Læsetid: 2 min.

Allegorisk autisme

@tabUnderrubrik:Serbiske Goran Paskaljevic lader en autistisk pige være allegori for et helt lands problemer med at forholde sig til virkeligheden i dramaet 'En midvinternats drøm'
18. august 2006

Ifølge instruktøren Goran Paskaljevic er hans film, En midvinternats drøm, den første serbiske film, hvor nogen indrømmer serbiske krigsforbrydelser. Det bliver gjort i en scene, hvor ord på kort tid fremmaner så ubehagelige billeder, at man ønsker, at den talende snart vil stoppe sin bekendelse.

Bekendelsen kommer fra filmens hovedperson Lazar (Lazar Ristovski), der efter 10 års fravær vender hjem til sin lille landsby uden for Beograd. Lazar skal bo i sin afdøde mors hus, men her har den bosniske Jasna (Jasna Zalica) og hendes 12-årige autistiske datter Jovana (Jovana Mitic) slået sig ned. Lazar vil først smide dem ud, men forbarmer sig, og dermed indledes et anderledes venskab, som især bygger på hans engagement i Jovanas skæbne.

Styrende statement

Lazar kan nemlig ikke acceptere, at man ikke kan hjælpe hende og forsøger at finde svar om hendes tilstand. Denne første del af filmen skildrer berigende tre skrøbelige mennesker og et lokalmiljø, der ikke har mange formildende omstændigheder i de naturalistiske dv-billeders nøgterne gengivelse af virkeligheden. Man fornemmer fortidens tyngde, men da Lazar når til sin bekendelse, skrider filmen. Der er ingen let vej til forsoning, og en abrupt slutning sætter en effektiv stopper for troen på en smule håb.

Goran Paskaljevic er som mange andre instruktører fra Balkan en allegoriernes mand. Her skal den autistiske pige symbolisere et helt lands autisme. Et helt land, der er ude af stand til at forholde sig til fortiden, og hvor folk i stedet går rundt og rundt i samme cirkler. Pigen Jovana spilles af en autistisk pige, og der er flere rørende øjeblikke i hendes selskab, f.eks. når hun er med i den opførelse af Shakespeares En skærsommernats drøm, som har inspireret til filmens titel.

Man havde ikke behøvet udstyre hende med englevinger og et forklarende foredrag om autister som børn af feer, for at vi gerne ville se en historie om hende. Undervejs føler man for ofte, at hun har mere symbolværdi, end mødet mellem hende og den livsmærkede Lazar har vægt og betydning i sig selv.

En midvinternats drøm vil så gerne være et vigtigt statement. Det er den bestemt. Men filmen måtte - lige som os - gerne have været mere nysgerrig efter at udforske den dybereliggende dynamik i mødet mellem tre mennesker, der hver især er fanget i personlige omstændigheder, som det er svært, måske umuligt, at slippe ud af.

nEn midvinternats drøm.

Instruktion: Goran Paskaljevic.

Manuskript: Filip David og Goran Paskaljevic. Serbisk-montenegrinsk

Posthusteatret, København og Øst for Paradis, Århus

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her