Læsetid: 3 min.

Albansk valg giver højreskred

Højreskred giver politisk comeback til Berisha, men næppe igen casino-kapitalistiske pyramidespil
11. juli 2005

Selv om det officielle slut-resultat af det albanske parlamentsvalg fortsat trækker ud tyder alt ikke alene på en ventet fremgang til det Demokratiske Parti, men et så markant højreskred blandt vælgerne, at regeringsmagten vil overgå fra den hidtidige centrum-venstre koalition under ledelse af Socialistpartiets Fatos Nano til den tidligere præsident Sali Berisha, som leder af en ny højrekoalitionsregering.

Udtalt politisk apati, fortsat udbredt korruption og splittelse på venstresiden har affødt et resultat, der ikke alene vækker bekymring i EU, men også i Albanien frygtes at skabe en politisk ustabilitet, der snarere vil forsinke end fremme en europæisk integration af Albanien, som alle betydende politiske partier ser som et mål.

Mest markant er den lave valgdeltagelse, hvor kun omkring halvdelen af vælgerne afgav deres stemme.

Ganske vist blev en stemmeprocent på 57 procent udmeldt på valgdagen, men en analyse af de absolutte stemmetal tyder på, at kun 1,3 mio. af de i alt 2,8 mio. valgberettigede vælgere mødte frem. Ud over politisk apati og den udbredte følelse af, at politikerne snarere arbejder for egne end for vælgernes interesser, skyldes den lave deltagelse, at mange albanere fortsat arbejder legalt - eller især illegalt - som gæstearbejdere i Grækenland eller Italien. Valgdeltagelsen er klart lavere i hovedstaden Tirana og de større byer, især i det sydlige Albanien.

Det skønnes, at næsten hver tredje voksne mand arbejder mere eller mindre permanent i EU. Fra at være Europas nok mest lukkede land er Albanien siden markedsøkonomiens indtog i 1991 blevet en del af den internationale globalisering gennem en strøm af arbejdskraft over grænsen til Grækenland eller over Adriaterhavet til Italien.

Når det endelige resultat af valget søndag 3. juli fortsat trækker ud skyldes det, at nok er alle stemmer blevet optalt, men den centrale valgkommission mangler fortsat at offentliggøre resultater fra et par kredse. Udover 100 kredsmandater skal der fordeles 40 tillægsmandater proportionalt i forhold til styrken af de 27 partier, som kommer over spærregrænsen på 2,5 procent.

Trods bl.a. tre dræbte forløb valget klart bedre end ved det foregående valg i 2001, hvor det dengang lykkedes Socialistpartiet at fastholde den regeringsmagt, man vandt ved valget i 1997 i ly af udenlandske tropper efter at pyramidespillenes kollaps havde udløst et folkeligt oprør mod Sali Berisha og det Demokratiske Parti.

Højreflertal skaber angst

Det tegner til, at det Demokratiske Parti og dets allierede vil besætte 75 af i alt 140 pladser i det ny albanske parlament. Socialistpartiet og dets allierede - især de to socialdemokratiske partier, Demokratisk Alliance - vil få 59 mandater, mens den tidligere statsminister Ilir Metas fra Socialistisk Bevægelse for Integration vil få fem mandater. Ilir Meta erklærede inden valget, at han ikke vil danne koalition med hverken Berisha eller Fatos Nano, som han flere gange var på kollision med under den magtkamp, som han tabte i Socialistpartiet.

Fatos Nano har som for formand for Socialistpartiet domineret albansk politik siden han i 1997 under det folkelige oprør blev løsladt fra den husarrest, som Berisha havde sendt ham i, da det Demokratiske Parti sidst havde magten 1992-97. Nano har endnu ikke erkendt valgnederlaget, men i stedet indgivet klager over valghandlingen i halvdelen af valgkredsene.

Solidt brugbart flertal

Med Sali Berisha som regeringsleder ventes det Demokratiske Parti og det Republikanske Parti samt et par andre højrepartier i løbet af kort tid at danne en regeringskoalition, som vil have et solidt brugbart flertal, men hverken nok til at foretage grundlovsændringer eller sikre et fornødent flertal ved udpegningen af en eventuel ny præsident om to år.

Albanske menneskeretsorganisationer advarer efter valget mod en gentagelse af den politiske repression som - gennem fængsling af politiske modstandere, retssager mod journalister og hårdhændet politioptræden - karakteriserede tiden, da Berisha sidst var ved magten.

Omend valgresultatet og Sali Berishas comeback rimeligvis vækker ængstelse, vil det være forkert at tro på en gentagelse af albansk politik i midten af 1990'erne. Dels havde Sali Berisha mere absolut magt som præsident sidste gang han var ved magten, og dels er såvel det økonomiske og som det politiske råderum blevet mere snæver for en albansk regering. EU følger tæt udviklingen i Albanien især efter krisen i det tilgrænsende Kosovo i 1999 og det albanske oprør i nabolandet Makedonien i 2001. Og hvor man internationalt indtil få uger før de casino-kapitalistiske pyramidespil kollapsede i januar 1997 roste den albanske opsparingsvilje vil man nok være mere kritiske i vurderingen af de økonomiske vækstrater i et af Europas fortsat fattigste lande.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her