Læsetid: 5 min.

Al Gores fornemmelse for en planet i nød

26. maj 2006

"A sense of urgency." Følelsen af at det haster. Det er i følge Al Gore selv, hvad han håber at skabe med den massive kampagne mod global opvarmning og for politisk og individuel handling, som den tidligere vicepræsident og præsidentkandidat netop har søsat. Dels med premieren på filmen An Inconvenient Truth i USA i onsdags og udgivelsen samme dag af Gores bog med identisk titel. Og dels med lanceringen i meget nær fremtid af en ny højprofileret pressionsgruppe, Alliance for Climate Protection.

"Muligheden for at stabilisere CO2-koncentrationerne på forholdsvis sikre niveauer lukker sig og lukker sig hastigt. Med de nuværende tendenser i udledningerne, kan vi overskride den tærskel, hinsides hvilken meget farlige konsekvenser vil blive uundgåelige inden for så kort tid som 20 år," lyder den ny klima-alliances formulering af udfordringen.

Med en forpremiere på sin film i Hollywood for nylig, en ny forpremiere ved filmfestivalen i Cannes i søndags, onsdagens ægte premiere i New York og Los Angeles, optræden i diverse tv-interviews samt præsentation af filmen i foreløbig 230 amerikanske biografer inden for de nærmeste uger har Gore med ét slag skabt den brede opmærksomhed og følelse af, at det haster, som andre har forsøgt at etablere i efterhånden årtier.

Haves: viden - ønskes: vilje til handling

Det var tilbage i 1976, at klimaforskeren Stephen Schneider skrev den første bog, der advarede, The Genesis Strategy: Climate and Global Survival. Og det var i 1988, at NASA's klimaekspert James Hansen under en hedebølge gik til den amerikanske kongres og sagde, at der "med 99 procents sikkerhed" var en langsigtet opvarmningsproces på spil, og at den skyldtes drivhuseffekten.

"Stop tågesnakken og fortæl, at der er temmelig stærke beviser for, at drivhuseffekten er over os," sagde Hansen i New York Times.

Siden har forskere, miljøorganisationer og enkeltstående politikere fortalt, dokumenteret og agiteret. Al Gore førte selv kampagne på truslen mod klima og miljø op til præsidentvalget i 1992. Blot for at blive affærdiget af den republikanske modpart, George Bush senior, der kaldte Gore 'ozon-manden' og sagde, at "vi vil drukne i ugler og stå uden arbejde til alle amerikanere," hvis nationen fulgte Al Gores program for beskyttelse af naturen, miljøet og klimaet. Hverken i USA eller andre steder er det siden for alvor lykkedes at rodfæste the sense of urgency, følelsen af at det virkelig haster.

"Problemet er ikke, at vi mangler viden eller den økonomiske og tekniske evne til at løse problemet, men at vi mangler den kollektive vilje til at handle," siger Al Gore.

Det synes på vej til at ændre sig nu. Ikke bare Gore, men også andre offensive kampagner sætter dagsorden i de amerikanske medier under overskrifter om en ny grøn revolution.

Det, vi vil, er "at bevæge USA forbi det vendepunkt vedrørende klimaforandringerne, hensides hvilket et flertal i befolkningen vil forlange af de politiske ledere i begge partier, at de begynder at konkurrere om at tilbyde reelle, meningsfulde løsninger på krisen," sagde Gore forleden om den ny klima-alliance.

Alliancen har blandt sine ledere tunge skikkelser som Brent Scowcroft, national sikkerhedsrådgiver under præsidenterne Ford og Bush Senior, Theodore Roosevelt IV der er chef for den globale investeringsbank Lehman Brothers, samt cheferne for den amerikanske miljøstyrelse under både Reagan og Clinton: Lee Thomas og Carol Browner.

Ikke en sag for miljøfolk

Det er Gores projekt, men det er en pointe for ham, at han ikke selv skal sidde med for ikke at friste nogen til politisk mudderkastning. Samt at alliancen ikke skal være præget af folk fra de amerikanske miljøorganisationer:

"Vi indså, at det ville være at gøre klimakampagnen en bjørnetjenste, hvis vi satte (sagen) i bås som et anliggende for miljøsektoren frem for et universelt anliggende, en fundamental trussel mod alle borgere, ikke kun dem der identificerer sig med den grønne bevægelse," sagde Gore i et interview i miljømagasinet Grist i sidste uge.

I filmen og i bogen leverer han ifølge anmeldere en stærkt engageret, overbevisende og motiverende argumentation for situationens alvor og behovet for handling. Den nødvendige løsning består i følge Gore i en "fundamental forandring af USA's og verdens energimarkeder". Og den forudsætter "en samfundsmæssig handlekraft uden fortilfælde."

Som andre aktuelle klimakampagner i USA og som de medier, der har kastet sig ind i den ny revolution, appellerer Gore såvel til den enkelte borger og forbruger om at tage ansvar og handle i det personlige liv som til politiske og erhvervsmæssige beslutningstagere om at skifte kurs. Gores klima-alliance taler for "en køreplan, der sikrer en reduktion af (de amerikanske) CO2-udledninger med mere end halvdelen midt i dette århundrede."

Foreløbig har borgerengagementet bl.a. medvirket til, at 235 amerikanske borgmestre har skrevet under på den såkaldte Klimabeskyttelseaftale etableret i protest mod den regeringen i Washington og præsident Bushs afvisning af at gøre USA til del af den globale Kyoto-aftale.

De 235 borgmestre forpligter sig bl.a. til i deres eget område at gribe ind over for CO2-udledningerne, så man lokalt lever op til Kyoto-målet, der for USA's vedkommende skulle være en reduktion af udledningerne på syv pct. i 2012 i forhold til 1990-niveauet.

"Jeg kom på listen. Jeg skammede mig over, at vor nation ikke underskrev Kyoto-protokollen, så jeg har forpligtet mig til at gøre noget på vegne af befolkningen i Seattle," siger Greg Nickels, borgmester i den amerikanske millionby.

Den informerede elite

Al Gores kampagne og tilsvarende kampagner, som nu afspejles i amerikanske mediers dækning og direkte engagement, er ikke en kampagne nedefra. Det er blevet kaldt en kampagne drevet af den informerede elite i medier, politik, forskning, erhvervs- og organisationsliv. Nødvendiggjort af det forhold, at klimaproblemet er et såkaldt 'perfekt problem'.

Perfekt i den forstand at det er ingens og alles problem. Det er på grund af sin kompleksitet ikke blot vanskeligt at få skovlen under, når det handler om den endegyldige videnskabelige bevisførelse, men også fordi det på én gang rammer alle og ingen og må løses af alle og ingen - dvs. såvel via globale beslutninger som via personlig handling, ændret adfærd og livsstil.

Den grønne revolution med Gore som deltager forsøger nu at motivere og mobilisere befolkningen til at tage de individuelle skridt som redskab til at oparbejde en tilstrækkelig blanding af omsorg for kloden og indignation over, at de øverste politiske ledere stadig befinder sig i en drømmeverden.

"Jeg tror faktisk, der er en chance for, at selv Bush og Cheney inden for de næste to år vil blive tvunget til at ændre deres ståsted omkring denne krise," siger Al Gore.

"Man kan kun forsøge at fastholde sit eget billede af virkeligheden en vis tid. De sande realiteter har en tendens til at trænge igennem til én."

Foreløbig synes den amerikanske præsident ikke bevæget. Adspurgt forleden om han skulle se Al Gores film med dens 'ubelejlige sandhed', svarede Georg Bush:

"Det tvivler jeg på."

Op til premieren havde 100.000 andre amerikanerne på Al Gores hjemmeside tilkendegivet, at de vil se filmen.

-Al Gores film:

www.climatecrisis.net/

-Al Gores ny klima-alliance:

http://allianceforclimateprotection.org/

-Den amerikanske kampagne mod global opvarmning:

www.stopglobalwarming.org

-Tv-stationen HBO's klimafilm:

www.hbo.com/docs/programs/toohot/index.html

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her