Læsetid: 4 min.

Den albanske bombe

19. marts 1997

Hvor er det nu debatten om asyl- og flygtningepolitikken i EU skal starte.
Med de albanske flygtninge på molerne i Bari og Brindisi? I et dansk EU-forbehold?
Tretten hundrede albanske flygtninge ankom i går til Brindisi og Bari. Dermed er der i følge et kortfattet telegram fra nyhedsbureauet Reuter 7.500 albanske flygtninge i Italien.
Det er selvfølgelig ikke et frygtindgydende tal, men den italienske kystvagt kan fortælle om et utal af små blinkende lyspletter på deres radarskærme, hver eneste lille lysplet er en båd med desperate albanere på vej til asyl i Italien.
Vi ved ikke, om de albanske småbåde vil blive ved med at blinke på radarskærmene. Vi ved heller ikke, om flygtningestrømmen stopper hurtigt.
Der var heller ingen, der kunne forudse, at de første bosniere ville trække mere end en halv million andre efter sig, da borgerkrigen i Bosnien for alvor gik i gang. Resultatet blev, at de fleste bosnierne fik asyl eller midlertidig opholdstilladelse i nogle få europæiske lande med Tyskland og Sverige i spidsen.
Hvad så med albanerne? Hvordan vil det gå dem? Så længe der kun er 7.500, kan de måske blive i Italien, hvis der kommer flere, hvor skal de så hen?
Det er der ingen, der ved.

De europæiske lande har ikke noget fælles beredskab, der kan fordele flygtninge fra et borgerkrigstruet land som Albanien mellem de forskellige EU-lande.
Ind til videre hjælper det ikke meget at se til forhandlingerne på EU's regeringskonference. De er nemlig slet ikke kommet til albanerne, og måske når de det ikke engang. Flygtningene fra Albanien passer nemlig ikke ind i den traktat-tekst, som EU-forhandlerne arbejder med. Forhandlerne tager i stedet udgangspunkt i FN's efterhånden noget bedagede flygtningekonvention, når de snakker flygtninge. Selv ikke de bosniske flygtninge falder ind under FN-bestemmelserne og passer altså som de albanske flygtninge ikke til EU's kommende asyl- og flygtningepolitik.
Den danske chefforhandler på EU's regeringskonference, Niels Ersbøll, arbejder i følge en samtale med Information for, at EU ikke definerer sig ud af tidens store flygtningeproblemer. Ifølge Ersbøll hører flygtninge fra en borgerkrig som Albaniens naturligt med i EU's kommende samarbejde om asyl- og flygtningepolitikken. Et synspunkt, som Ersbøll ind til nu har stået meget alene med, kun de græske forhandlere støttet Ersbøll.
Hvis ikke Ersbøll og hans græske medspillere får held i deres forehavende, så får EU ikke nogen traktatmæssig kompetence til at fordele flygtningene fra Albanien mellem de forskellige lande.
I den situation skal indenrigsminister Birthe Weiss argumentere meget længe, før nogen vil tro på, at EU's flygtningepolitik bygger på humanistiske værdier. Det vil ikke være tilfældet, hvis de albanske flygtninge på forhånd er udelukket.

Nu kunne man jo sige, at det ikke spiller den store rolle for Danmark, hvad EU-forhandlerne finder ud af. Danmark har som bekendt et forbehold, der forhindrer dansk deltagelse i et EU-samarbejde om asyl- og flygtningepolitikken.
Men selvfølgelig betyder det noget for Danmark, hvad EU-forhandlerne kompromisser sig frem til. Det er ikke specielt troværdigt, at Danmark kan føre en meget anderledes asyl- og flygtningepolitik end de andre EU-lande. Flyvemaskinen er opfundet.
Den ny EU-traktat træder først i kraft i begyndelsen af 1999. Først da kommer der et overstatsligt samarbejde om EU's flygtningepolitik. Men så kommer det til gengæld også. På det tidspunkt bliver det danske forbeholdet for alvor virksomt og direktiv efter direktiv vil fortælle danskerne, hvad det er forbeholdet omfatter.
Ind til da er forbeholdet en teoretisk konstruktion over for et EU-samarbejde om asyl- og flygtningepolitikken som ikke eksisterer og derfor ikke fungerer.
Det er der ikke meget nyt i. Forbeholdet har ligget i dvale siden vedtagelsen ved folkeafstemningen i 1993. Det er først nu, vi kan ane, hvad forbeholdet indebærer, men vi ved det ikke endnu.
Vi ved bare at problemerne kommer uanset om EU beslutter sig for den liberale eller den stramme variant af asyl- og flygtningepolitikken. Trods forbeholdet er Danmark dybt integreret i EU's asyl- og flygtningepolitik. Det er bare ikke sket via traktaterne, men via Schengen-konventionen. Her indgår Danmark i et tæt samarbejde med de andre EU-lande om fælles regler for kontrollen af grænser, fælles regler for indrejse, visum og asylansøgere.
Godt begyndt, må man sige.

Det interessante er, at EU's kommende asyl- og flygtningepolitik vil erstatte Schengen-konventionens bestemmelser.
Bombe.
Det skriver Justitsministeriet i et notat til Folketingets Europa-udvalg om Schengen-samarbejdet, Niels Ersbøll bekræfter den tolkning over for Information.
Som medlem af Schengen-samarbejdet kommer Danmark i følge Ersbøll til at efterleve EU's fælles asyl og flygtningepolitik, forbehold eller ej, Hvis ikke Danmark gør det, så er de andre Schengen-lande i følge justitsministeriets notat forpligtet til at genindføre grænsekontrollen til Danmark.
Men diskussionen handlede jo om de albanske flygtninge, om den humanistiske flygtningepolitik, som EU måske eller måske ikke forpligter sig på. I den forbindelse er forbeholdet og Schengen-problemet vel bare en detalje. Eller hvad?

jr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu