Læsetid: 4 min.

Alene med Gud i stemmeboksen

På søndag vil blæksorte fingre være stolte vidnesbyrd om, at afghanerne er ved at bygge fundamentet til et islamisk demokrati
16. september 2005

"Vær ikke bange under valget. Kun du og Gud er i stemmeboksen. Ingen kan presse dig til at stemme på en bestemt måde."

Præsident Hamid Karzai

Demokrati lyder som et umuligt projekt i et krigs- og borgerkrigshærget land, hvor ni ud af 10 kvinder er analfabeter ligesom halvdelen af de voksne mænd.

Men det er lige præcis det, afghanerne tager nogle store skridt i retning af på søndag, hvor der er valg til parlamentets underhus og til provinsrådene.

Sorte fingre bliver de umiddelbart synlige tegn på hver eneste lille sten i fundamentet til det nye islamiske demokrati. Når vælgerne har afleveret stemmesedlen i valglokalernes låste stemmebokse, skal de dyppe en fin-ger i blæk. For at undgå gentagelse af skandalen fra præsidentvalget i 2004, hvor blækket på nogle valgsteder kunne vaskes af, har valgarrangørerne sørget for blæk af bedre kvalitet - foruden bedre uddannelse af de valgtilforordnede.

Hele 5.800 kandidater stiller op til de to valg. Her- iblandt 600 kvinder, som er sikret 27 procent af parlamentets 249 sæder.

Op til valget har der været hidsig diskussion om, hvorvidt personer, som er kendt for deltagelse i grusomheder, skulle anerkendes som valgbare. Efter kandidatnomineringerne modtog den nyoprettede - og FN-støttede - valginstitution Electoral Complaints Commission, EEC, således klager mod hele 556 kandidater - tæt på en tiendedel. Kommissionen har i alt diskvalificeret 45 kandidater, hovedsageligt begrundet med at de stadig har forbindelser til væbnede grupper. Mange godkendte kandidater har dog en velkendt blodig fortid.

Det politiske landskab

Præsident Hamid Karzai forsvarer konsekvent, at talebanere og krigsherrer, som er mistænkt - men ikke dømt - for krigsforbrydelser, har ret til at stille op til valget. Han ser deres deltagelse i valgkampen som et led i befolkningens nødvendige forsoningsproces.

30 års koldkrig og borgerkrig har trukket dybe spor i Afghanistans politiske landskab. Derfor optræder kommunister såvel som talebanere, krigsherrer, stammeledere og veluddannede unge mennesker, som er vendt tilbage fra eksil i udlandet, side om side på valglisterne.

I 1979 invaderede Sovjetunionen landet for at støtte det vaklende kommunistiske styre mod muslimske oprørere - som USA til gengæld støttede. Otte år og omkring en million døde senere trak Mikhail Gorbatjov de sovjetiske styrker tilbage. Den efterfølgende borgerkrig mellem forskellige religiøse og etniske befolkningsgrupper styrkede de ekstreme islamister, og fra midten af 90'erne styrede talebanerne næsten hele landet.

Efter den 11. september blev landet udpeget som base for international, islamisk terrorisme. December samme år blev talebanstyret væltet efter en amerikansk ledet invasion, og USA udpegede pashtuneren Hamid Karzai til Afghanistans leder.

Han vandt præsidentvalget i 2004 og sammensatte en bred regering, som tog store hensyn til landets forskellige religiøse og etniske befolkningsgrupper. Samme ideal om forsoning og bilæggelse af borgerkrigens ræd-sler begrunder hans forsvar for opstilling af kandidater med en blakket fortid.

Vælgerne må selv sortere personer fra, de ikke stoler på, understreger præsidenten:

"Det er op til hver af os at stemme på et godt menneske (-) Stem ikke på onde mennesker," sagde han forleden i en peptalk til nationen - og fortsatte:

"Vær ikke bange under valget. Kun du og Gud er i stemmeboksen. Ingen kan presse dig til at stemme på en bestemt måde."

De ret få tilfælde, hvor kandidater har trukket sig, tyder på, at det ikke i synderligt omfang er lykkedes partier, etniske grupper eller magtfulde enkeltpersoner at bestemme valgresultatet på forhånd.

$SUBT_ON$Personer - ikke partier

Valgsystemet tildeler politi-ske partier en meget begrænset rolle. Det såkaldte Single Non Transferable Vote-system betyder, at kandidaterne opstiller individuelt og ikke på partiliste - hvilket giver risiko for stort stemmespild. Eksempel: I en provins med fire mandater får en enkelt kandidat 80 procent af stemmerne, men har kun brug for 25 procent af stemmerne for at blive valgt. Resten af stemmerne er spildt. De tre andre mandater går til kandidater, der kun repræsenterer få procent af stemmerne i provinsen. Hvis det forekommer i større omfang, er det en oplagt anledning til uro.

Til trods for stærkt internationalt pres for at indføre et proportionalt system, har præsident Hamid Karzai fastholdt SNTV-systemet med to begrundelser. Dels at det giver en tættere forbindelse mellem vælgerne og deres parlamentsmedlemmer, dels at partierne er umodne.

Kritikere mistænker dog præsidenten for at ville sikre sig mod, at nogle partier bliver stærke nok til at udfordre hans magt.

Yunus Qanooni, som var Karzais stærkeste modkandidat til præsidentvalget, står i spidsen for det nyetablerede og vigtigste oppositionsparti, hvis kandidater forventes at blive valgt i stort tal. Qanooni er tajik og fortaler for et moderne islamisk Afghani-stan med Tyrkiet som politisk forbillede. Han henter primært sin politiske opbak-ning i det nordlige Afghani-stan og opfordrer til respekt for de krigsherrer, som kæmpede mod Sovjetiske besættelsestropper, men i den efterfølgende borgerkrig begik grove krigsforbrydelser. Hvilket antyder, at Qanooni næppe vil støtte det retsopgør, som Karzai har talt for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu