Læsetid: 3 min.

Alfabetmageren

Cherokesisk. Sequoyah, der var analfabet og kun kunne sit modersmål, opfandt i 1821 et alfabet, som stadig er en vigtig del af cherokesisk identitet
18. maj 2007

Prærieindianerne er velkendte fra film og bøger. Men mange indianerfolk levede helt anderledes. Blandt dem de første europæere mødte, var der også 'civiliserede stammer'. De blev dels regnet for civiliserede fordi de var bønder, dels fordi de villigt, ja ivrigt, optog europæisk kultur.

Cherokeserne var en af de civiliserede stammer. De boede i landsbyer og dyrkede majs og squash, og de havde endda en hovedstad, Echota, i vore dages Georgia i USA.

Cherokesisk hører til den irokesiske sprogfamilje. Det er enestående ved at det har sit eget skriftsprog.

Sequoyah

Under nogle fredsforhandlinger med amerikanerne gik det op for cherokeseren Sequoyah hvad ideen med skriftsprog er. Sequoyah var analfabet, men han satte sig for at udvikle et skriftsprog til sit modersmål. Det tog ham 10 år.

Hans 'alfabet' består af 85 tegn. Mange af dem ligner de europæiske bogstaver, men de har en helt anden lydværdi. Nogle tegn ligner tal, andre græske bogstaver.

Men Sequoyahs alfabet er slet ikke noget alfabet, det er en stavelsesskrift. Hvert tegn dækker en stavelse.

Det er interessant at i alle kendte tilfælde hvor 'lingvistisk ukyndige' har opfundet et skriftsprog, har det uden undtagelse været en stavelsesskrift.

Sequoyah lærte først sin datter alfabetet og lavede så i 1821 en offentlig opvisning. Først skrev han nogle sætninger som de ældste sagde, ned. Så forlod han stedet, og derefter kom hans datter ind og kunne læse hvad der stod.

Så gik ideen op for folk, og i løbet af ganske få år kunne en stor del af stammen læse, og alle kendte i det mindste tegnene.

En alternativ historie

Cherokeserne var stolte af deres 'alfabet', og det er den dag i dag en symbolsk del af cherokesisk identitet. Selv om de ikke mere kan sproget, så kender alle cherokesere oversigten over de 85 tegn.

Sequoyah blev en agtet mand, og det er ham de californiske kæmpetræer er opkaldt efter. Han døde i 1843, ca. 73 år gammel.

Ifølge den officielle historie var Sequoyahs mor cherokeser, men hans far tysker. Han kendes også under de europæiske navne Georg Gauss og Georg Gist.

Men cherokesere kan også en anden version:

Sequoyah var hverken halvblods eller hans rigtige navn. Og han blev givet en tysk far af racistiske grunde, for at bortforklare at en 'vild' kunne gøre så fantastisk en opfindelse, og så endda en analfabet.

Og alfabetet selv er slet ikke opfundet af Sequoyah, det er et ældgammelt hemmeligt alfabet som kun en indviet kreds af cherokesere kendte. Sequoyah opfandt ikke alfabetet, han offentliggjorde det bare.

Biblen og en række andre tekster blev oversat til cherokesisk. Stammen indkøbte en trykkemaskine og begyndte at udgive en avis, Cherokee Phoenix, på cherokesisk. Alt sammen med Sequoyahs skrift.

Al den cherokesiske civilisation blev efterhånden for meget for de indkommende nybyggere som for det meste var analfabeter. I 1834 stormede de avisen og smadrede trykkemaskinen.

Og fire år senere blev hele cherokeserfolket deporteret til Oklahoma. En del af denne fordrivelse foregik til fods under uhyrlige lidelser og mindes nu om dage som Trail of Tears.

Der er omkring 13.500 cherokesere i dag, hvad der gør dem til en af de største overlevende indianerstammer. Men de færreste af dem kan sproget. Amerikanske myndigheder og kirkesamfund har gjort sig store anstrengelser for at dræbe det. For eksempel blev cherokeserbørn kidnappet fra deres familier og indespærret på kristne børnehjem i årevis hvor de blev straffet hvis de talte deres modersmål.

Sådan er det ikke mere, men nu er de fleste af dem der stadig kan sproget, gamle. Der gøres mange forsøg på at støtte sproget, og i marts åbnede der en cherokesisk skole i staten Georgia, cherokesernes oprindelige hjemland. Det er Georgias første skole på et indfødt sprog.

Cherokesisk racisme

Cherokeserne var som sagt en civiliseret stamme. De var så civiliserede at de også holdt negerslaver. Da slaveriet blev afskaffet i 1865 efter den amerikanske borgerkrig, blev cherokesernes slaver naturligvis også frigivet, og de blev en del af cherokeserstammen. Cherokee Nations højesteret har ved dom bekræftet at slavernes efterkommere er fuldgyldige medlemmer af cherokeserfolket.

Men nu har der netop været holdt en folkeafstemning om en tilføjelse til forfatningen som fratager slavernes efterkommere deres cherokeser-'statsborgerskab'.

8.700 cherokesere - 76,6 procent af de stemmeberettigede - stemte for forfatningsændringen. Et rådsmedlem, Taylor Keen, udtalte nedslået til BBC:

"Dette er et sørgeligt kapitel i cherokesernes historie. Dette er ikke min Cherokee Nation. Min Cherokee Nation ærer alle dele af fortiden".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu