Læsetid: 4 min.

Alene tilbage i Irak

Amerikanske fredsaktivister i Bagdad har siden krigens udbrud søgt at gøre tilværelsen lidt lettere for de hårdt ramte irakere. Nu overvejer de, om de som en af de allersidste humanitære grupper fra Vest skal forlade det ulykkesramte land
16. august 2005

De kom til Irak i marts 2003 som levende bombeskjolde i håb om med deres kroppe at afværge amerikanske angreb på vigtige civile anlæg - hospitaler, elværker og vandværker.

De blev ikke slået ihjel, men de bremsede heller ikke den amerikanske invasion.

De blev i Irak og samarbejdede med nye og gamle irakiske menneskeretsgrupper, som efter Saddam Husseins fald pludselig fik manøvrerum. Hjælp til irakere, hvis pårørende var forsvundet i de amerikanske fængsler i landet, blev en nøgleopgave.

I dag sidder de stadig i Bagdad, som en af de allersidste vestlige humanitære grupper, der vover at opholde sig i det voldsplagede land.

"Netop nu er vi ved at genoverveje, om vores ophold i Irak stadig er meningsfuldt. Det er blevet så svært at bevæge sig rundt og at gøre en forskel," siger Maxine Nash i telefonen fra gruppens kombinerede kontor og bolig på hemmeligt sted i Bagdad.

Maxine Nash er en af de frivillige i den amerikanske organisation Christian Peacemaker Teams (CPT). Organisationen med basis i Chicago og Toronto er en økumenisk antikrigsgruppe, der i mere end 10 år har trænet og udsendt fredsaktivister til konfliktzoner i bl.a. Mellemøsten, Colombia og Haiti. I øjeblikket er der fem frivillige medarbejdere på kontoret i Bagdad. De udskiftes løbende, men Maxine Nash, 42-årig kvæker fra Iowa, er en af dem, der har opholdt sig i Irak tilbagevendende siden invasionen.

"I lang tid har vi bl.a. bistået folk, som havde fået familiemedlemmer arresteret og sat i fængsel af amerikanerne. Enten i Abu Ghraib eller andre steder," siger Nash.

Stort set enhver irakisk familie har mindst et fami-liemedlem der er sendt i fængsel eller er blevet dræbt eller såret under konflikten.

"Folk har ikke anet, hvor deres pårørende var, eller hvad der var sket med dem, og vi har kunne gøre nytte, fordi vi er amerikanere og kan hjælpe irakere gennem det amerikanske system her på stedet. Røde Kors har ikke kunnet opretholde et kontor her, så den funktion har vi opfyldt."

"Men nu er det blevet sværere. Dels fordi fanger bringes til irakiske fængsler, hvad der afskærer os fra at hjælpe. Dels fordi det er blevet så farligt at bevæge sig rundt og tale med folk, uden at vi selv eller dem, vi kontakter, løber en stor risiko. Derfor vurderer vi i øjeblikket, om det overhovedet er forsvarligt at blive her."

Medarbejderne hos CPT er holdt op med at give kontorets adresse til folk, de ikke kender, de prajer ikke længere taxaer på gaden, og når de kommer hjem i taxa, står de af et stykke fra adressen og går det sidste stykke. Men i modsætning til næsten alle andre vesterlændinge i Bagdad bor og arbejder CPT-folkene fortsat uden for den stærkt bevogtede Grønne Zone. De har fortsat ikke mistet nogle af deres folk, sådan som det er sket for andre humanitære grupper, der har fået folk kidnappet og dræbt, og derfor for næsten alles vedkommende nu er ude af Irak.

Håbet svinder

Maxine Nash og hendes kolleger vurderer, at stort set alt udvikler sig til det værre i Irak. Nash registrerer, at der i dag også er stærk og voksende mistillid til de nye politi- og sikkerhedsstyrker, som både er infiltreret af sunnimuslimske oprørere og blandet op med medlemmer af religiøse shiamuslimske militser.

Kilder i indenrigsministeriet har over for CPT erkendt, at der under det irakiske politis kommando f.eks. opererer en Wolf-brigade og en Hussein-brigade, som arresterer, torturerer og henretter irakere, især sunnimuslimer.

"Disse kommandoenheder under indenrigsministeriet står i praksis ikke til regnskab over for nogen. Folk fortæller os om deres overgreb og om overgreb fra nationalgarden. Det er i dag næsten som under Saddam Hussein, blot kommer truslen nu både fra oprørerne og sikkerhedsstyrkerne."

Konflikterne går i dag mere mellem de forskellige religiøse og etniske befolkningsgrupper i Irak end mellem irakere og amerikanere, mener hun.

Skal USA blive?

CPT har arbejdet længe i Bagdads store fattige bydel Sadr City, hvor nøden er enorm, og elendige kloakeringsforhold samt mangel på el og brændsel giver dårlige sundhedstilsande og megen sygdom. Mens sikkerheden i den shiamuslimske bydel er god - den shiitiske milits under præsten Moqtada al-Sadr har indtil videre indstillet den væbnede kamp mod amerikanerne - så er beboerne i bydelen til gengæld plaget af sygdom.

- Hvad betyder de amerikanske soldaters tilstedeværelse i dag? Vil det få oprøret til at miste kraft, hvis de rejser hjem?

"De fleste irakere siger til os, at det vil være en fejl, hvis amerikanerne rejser, for i dag stoler de ikke på deres egne sikkerhedstjenester. Uden amerikanerne vil der ikke være kontrol med noget, siger de."

Andre, herunder en stor del af sunnimuslimerne, vil have besættelsesmagten til at rejse hjem.

I dag er situationen så ondartet, at Maxine Nash afholder sig fra at tage stilling til spørgsmålet om de amerikanske troppers tilstedeværelse.

"Det er svært for os at mene noget om. Vi kommer og går, vi skal ikke leve her permanent. Så det er irakerne, der skal mene noget om den sag," siger hun.

Hvilket ikke afholder hende fra fortsat at mene, at den amerikanske regering har optrådt terroristisk i Irak ved at betragte berøvelsen af irakiske menneskeliv som en legitim omkostning for at kunne beskytte USA's såkaldte frihed.

"Som amerikaner er jeg måske allermest bedrøvet over, at man også er villig til at berøve så mange amerikanske soldater livet - eller meningen med livet - ved at udsætte dem for rædslerne i denne krig," siger Maxine Nash.

Det amerikanske tabstal rundede i weekenden 1.852 dræbte soldater. Hundreder af irakiske politi- og militærfolk dræbes hver måned. Mere end 4.000 civile irakere er blevet dræbt, siden den nuværende regering trådte til i foråret. Måske er tiden ved at rinde ud for de frygtløse fredsforkæmpere, som fra deres diskrete Bagdad-kontor så gerne vil gøre en forskel til det bedre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu