, selvom den finanspolitiske usikkerhed i Tyskland og Frankrig lagde en vis dæmper på disse landes børser torsdag og fredag.
I USA, hvor den kapitalistiske fremskridtstro er drevet længst ud, er optimismen i markedet stærkt rodfæstet. Ja, nogle analytikere spår, at Dow Jones-aktieindekset snart sprænger 10.000-grænsen. Den sorte mandag i oktober 1987 for ti år siden er for manges vedkommende gået i historiens glemmebøger, og krakket på Wall Street i 1929 tilhører en fjern tid, hvor mennesket ikke var så oplyst og ikke havde avancerede computersystemer til på få sekunder at håndtere selv de allermest komplekse situationer.

MARKEDET ER globaliseret, kapitalen er blevet institutionaliseret med pensionkassernes fremvækst, og den spredes hurtigt. Derfor er det for så vidt rigtigt, at risikoen er blevet spredt, og at den teoretiske sandsynlighed for et nyt børskrak måske derfor er blevet mindre. Men samtidig vokser risikoen for, at vi fortaber os i hjernespind med stadig mere abstraherede papirværdier.
Ak, hvor hovmodigt kan mennesket ikke blive, hvis det tror, at der ingen fysiske og naturlige grænser findes for virksomhedernes aktiviteter og værdier på den globale markedsplads. Heldigvis er det ikke alle, som lader sig rive fuldstændig med i den aktuelle aktieeufori i den vestlige verden og dropper ethvert forsigtighedsprincip. Finansmanden George Soros, som har skabt sig en formue på at spekulere på markedets kursbevægelser, kom allerede i januar måned med en skarp advarsel:
"Historien har vist, at finansmarkeder bryder sammen og forårsager depression og social uro."

EN PLUDSELIG POLITISK eller økonomisk overraskelse eller et rentehop, der bryder alle forventninger, kan i løbet af få sekunder få et kursdyk i et lands marked forplante sig til andre landes finansmarkeder. Og så kan det være for sent.
Der er mange fællestræk med den økonomiske konjuktur, der førte frem til børskrakkene i 1929 og 1987, som David Shulman fra investeringsbanken Salomon Brothers påpegede forleden. Politikerne havde dengang som idag et stort ansvar for laissez-faire kapitalismens stormløb mod alle grænser, men det fritager ikke festdeltagerne fra at tænke sig om.

bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her