Læsetid: 3 min.

Alternativ u-lands-bistand boomer

Private pengeoverførsler til familien i hjemlandet er i voldsom vækst blandt migranter. Det gælder i Danmark såvel som på verdensplan. Samtidigt ses et fald i den officielle ulandsbistand
27. januar 2007

Migranter i Danmark sender rigtig mange penge hjem til deres familier i fattigere lande. Så mange, at pengene er den vigtigste indtægtskilde for mange af de mennesker, som modtager dem. Alene i Danmark har migranter sendt cirka syv milliarder kroner til deres hjemlande i 2006. Det viser en ny rapport fra Verdensbanken 'Global Economic Prospects'. Remitter, som disse private pengeoverførsler kaldes, er eksploderet og har ifølge rapporten overhalet tallet for officiel udviklingsbistand. Mange mennesker sender få penge, men tilsammen redder de tilværelsen for familien i hjemlandet.

Pengene sikrer levebrød

Remitter er i den grad en vigtig indkomst for mange fattige lande. Ifølge de officielle tal sendte migranter fra hele verden 167 milliarder dollars til ulandene i 2005. Bare på Filippinerne udgør remitterne cirka 13,5 procent af deres bruttonationalprodukt (BNP). I Somalia er tallet helt oppe på 70 procent. Det viser en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). For Filippinernes vedkommende er det cirka halvanden gang så meget, som landet modtager i ulandsbistand. I Somalia er det fire gange så meget.

De cirka syv milliarder kroner, som migranter sender fra Danmark til deres hjemlande om året, er vel og mærke kun det officielle tal.

Et ukendt millionbeløb sendes via alternative kanaler, og er derfor ikke er medregnet i de officielle tal.

Verdensbankens rapport peger på, at remitterne primært bruges til uddannelse og sundhed i hjemlandet. Således er sandsynligheden for, at familiens børn går i skole, højere blandt de familier, som modtager remitter fra udlandet, end hos de familier, som ikke har et medlem i udlandet. Men rapporten viser også, at modtagerne i stigende grad bruger pengene til luksusvarer såsom fjernsyn, vaskemaskine og tørretumbler, ligesom nogle migranter sender penge for at investere i egn fremtid i hjemlandet.

Jørgen Carling, der er forsker i international migration og remitter ved Peace Research Institute i Oslo, advarer dog mod at se migrationen som en ren positiv tendens. "Mange er optaget af de positive sider: Pengene giver dem mulighed for at få familien i hjemlandet i skole, men når de er i udlandet, er de jo ikke emotionelt til stede for familien," siger han.

Den nye synliggørelse

Uofficielt skal man ifølge Verdensbankens rapport lægge 50 procent oven i de officielle remitter for at få det faktiske tal. Det er fordi, mange bruger uofficielle metoder til at sende pengene hjem, f.eks. hawala-systemet - verdens ældste banksystem - som giver migranterne mulighed for at sende penge udenom de officielle pengetransaktører, såsom banker og Western Union. Jørgen Carling understreger dog, at mange migranter, efter terrorangrebet på USA i 2001, er begyndt at overføre penge via de officielle kanaler af frygt for terrormistanke. Det kan man se på de officielle statistikker, som udelukkende registrerer de remitter, som sendes via banker og andre officielle pengetransaktører. Tallene i disse statistikker er eksploderet.

Globalt set har remitter været konstant stigende, siden der for alvor kom gang i denne praksis i 1970'erne. Trine Thygesen, som forsker i remitter på Dansk Institut for Internationale Studier, pointerer dog, at selv om verden nok oplever en enorm stigning i remitter, så skyldes en del af den statistiske overraskelse nok også en stigende synliggørelse.

Remitter hitter

Frans Mikael Jensen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, mener, at remitter er en del af globaliseringen, og at det er en form for privat hjælpeprogram:

"Men selv om remitterne måtte være stærkt stigende, så kan vi ikke afvikle bistandshjælpen til de fattige lande, for vi ved ikke, hvad remitterne konkret går til. Bistandshjælpen er fattigdoms- afviklende, og der kender vi formålet," siger han. Frans Mikael Jensen mener i øvrigt, at det ville være langt mere givtigt, hvis de rige lande fjernede handelsbarriererne mellem Vesten og ulandene i stedet for.

Det afviser Trine Thygesen. "Mange tror, at handelsliberaliseringer ville give enorme gevinster til ulandene," siger hun.

"Men faktisk viser forskningen, at ulandene ville vinde væsentligt mere, hvis man lod den internationale migration stige med tre procent. Det ville give dem mulighed for at sende remitter hjem, og remitter er det nye hit på det her område," forklarer hun.

Kilde: www.udviklingstal.dk og World Development Indicators, Verdensbanken

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu