Læsetid: 3 min.

Almægtige menneske

29. november 1999

"Havde vi haft en Mozart eller Grundtvigs salmer, hvis man havde set på depressionsgenet og afskaffet den slags i tide?"

Erling Tidemann i Information d. 15/11 1999

VED AFSLUTNINGEN på det andet årtusind efter Kristi fødsel har menneskehedens avantgarde, de førende videnskabsmænd, så megen tillid til deres egen magt og viden, at de i fuld alvor tror det muligt at forbedre resultatet af millioner af års evolutionshistorie.
Det menneskeskabte menneske - som er højt, smukt og intelligent og uden medfødte gendefekter og sygdomme - ligger indenfor vores åndsmagts rækkevidde allerede i begyndelsen af det nye årtusind, hvis man skal tro på de løfter, som frontforskningen giver os.
Hele menneskelige arvemasse vil snart være kortlagt, og forskere melder om, hvordan de har fundet nye sygdomsgener og også har opdaget, hvilke gener, der bestemmer intelligens, højde, social adfærd, stress og forlænger levetiden.

INTET SYNES længere utænkeligt. "Mennesket er den første art, der styrer sin egen evolution," siger fremtidsforskeren Joseph Coates, der forudser, at vi om 25 år vil have to olympiader: en for almindelige mennesker og en for genetisk forbedrede mennesker.
Det nye olympiske menneske, kaldet 'det genetisk forbedrede menneske', er en ny udgave af det 'overmenneske', som Friedrich Nietzsches Zarathustra fabulerede om for hundrede år siden.
Det er ikke længere en moralsk skelnen mellem ondt og godt, der dominerer i det genterapeutiske univers. Det handler snarere om med alle midler at blive 'god, bedre og bedst'. Coates ønsker ikke nazismens forkvaklede racehygiejne, der systematisk - med Auschwitz som 'endlösung' - ville fremme den rene ariske race.
Nej, for systemtanken og de store ideologier er død. Hos Coates og ligesindende er forbedringen af afkommets genetisk bestemte talenter et individuelt forbrugsvalg. Selektionen sker bevidst, og forældre kan "købe sig til de gener, der disponerer for matematisk overlegenhed og få dem indsat i deres børn fra fødslen." Han er ikke alene. "Forældre ønsker jo at gøre det bedste for deres børn, og hvis vi kan gøre teknikken sikker, hvad er så problemet?" lød det retoriske spørgsmål fra professor i molekylærbiologi ved Princenton University, New Jersey, Lee Silver, for et par uger siden i Information.

DET ER UTROLIGT så hurtigt, det går. Den prænatale diagnostik og selektion er allerede institutionaliseret på danske hospitaler, og forældre kan vælge, at abortere det vordende menneskeliv, hvis der bare antydningsvis er en genetisk defekt. Et andet eksempel på, hvor voldsomt alting skrider er, at sundhedsministeren i år har tilladt nedfrysning og tranplantering af æggestokke og testikler på Rigshospitalet. Også selvom ingen ved, hvilke mennesker der bliver resultatet af den metode.
Den mest radikale udfordring til menneskeheden er dog diskussionen om 'human kloning'. For bare få år siden var det stadig tabu - men i dag taler flere og flere uden vaklen om behovet for at lave 'human kloning' og 'terapetisk kloning'. Dollys far, Dr. Ian Wilmut, er parat til at klone menneskelige celle for at "bekæmpe frygtelige sygdomme", og Craig Venter fra Celera Genomics mener, at "det vil være muligt at konstruere en totalt menneskeskabt organisme helt fra bunden".
På et tidspunkt, hvor der endnu ikke er et eneste sygt mennesker, som er helbredt efter en genterapi på kropsceller (foreløbig 3.000 forsøg), så slår flere og flere til lyd for genterapi på kønsceller.

TÆNK, DET er altsammen i den bedste hensigt. At forhindre rædselsfulde sygdomme - genetisk relaterede kræftsygdom, Downs syndrom, cystisk fibrose, Alzheimers etc. Smerte og lidelse hos medmennesker fremkalder hos de fleste af os en følelse af medlidenhed. Vi er villige til at strække os langt for at hjælpe. Angsten for sygdom og smerte er det stærkeste argument for at lave genterapi på kønsceller. Men kan vi overskue konskvenserne?
Det kan vi ikke. Ingen ved om de identificerede sygdomsgener har positive sidefunktioner. Ingen ved i det hele taget, hvordan man skal læse og forstå den menneskelige arvemasses bog med over 100.000 forskelllige genkoder og tre milliarder molekylære byggestene.
Alligevel er der videnskabsmænd, der i begæret efter ny viden og international anerkendelse kaster sig ud i hasarderede eksperimenter med mennesker - uden at kende konsekvenserne. Og der er følgagtige politikere, der er af frygt for nationens konkurrenceevne eller efter pres fra bekymrede forældre, giver efter for eksperimenter, der er mere end risikable - og ud fra en moralsk synsvinkel er stærkt angribelig. Det er oprørende, hvor hovmodigt mennesket er blevet. bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu